Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
173 datasets found
Danish Keywords: provst
I Brøndum præstegård var der en provst, det gjør mindre til sagen, hvad han hed, men man kan jo sagtens give ham et navn. Efter døden gik han igjen hver nat, og folk kunde tydelig se, han skred fra kirken hen til præstegården i fuldt ornat og tilbage igjen. Så gik han sig en lille tur ind i kirken, inden han igjen gik i hans grav. Mange år efter, da pigen...
Tovstrup Salling
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at sige...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den med....
Der var en kvinde, der havde et ondt øjensyn, og så kommer hun da også til Kristen Spillemand en gang og vil søge råd, for en heks kan jo også komme galt af sted. For nu at være vis på, at hun var sådan én, så fik han hende til at se ind i et spejl, og så blev der to mørke pletter i det, som ikke var til at få væk. Det har han selv fortalt mig, og han...
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: “I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen — så, der kommer tre...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Amtsprovst Bendix i Vestervig, fortalte en Gang følgende: A kjørte for Provsten til Tyholm, og da vi ved Aftenstid kom til Tybjærg, blev Hestene på en Gang stædige, så at det ikke var muligt at drive dem af Stedet, de stod, som om både de og Vognen var naglede til Pletten. Så siger Provsten til mig: »Gå foran den...
Provst Møller i Gram var så skrækkelig pengebegjærlig. Han gav sig en hel Del af med at låne Penge ud, og når en Mand så kom og vilde låne 100 Daler, måtte han give en Forskrivning fra sig på de 100, men fik ikke Værdi for mere end de 80. Han fik nemlig for 80 Daler Smør, og så blev han nødt til at kjøre til Haderslev med det på hans egen Bekostning for...
En karl i Lellinge kom i uføre med en anden mand. Denne kom ridende og bandt sin hest ved en pil, hvorpå de kom til at slås, og så slog karlen ham ihjel i en havremark og smed ham ned i åen, det skulde hedde sig, han havde druknet sig. Der blev ingen ting oplyst om det. Siden kunde de ikke nære sig i huset. En aften provsten kom fra Roskilde, sagde han...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke, der...
En Aften Provst Bendix i Højbjærg kjørte fra Palstrup til Højbjærg, og så kom til et Sted inde i Palsirup Skov, så kunde Kusken ikke få Hestene til at gå længere. Så står Provsten af Vognen og går om foran Hestene, og da han har gjort det, så siger han til Kusken: »Kjør nu!« og så var der ikke noget i Vejen. Kusken syntes, at han sagde noget til Hestene,...
Den gamle Provst Aáboe i Kragelund havde en Gang været ude i Kristianshøj Skole på Visitats. Det blev sent om Aftenen, inden han kjørte hjem, og da han så kom kj ørende forbi Revsel Sande, stod Vognen stille, og Hestene kunde ikke trække dem et Skridt videre. Da Provsten havde gået i den sorte Skole, befalede han Kusken at stå af Vognen, tage det ene...
Da Behr på Skafføgård lå for døden, blev der sendt bud efter provst Byberg i Hornslet og to andre præster, men de turde ikke gå ind til ham, de kikkede ind ad døreu, og så sagde provsten : »Nej, gudbevares, her tør vi ikke gå ind, her er jo fremmede.« Der kom så bud efter præsten i Mørke, Clausen. Han kom der også og så, at der sad en bitte sort hund i...
Provst Bang fra Brovst kjørte en aften hjem fra Ålborg. Da han kom til Røgild, så han og kusken, Søren Henriksen, et lys brænde nede i Søengene. "Hør, Søren, kjør mig derhen, hvor lyset brænder", sagde provsten til sin kusk. "Nej, det kan aldrig gå, hr. pastor", svarede kusken, "i dette mørke kan vi let sætte livet til, hvis vi skal kjøre ned i engene, og...
Den gamle provst Rosenkilde var en gang henne at mane i Villestrup mølle. Den gang boede herredsfogden der, og han lå syg, men der lå en slem lådden én i ssngen, og den kunde han ikke dø for. Så blev præsten hent, og han prak et hul i vinduesblyet. Den Slemme f.. så ynkelig ved at komme der igjennem, men han måtte endda her ud. Men først sagde han, at han...
På Baggesvogn boede en Junker for mange År siden, og han var ikke en af de bedste og gjorde mange lede Kunster. Da han så døde, kunde han ikke få Ro til at være i hans Grav på Bindslev Kirkegård, og hver Aften knap efter Solnedgang kom han tilbage til Gården og havde da en Masse Hunde og Sager af alle Slags med sig. På Gården foer han ind af én Dør og ud...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Ravnkilde Himmerland
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. “Hvad, røgte du nu atter tobak her i...
Der var eu præst i Horsens, der hed Horn, han kunde mane. Så en nat, da to soldater gik op og ned ad en gade, så de en vogn komme kjørende, og en sort hund sad i agestolen. Den kjørte videre hen til en gård, hvor der boode en meget ugudelig mand, som lå for døden. Uden for gården springer hunden af og går ind. Den kravler 3å op i sengen og sidder ved...
Provst Deichmann i Ferslev var meget pengebegjærlig og samlede der i embedet 80000 daler. Hans vædder og Lavst Lundgårds vædder stødte en gang sammen, og Lavstes blev stukken ihjel. Så vidste Lavst nok, at provsten nødig vilde erstatte vædderen, og han gik da derop og fortalte, at deres væddere var stødt sammen, og hans vædder havde stødt provstens ihjel,...
Da Pastor Outsen var død, og Provst Abel ankom til Kaldet, vilde Enken akkordere med ham om at få en Sum udbetalt i Steden for at svare Pension til hende. Det kunde jo i Tidens Lob blive en betydelig Sum, da hun ikke var uden en Snes År. Men Provsten var klog nok, han sagde som så: »Hun er meget kjøn, og der kommer Friere nok til hende, så jeg bliver nok...
da-etk-dsnr_04_0_00503