Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den fuldkommenhed,...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
To mænd var i handel om en hest. Ejeren vilde gjærne unde den anden den, for den kunde få det godt ved ham, men de kunde ikke blive enige om prisen, skjøndt ejeren var enig med sig selv om, at den anden skulde have den, hvis han på ingen måde vilde give mere, end han havde budt. Så bliver der marked, og kan trækker derhen med hesten i det håb, at han skal...
På Søndervang levede i Frederik den sjettes dage en ritmester ved navn Brokdorff. En gang, da sognemændene var samlede på Søndervang, takserede de gården til 30,000 rigsdaler. Dette syntes Brokdorff var for meget, og han tilbod dem gården til den pris; han gjorde naturligvis ikke regning på, at de kunde komme i tanker om at tage ham på ordet. Da han havde...
I 1440, da Grev Geert belejrede Hald, da var Folkene så udhungret der, at de havde kun én Ko, alle de andre havde de måttet slagte. Men for at Grev Geert ikke skulde tro, de var så nær nødt, så trak de den Ko ned til Søen til Vand hele Dagen, og hver Gang de atter trak med den, hyllede de et nyt Skind om den. De havde nemlig gjemt Skindene af alle de...
To trækkere kom til Rodekro tæt ved Flensborg, de havde været i Itzeho med kræ. De sætter sig rolig ned, tager deres madkurv frem og forlanger en pot brændevin. Da de havde drukket den, forlanger de én til. Der var fuldt af folk i kroen, og de lagde mærke til dether. Så siger de: Hvis I vil drikke én pot til, så vil vi betale den. *Xej, inauge tak,...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af dem,...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
Der gik i min ungdom kongelig post to gange om ugen fra Århus til Skanderborg. Men han skulde ingen aviser tage med. og fik vi ham til det, var det helt privat. Der kom gjærne et par hold aviser til sognet her, somme tider dog kun ét, og sa lejede vi posten til at tage dem med og lægge dem ind i Hørning kro. Det betalte vi ham en tønde havre for om året...
For Randers kreaturmarkeder fik nogen betydning, og før Hobro blev kjøbstad, gik hovedfærdselen over det store Glenstrup kloster. Her holdtes hvert år mange store markeder med heste og kreaturer, og klosteret udviste stor gjæstfrihed mod de fremmede handlende. Der er endnu en masse dybe hjulspor over Glenstrup-Handest heder, og der fortælles, at drifterne...
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
Nikolaj Bech i Hjemsted giftede sig meget sent. Hans kone stammede fra en nabogård. Brylluppet stod 1836. Bruden bar krands, men intet slør, da dette ikke brugtes. Brudgommen gav sin fæstemo i brudegave et hovedvandsæg af sølv, en guldring, en salmebog med sølvspænde, og en sort fløjelshue med guldpynt og brede kniplinger til en pris af en specie pr....
I trediverne var kong Frederik den Sjette på rejse i Jylland og kom da også til Skagen. Han skulde nu bese de offentlige bygninger, men rådhuset og arresten derved var i et tarveligt bindingsværkshus. Da man vidste, at kongen satte stor pris på at besøge fangerne, havde de lejet en borger, der sad småt i det, til for 5 rigsdaler at agere arrestant, mens...
En svinekjøbmand. Kristen Refsgård i Ulfborg, kom til pastor Fogh i Tørring og spurgte, om han havde svin at sælge. Da han havde set dem, spurgte han igjen, hvad de skulde koste. Præsten vilde nu endelig have ham til selv at sige, hvad han vilde give. Han bød da også en god pris og var vis på, at ingen kunde gå højere. Nu skal a da give det et ordentligt...
Tre Kræmmere kom nør fra og vilde sønderpå og kjøbe Kram, for de havde udsolgt. Så kommer de til en Gård i Alslev, hvor de var vant at ligge. Men der var Konen lige død og lå Lig, og Begravelsen skulde være Dagen efter, så der kunde de ikke blive. De dræjer så til Toftnæs, der lå tæt ind til på Alslev Mark, hvor de først var, og der kommer de til at ligge...
I kong Eriks Menveds tid - forskrækkelig dyrtid. År 1315 og 1316, at man i Lifkiud åd de nylig begravede døde af hungersnød. 1380 god tid i dronning Margretes tid. en tønde rug 5 sk., 1 tonde øl 2 sk., 1 ko 3 sk., 6 pund smør en sk., 1 får 4 hvider. 1798 var det en god tid for den fattigdom og armod i Danmark. Da kjøbte vi rugen for 2 rigsdaler tonden,...
På Næsby mark ligger to høje med troldfolk i. En aften, da trolden i den ene høj havde gilde, cg den stod på ildstøtter, kom en karl ridende der forbi, og da han så, at troldene dandsede, gik han ind og dandsede med til langt ud på natten. Næste aften kom han atter ridende der forbi, og da de sad og drak der inde, bad han om at få noget at drikke med....
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
Folk var ikke flittige til at gå i kirke til gamle pastor Jørgensen i Bork, og tit var der så få, at han ikke prækede. De har jo store engstrækninger i Bork, og en sondag i hohøsten, han kom til kirke, var der kun en 5, 6, der stod udenfor kirkedøren. Han byder dem goddag. Det er ellers et godt vejr i dag, siger han, det knnde give noget udmærket hø....
En kone her oppe i Læborg sogn, der hed Ellen, var sa udmærket til at samle smør, og så såre hun fik en kjærning, så rendte hun hen til høkeren med den. Men så blev hun klog på, te hun fik altid et par skilling mindre end hend nabokoner. Det blev hun fornærmet over, og så vilde hun bave at vide, hvordan det kunde være. Ja, det kom på, sagde hokeren, te...
