Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen (ildstedet)...
De red ring om fastelavn. Voldum var jo stanibyen eller herskabets kirkeby, og hele mandskabet, somme tider en 30 stykker, red da ned til gården, når ringen var bleven tagen, og så sang de viser der nede. Så trådte fruen hen til den, der havde taget ringen, og hængte ham en sølvske i et bånd om halsen, eller også to specier, som der var boret hul i. De...
Det var en gang, de var ved at pynte en brud, da spandt der sig en edderkop ned foran hende, og den, der pyntede hende, sagde: Jøsses, De skal have sorg inden aften. De drog jo til kirke og var snart færdige til at skulle hjem igjen. Men så kom der bud til bruden, at hendes moder var druknet i deres suppegryde. J. B. og M. H., Lille-Taning.
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
Til bryllupper fik de hønsekjødsuppe med hønsene i og så steg ovenpå. Derefter fik de ståmælk o: kartoffelnielsvælling med piskede æg på. Det blev sat ind på lerkener. Om aftenen fik de blodpølse i fedt på lerkener med sirup imellem. Anden dagen ærter, og så blev der en flæskbøste sat ind for brudeparret, som alle skar af. Den var pyntet så pænt og...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Ord fra Helnæs. llulli: hvordan; dræ sig på: klæde sig på; dræ sig a: klæde sig af; fli sig: pynte sig; klaeri: bedrøvelig; la! for og læ fra: spænde for og fra. P. Runge, Helnæs.
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
Der var en Gård i Nielstrup, hvor der sad en Pæl op af Gulvet omtrent midt i Stuen. Manden der i Gården var meget omhyggelig for, når han fik nye Tjenestefolk, at sige til dem, at de endelig ikke måtte rykke i den Pæl eller rykke den op. Så havde han imidlertid fået en ny Tjenestepige, og hende havde han givet den samme Besked, hun måtte nu på ingen Måde...
Når vi skulde kline, blev vi pyntede om aftenen og fik linet på, og så lå vi med det om natten. Klokken to, tre kom de og kaldte på os, og så begyndte vi at kline. Karlen havde en lerbør (et bræt med stænger i begge ender) at bære lepet til os på. Vi frøs jo i det kolde ler, og så kom de med varmt øl, vi skulde have at drikke. Når tiden kom, fik vi en god...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
En mand i Ølgod, Hans Krog, fik koldfyr i hans tæer. Så drak han en pot brændevin og satte sig for ved kakkelovnen og skar tæerne af med de ord: Wårhår har nok skabt æ tæer, men en hår da sjel lov til at pynte lidt ved dem. Letbæk mølle.
På Svindinge Mark ved Nyborg har ligget en Gård, som hed Skramgården. Nu er den brudt ned, og det skete nok, fordi Skuloret voldte så megen Ufred der i Gården. Han viste sig for dem i mange Skikkelser, snart som en lille Mand med en stor, grå Hat på Hovedet og en stribet Trøje på, snart som Hund, So, Rotte eller Får. Han havde ellers sin egen Rolig i en...
En Guldsmedsvend fra Vejle skulde gå til Tirsbæk en Aften med nogle Sølvlysestager, som de skulde have at pynte med til Julen. Han havde dem i en Kurv og havde så meget en store Hund med sig af deher gule danske. Så kommer der en i Møde med ham derinde i Skoven med en stor Bulokse på Nakken, og han hilser God-Aften og sporger, hvor han skal hen. Ja, han...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
Anne Søe på Kjølbygård var meget rig. Det var hendes mundheld: Det er ingen sag at være her i verdeu, og man kan sagtens være rig, var det blot ikke for den slemme død. Der fortælles om, hvordan hun fik sin rigdom, at hver morgen sad der en lille sort hund i sengen, og den brækkede eu guldskilling op til hende. Hun havde en aften ordret sin kusk til at...
Der boede en gammel pige i et lille hus i Sodring neden for bakken. Hun kom en dag op til degnekonen og fortalte, at bjærgfolkene der inde i bakken havde været inde hos hende og hentet et skilderi, hun tænkte vel, det skulde være til at pynte op med til et gilde hos dem. Hun havde ledt efter det og kunde ikke finde det. Anden dagen stod skilderiet ved...
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
Det var i Jævngyde. de i mange ar havde en mæjjbøg midt i byen. Fra den gard, hvor de samledes, gik hver karl med sit gadelam ved hamlen op til bogen og dandsede tre gange omkring den, og så gik de ned til gården igjen. A har været med til at dandse om mæjjbogen én gang, og den gang var a en 10, 12 ar. Den grønne top blev siddende på træet, og var der...
