Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For mange år siden brændte Lønborg præstegård og to bøndergårde, som lå tæt op til den. En kone, hvis fødegård brændte ved den lejlighed, har fortalt mig en del om varsler vedrørende denne brand. Ude i et hjørne i præstegårdshaven stod der et stort asketræ, og det fortaltes almindelig, at når det træ blev hugget om, vilde præstegården brænde. Der skulde...
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
Det var en sommer i 17 hundrede og nogle og firs, der var avlet så grumme lidt, da besluttede mændene i Funder by, at de vilde ingen omgangsskole have den vinter. Vi har avlet lidt nok til os selv,u sagde de," og kan ikke evne at give noget til en lærer". Det var Anders Villumsen meget kjed af, han var den gang ungkarl og gik og holdt omgangsskole der....
Provst Petersen i Gammelby kom ikke ret godt ud af det med sin degn Johansen. De sloges flere gange, og degnen nappede præsten bag ved alteret, når han gav ham messehagelen på. En gang skulde provsten efter tjenesten til Hornum at dobe et barn og gik derhen. På vejen lige udenfor gården faldt han om og døde. Der or nu plantot et træ på stedet. Da han var...
Den gamle Niels Mortensen i Vejsmark var så gjerrig og grim, te det var magesløst. Han var så gjerrig, at han nænnede ikke til at æde sig selv mæt, og var ret et stykke gjerrigt hoved. Når han kom med præstekorn, var det ikke andet end skidt, og kom han med smedekorn, var der også mak ved det, og han kom i mørkningen, for at de skulde ikke se det. Da han...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Smårup præstegård, der ligger midt vejs mellem Viborg og Ålborg, er en uhyre stor gård, snart som herregård. En provst, der hed Cilius, havde delt gården i to dele og boede selv i den ene, men hans kone i den anden. Hver havde sin husholdning og sine tjenestefolk, men der var ellers ikke noget imellem dem, de kom sammen og taltes ved hver dag. En gang...
Hr. Ole ligger begravet i Tårnet i Vallekilde Kirke der, hvor der nu er sat Stole. Han manedes ned af Provst Bech. Jørgen Karlsen var hans Kusk, og så kom Provsten ud til ham en Aften og flyede ham en Grime, som han skulde lægge på en hvid Kalv med røde Øren ude ved Stakkehaven. »Nu kan du trække den ned til Mosen, så skal jeg strags være der.« Den Gang...
Om provsten i Ulfborg herred, Frands Hvass, har man den synderlige tradition, at han fros ihjel. Han havde nemlig midti vinteren en proces, og Tvis birketing blev boldt under åben himme1 på Tvis bakke. Her opholdtes den arme mand 3 dage ved datidens diktanima, repliker og dupliker. Han frøs fordærvet og døde. P. M. Nødskov: Ejerne af Volberg. Manuskript....
Der var en gammel karl i præstegården, der hed Knud Præst; han fik en aften ordre af provsten, at han skulde kjøre til kirken med ham og holde ved den østre stette og vende hestene i nør, og når han så kom og stod på vognen igjen, skulde han straks kjøre til Volstrup, om han nogen tid havde kjørt. Provsten gik så af vognen og om norden kirken til den...
I Balle præstegårdshave, i det nordostlige hjorne og ost for gården, står en meget boj ask, som der ikke må blive hugget ved, ti i så fald vil gården brænde. Man fortæller, at der en gang skal være set varestavn for ildebrand, og at en klog mand da skal have sat det hen, så længe de ikke rorte asken. Så en gang, at provst L., der hegnede godt om træet,...
Da generalen på Lerkenfeldt var bleven dødelig syg, og præsten kom for at skulle berette ham, spurgte han straks: »Hvad koster et par øksne i dag, hr. pastor?« »Gud bevares, man skal ikke tænke på sådanne jordiske ting, når man er dødssyg, men på det himmelske.« Så siger generalen: »Man kan lige så vel hoppe derind som krybe derind, man skal jo derind...
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
Der var en Mand her ovre i Skrødstrup, der var så gruelig slem til at bande. Så blev der Uro i Huset, da han var død, og Væven vilde gå af sig selv, og Folkene kunde da snart ikke være der. Så går Manden en Nat over til Provst Dollerup i Gjerlev. Der var som en hel Borggård og groede store Træer op over Husene, og to store Hunde stod på Vagt der. De...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
Provst Thune i Tavlev var en meget myndig mand. Der gik en sti til Borup over hans mark, og en dag red Jens Jepsen fra Kongsted ad den, da den kortede hans vej næsten en halv mil. Da han kom næsten til enden af stien, moder han provsten, der siger: Jeg må gjore ham opmærksom pa, at det kun er en gangsti, og han har at vende. Ja, han bad godt for sig....
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
I Ferring ved Lemvig boede en mand, som hed Mads Krænsen, han kom en aften til havet for at strænde noget, men da finder han et havlig, som havde en del penge med sig. Dem tager så Mads Krænsen og kaster liget i havet igjen. Nogle dage efter kommer liget for Agger og bliver opfisket og begravet. Men så en nat begyndte sømanden at vandre til Ferring for at...
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort spanskflueplaster...
En mand i Ølby, Kristoffer Rasmussen, fortalte, at hans afdøde kone kom om aftenen og satte sig på en stol tæt ved ham, når de sad og spiste nadre. Også om natten, når han var gået i seng, satte hun sig på den stol, hvor han havde lagt hans klæder. Han satte sig op i sengen og så på hende, men de talte ikke sammen. Så blev han jo kjed af det, og snakkede...
