Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Kongens-Tisted, som havde forskjellige priser på sine ligtaler, og det er der vel flere, der har haft. Så var der to brødre, der ejede en gård i fællesskab og gik sammen, og de var begge ugifte, men den ene var en forrygendes tamp til at spille kort og svire, hvorimod den anden var så gruelig nøje. Så døer ham svirebroderen, og den...
da-etk-jah_06_0_00771
Herremanden på Volbjærggård, der også skal have været statholder i Norge, udvirkede tilladelse til at nedbryde No kirke, for at han kunde beholde præsten hjemme i He, hvem han satte pris på som en god violinspiller og selskabsmand. Da det i den anledning forlangtes oplyst, hvor langt der var fra He til No, skridtede præsten afstanden af på stylter, så...
Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved auktionen,...
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Vejrets beskaffenhed d. 1ste maj bebuder smørrets pris den folgende sommer; stormor det hele dagen, bliver smørret dyrt. stormer det blot om formiddagen, vil smrtrprisen falde den sidste del af sommeren og omvendt. M. G. Krug.
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
Store-Mette Marie i Ormslev kom en dag til Harlev mølle og vilde kjøbe en fdk. malt. Ja, siden det er dig, skal du fà det." Hvad koster det?" 16 skilling," siger mollersvenden. Nej. som hun kunde bande, hun vilde ikke give uden en mark. for a var her for nogle dage siden for Slagter-Ane, og fik 1 fdk. til hende, og da gav a ikke uden en mark, a...
Når folk fik indavlet, skulde de til at tærske, og så solgte de kornet i Varde. De kunde tage tre tonder rug til læsset. Min fader fortalte, at de fik kun 1 daler for tønden. Nogle formående mænd vilde ikke sælge for den pris, og så stod det til i forårstiden, da kjøbmanden skulde til at skibe ud. Men da fik de knap 1 daler for tonden. Det gjaldt om at få...
(Jodset Vedelslund er bleven givet hen for en hund. Der var en greve på Frisenborg, der var fattig. Han havde to søuner, den ene fik grev skabet; men den anden kunde ingen arv få, også fik han Vedelslund og gods i forleniug i den mening, at det med tideu skulde falde tilbage til Frisenborg igjen. Men det gik dog ikke sådan. Han på Vedelslund gik meget på...
Præsten i Varnæs stod en nytårsdag og læste en kundgjorelse op fra prækestolen, der var som sædvanlig og altså var en årlig beretning. Da ban var kommen et stykke hen i det, blev han kjed af oplæsningen og sagde, idet ban sluttede: Naja, det bliver ved det gamle. Så er der én nede i kirken, der føjer til: Altså 4 skilling æ planke. Han mente jo, at...
I Sønderjylland i Nørre-Hostrup sogn findes en kirke, der siges at være bygget af trolden. En bygmester, som havde påtaget sig at bygge Nørre-Hostrup sogns beboere en kirke, der skulde ligge lidt ost for byen på heden, gik om aftningen ærgerlig hjem, da det nu gik op for ham, at han ikke kunde opføre kirken til den af ham forhen antagne pris. Som han gik...
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms skat...
Når og af hvem Spøtrup i Salling er bygget, vides ikke, men der fortælles, at en fornem frøken skal have smidt hendes fingerring ud i et morads med de ord til hendes tilbeder, at dersom han på det sted, ringen lå, vilde opføre en anstændig bopæl, skulde hun blive hans. Adelsmanden lod nu opdæmme med mange tusende læs sten, der var tilførte af egnens...
Da vi i begyndelsen af århundredet lå i krig med England, blev det befalet, at bønderne skulde stå strandvagt langs landets kyster for at passe på, at Englænderne ikke gjorde landgang. Det huede bønderne mange steder ikke, for de syntes, det var narreri at stå der og kukkelure efter Engelskmændene, som slet ikke kom og kom de, så mente bønderne heller...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der, og...
En mand i Svingélbjærg, han hed Kræn Hansen, men de kaldte ham Smeden, for det han var smed, han havde sat sig for, at han vilde ikke gjøre hove. Da de sa var blevne tilsagt at pløje, mødte han med en stor plov, som han selv havde lavet, og begyndte at pløje sådan, at han lagde én fure oven på to, og altså sprang han over de to tredjedele af jorden. Den...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
En mand kom en aften sildig trækkende med en ko ind i en mands gård, og da han bar fået koen stilt an omme for stuedoren, går han ind og forlanger losi, idet han foregiver, at han skal til marked, men der er for langt at trække i aften. Det bliver tilstedt ham, og da manden selv vilde til marked, og det var langt henne, snakker de af, at de skal op og af...
Kræn Bærteisen i Fabjærg var så slikken efter flode. Mælkestuen var ved siden af dagligstuen, og han kunde, nar han havde været ude i stalden, gå gjennem den, nar han vilde ind i dagligstuen, hvor konen sad. En dag kunde han så ikke dy sig, men gjør en vending ind i kammeret, idet han kommer ude fra. Men konen mærker, at han er der inde og rejser sig og...
