Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
92 datasets found
Danish Keywords:
De æ fæfærdelig mæ dæ”d glatteis: om glat føre; di hår et gåt øwwso/n te hinåån : ser galt til hinanden : lojjwarm : lunkent; æ hund ga en gof æ sæ: lille gjæf; alder en grøsel: ikke den mindste smule: en slem glins: rå vind: nask i sæ: tage dygtig fat på maden; en rigtig gorbones: et skjældsord: han hår ildtwaud, monndwa>?d, hjåUand. gluend wand: om...
da-etk-jat_06_0_01091
Syd for landevejen mellem Ringe og Nyborg, i skjellet mellem Ringe og Sødinge bymarker, findes Glue mose, der på alle sider er omgiven af lerbakker. Her lå i gammel tid et slot, hvis beboere kun pønsede på alskens ondt og ikke kjendte nogen større glæde, end når de havde fået held til at øve en mer end almindelig slet streg. En juleaften gik det dog...
I Mellerup siges: Kom rå ijæn, kjænii. I Rugsø: Kom snået ijæn, kien, øen (o: vogn), fad, fååd, bååg. I OsterTørslev. Kjån, vraj, brøj, dø;, be;'. I Støvring: Fad, fåd, båg.
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Min farbroders søn i Lille-Arden var forhekset, og så tog de hen til en klog mand, de kaldte Yww Luet (Iver L..t). Han kom, og så måtte alle folkene i seng, for hvis nøgen blev oppe, kunde det ikke hjælpe noget. Han skulde jo tale med den Gamle. Men så havde de sådan en stor tøs, der også var kommen i seng og skulde jo sove, hun var nysgjerrig, som...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war — dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Borup ved Hobro
Neden for Hjælpensbjærg i Vestervig boede for nogen tid siden en indsidder i et lille hus, han hed Jens Snevver. Han hånde været smuk, dygtig og klog i ungdommen, og som soldat færdig, men blev gal af kjærestesorg. Nu levede han af at tigge og skrabede al slags forråd sammen. Alligevel var ban rævesnild. En gang kom han til ejeren af teglværket i...
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter”. Nu skal vi høre et par af...
Mig og så to til, Jens og Klemmen, de var begge to her fra byen, vi var gået en sankt Hans aften for at få noget bregnefrø oppe i Restrup skov. Vi skulde være der akkurat kl. 12, men så blev vi forjaget, for avditørens sønncr så os. De var gåec op at se til skovfogdens kone, og så blev det for sent for os. Så gik vi til blus oven på den tur. Bregnefro kan...
Sønderholm ved Ålborg
A kan huske, der var ikke skorstene på nogen beboelseslejlighed. Der var en hvælving over ildstedet, som var banket sammen af råt ler. for at luen ikke skulde slå op og gjore skade. Røgen gik så ud i stuen og alle steder, for der var ingen huller i hvælvingen, hvor den kunde trække op. Bagerovnen blev sat sådan op. Forst lagde de hedetorv sammen på arnen...
For over 100 år siden strandede et stort skib ud for Bjærggård, og alle folkene druknede. Der kom 19 døde i land, og dem slog man nogle kister af rå fjæl sammen til. som de kom i, en 4 stykker fjæl til hver, og så sejlede man dem over fjorden og begravede dem i den østre side af æ store Mjøll. Men mange år efter kom kisterne til syne i vestre side af...
Nu skal a fortælle en Bandfærdig historie, for ham, a er opkaldt elter, han var med i spillet. I den røde smedje, der ligger lige uden for Uslev (Vogslev) bom, der samledes alle svendene fra Nibe hver Løverdag afteu, og så sad de der til Mandag morgen. Så var det også en aften, da var der eu del forsamlede og spillede kort og nogle tilskuere. Én af dem...
Sønderholm ved Ålborg
De war tkw Furrbor, di sæjjlt te Alibåre mæ røøge oel, å så hå di sit e lys, de sæjjlt di ålldtier æter. Så war e jæa awten, di kam åse sæjjlend, å di kam te Logstøer, så wild di rå dæm frø å sæjjl dænd næt, få de de wa så mørk. Ja, di ku sajt sæjjl, få di hådd e la/s å sæjjl æfer. Mæn åænd gang di så kam te 1/yse, så gik e u, å så i de samm så slow;...
Birte Vilhelms var en meget rig kone, men så gjerrig, at når der kom tiggere, gav hun dem højst et par rå kartofler, men så hun dem, før de kom ind i gården, løb hun ud i porten og sagde: "Her er ingen hjemme." En tigger sagde så tit: "Jeg kan så mænd være glad ved den kone, for hun har sparet mig mange trin." Før hun døde, gravede hun alle sine penge ned...
Gammelsogns kirke på Holmsland og Rindum kirke er byggede af to mestre, som var mere end rene rå unger. De var misundelige på hinanden, og da mesteren for kirken på Holmsland tyktes, at Rindum kirketårn så altfor godt ud, tog han sin ene lufvante, fyldte den med jord og kylte den så efter tårnet; men så meget ravede det for ham, at vanten faldt på Rindum...
I Kalvslund boede en mand, der var meget rå, og hvis huslige forhold ikke var ret gode. Han havde en gang dræbt sin karl, der blev funden hængt i laden, men det blev udlagt som selvmord. Når folkene siden den tid var i marken og kom sent hjem, tog konen altid hornene ved hånden og gik med dem uden for gården. I min fødeby Jedsted var der en gammel...
Den kniv, man lagde i drikket for køer, der havde fået kalv, skulde sættes over døren og sidde der, sålænge den gav råmælk. E. T. K.
Når én har haft feberen tre gange, skal han dagen før den fjerde sætte et råt æg i et glas rødvin, der tilbindes med et papir. Når den fjerde tur mælder sig, drikkes vinen, og ægget begraves, begge dele stiltiende og før solens opgang eller efter dens nedgang. Middelet slår aldrig fejl. Jørg. H.
Værslev ved Kalundborg
Der boede i Uldum en sadelmager, der var det mest rå menneske, der vist nogen sinde har været til. Der fortælles, at en aften han vilde gå et sted heri i besøg, og hans kone var med, fortalte han hende, at der gik en stor sort puddelhund bag efter dem, men hun kunde ingen se. Han bad hende så se gjennem hans hår, og nu kunde hun se den. Hun blev så...