Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
En mand på Store-Ring mark var broder til en anden mands stifmoder, der boede på Skovby mark. Så var det selve nytårsaften, da siger den første mand til sig selv: A tror, a vil over at besøge min søstersøn. Han tager hans bøsse, putter den ind ad en sondret vinduesrude og skyder ind i deres kjokken, te postillin og andre ting, der stod på bordet, det...
Katrup ved Århus
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
For at hindre hønsene i at lægge vindæg putter man dem gjennem et vindue inden fra og ud ad. P. Jensen.
Kammerherreinde Sophie Juel-Biockdorf var sa sær og aparte, men hun var tilligemed sa jævn og ligefrem. Det var tit, hun gik til Odense og havde endda vogne nok til at kjore sig, ja, det kunde endog falde hende ind at vade over til do småøer, der horer til godset og ligger ude i fjorden. Så smogede hun op, for vandet kunde gå til godt over knæene. En gang...
Da jeg som dreng var hjemme i Landeby, da var der en gammel kvinde i Kloster, de kaldte Kjesten Tamburs, og hende troede folk om, at hun kunde hekse. En skjcn dag kom hun gående over til Landeby, og da en gårdmand ser Kjesten komme gående lige efter hans, så går han ind efter nogle boghvedegryn, og derefter går han ud igjen og putter sig et sted, mens...
Omme ved Knud Langkjærs brændte de brændevin, og så havde de alle tider nogle til at stå på udkik, om kontrollørerne skulde komme. De mæskede først kornet en dag eller to, til det var gjorest op, og så begyndte de at brænde. Så ser de en vogn, der kommer henne ved landevejen, og de kunde skjønne, det var dem. Det var om morgenen i dagningen, og det kunde...
da-etk-jat_05_0_00104
Når man planter kål. tager man en kål og skjærer en skrip i stængelen, putter så en anden igjennem hullet med rodenden og planter begge kål tilsammen. Kan de så lykkes og gro sammen, skal der blive held med de to folk, de er plantede for. Skrippen skal gjøres så langt nede, at den kommer under jorden. Jens Andersen, Kairis.
En gammel degn i Bonde, der hed Berg, hængte en stor skoledreng op i skorstenen, bandt hans hænder sammen og hængte ham så på et stort søm. Derefter går han ud i byen og glemmer drengen. Om aftenen skriger han, og konen hører det. Så bliver der snak om det i den gård, hvor degnen sidder, og han husker drengen og løber hjem og får ham ud. En søndag, han...
Når et barn ikke trives, skal det være godt at putte det igjennem en grøntørv. Det går således til: Man skjærer en rund græstorv, som i Vestjylland kaldes en skæjt, skjærer deri et rundt hul og putter det nogne barn stiltiende tre gange der igjennem, og det skal ske enten før solens opgang eller efter dens nedgang. Tørven lægges derpå, kvor den er skåren,...
Provst Povlsen i Vestervig var slem til at spille kort. Han kunde sidde og spille løverdag nat lige til om morgenen, han skulde i kirke. Så kommer pigen og siger: De har ringet sammen. Han rager da lige kortene sammen og putter dem ind på brystet, og derefter går ban op i hans studereværelse, men glemmer så at lægge kortene fra sig. Da han nu står for...
A tjente i Dolbyyård, da min husbonds fader blev begravet. Så kom Pludder-Mads og Lamme-Dorret også der den tredje dag og vilde have noget. Han hk steg og ogsekjod og mere, og det putter han til hobe i hans hat. Da den var nu fuld, og han sætter den på hovedet, så skulde resten i lommerne. Til sidst vilde han have noget af tobakskassen og rager ned og...
Når man vil have en pige til at blive forelsket i sig, tager man en grøn padde, kommer den levende i en æske, gjennem hvis låg man borer småhuller, så der kan komme luft ned, giver sig hen til en myretue og putter æsken ned til de røde myrer. Man må løbe derfra alt, hvad man kan, ti skulde man høre paddens skrig, bliver man tungbør deraf. Når en tid er...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
Der er en by, der hedder Kristrup, og på den sti, der går fra byen og ind til Randers, var der en pige, der gik så stærkt igjen, at ingen kunde passere stien om aftenen for den dødning. Så var der et kartegilde i Kristrup, og der var mange piger til stede, for resten også mange karle, for de gik jo efter pigerne. Så kom de til at snakke om, hvem der kunde...
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at være...
Nede i Voldum by var for mange år tilbage kun to slægter, den ene var Pallier og den anden hed Kok. De Kokker var nu så ualmindelig stærke. Så lå der dragoner på Klavsholm, og de havde rytterheste stående pa hovmarken. Nu kom de dragoner tit op til Voldum, for der var sådan et småkrosted, hvor de kunde få brændevin, og så træffer det sig en dag, da de...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
