Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Vestjyske ord. Baltwom: støj, tommel; drngi: andrik; fløwwskjøt: forfløjen dreng: fræk: frejdig; a ska ha mæ føer: pyntet; en hjarri: uordentlig pige; han kraner: holder sig rank; kno-: flink; lærer dynd; nevver: pille (om fugle); renen: ophovnet; trottdter et: haster det; værrcles: pludselig; pomling: æbleskive.
Her red de sommer i by majdag. Sommerspæret var da pyntet med kunstige blomster, fordi de vel ikke kunde skaffe naturlige. Sillestrup, Falster.
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke og...
Fårup
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv til...
Når de kjorte moddingskraben ud, så pyntede de det læs med grønne juleris og bogeris, og hvad de kunde få, og så sad de alle oppe på læsset og kjorte gjennem hele byen og sang. Bagefter holdtes møggilde. Den skik har også været brugt her. Folk skiftedes til at hjælpe hverandre med at kjøre gjodsken ud. Der var gjærne en 6, 7 vogne samlede. Jeg har også...
I Slangerup plejede degnen at pynte kirken med gran til juleaften. Sådan en aften ved femtiden gik han derop for at se, om det nu var gjort ordentlig. Jeg var den gang en otte år, og han fik så fat i mig, at jeg skulde bære en lygte for ham. Da vi nu havde gået kirken igjennem og havde været oppe ved alteret og igjen gik tilbage, og jeg gik foran med...
Alle karle i Hillerslev og de omliggende sogne samledes fastelavns mandag eller tirsdag og onsdag. De mødte til hest ved den gård, som ballet skulde være. Så blev der ringriden, og den, der fik de fleste ringe i et vist antal ridt, han var konge. Så red han bort og blev pyntet og majet ud. Dernæst red han rundt om til gårdene i nærheden og fik skjænkebrod...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
£n pige, der tjente i en gård i VikJbjærg, var noget rask i det og forestillede, at hun kunde se forvarsler. En dag siger hun til konen : «Du skal snart til bojel, og du skal låne mit uderklæde til det.» Så kom det også helt nventet på med det her bojel, og folkene bliver bedt. Da kommer der en kræmmer i det samme, og konen kjøber et nyt klæde. «Nu...
Nu fastelavn velkommen byder, derfor vi nu så pyntet er, den hele ungdom sig nu fryder, og glæden flammer bos enhver.
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Ved Svanekjær lige ved siden af byen Svaneke er en kilde, som børn går hen til om st. Hans aften, og hvor de lægger blomster og krandse. De pyntede også skolerne med krandse st. Hans aften. lærer holm, tørslev.
Jomfru Fanny, der levede nede i Sønderjylland, kunde se meget, som andre ikke vidste noget om. I Året 1864 havde man hørt, at Kongen af Prøjsen vilde komme til Haderslev, og han blev da ventet, og Tyskerne havde meget travlt med at pynte Byen til Modtagelsen af ham. Da Jomfru Fanny så' det, sagde hun: »I skal så mænd ikke have så stor Besvær med det, for...
Tæt ved Dallerup ligger Dallerup sø. Det er en gruelig dyb sø, og der har ligget en gård. Der var et meget ugudelig herskab, og de var i by en af julehelligdagene. Så fik folkene en so i sengen og fik den pyntet ud som en gammel kone. Bud efter præsten. Det tog tog til at knage og brage og ryste i gården. En stol kom svømmende i land med hans bog. De...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
Mathias Skov på Bustrup skulde have sin gård pyntet o]), og der kom også maler. Han kom en dag ind og spurgte, om han ikke vilde have et våbenmærke afmalet over døren. -Jo, siger Skov, det kunde være pænt nok. Jamen hvad skal jeg sa sa*tlo? > Hin, De kan male et studehoved, det passer bedst, for Bustrup er en rigtig studegård. Peder Hansen,...
Til fastelavn løb vi drenge omkring og sang for at få et par skilling, og så var vi jo pyntede. Yar der forsttjeneste om søndagen, slog vi katten af tønden om eftermiddagen, ellers ventede vi med det til om mandagen. Om påsken løb vi om og sang maj visen og samlede penge til pintsegildet. Ved vort påskegilde, som blot skolebørnene holdt, kom der både mænd...
