Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For at vinde en piges kjærlighed, prikker man hul på sig og lader tre dråber blod lobe ud på et stykke brød eller et æble, som man skal få pigen til at spise. Eller man kysser pigen med en snogetunge i munden. Man har dog kun glæde deraf, til man bliver viet. P. L. J.
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Nu skal a fortælle en Bandfærdig historie, for ham, a er opkaldt elter, han var med i spillet. I den røde smedje, der ligger lige uden for Uslev (Vogslev) bom, der samledes alle svendene fra Nibe hver Løverdag afteu, og så sad de der til Mandag morgen. Så var det også en aften, da var der eu del forsamlede og spillede kort og nogle tilskuere. Én af dem...
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og spyttede...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Lars Solholt var Frimurer og gik kun i Kirke en enkelt Gang. Så sendte Præsten Bud til ham og talte med ham om det, hvorfor han ikke gik til Kirke. Ja, svarte han, var Præsten ikke tilfreds med det, han gik i Kirke, så kunde han Fanden splitte sig blive derfra. Han sagde også, at han hellere vilde være en Støtte i Helvede end en Stakkel på Jorden. Men med...
Den kloge mand, der stod og sleb et søm på slibestenen og fik drengen til at trække slibestenen for sig. Han så til sømmet og sagde: Nu skal dit tfje mesti snart rejse.A tykte, det begyndte allerede at prikke i øjet, og så turde a ikke andet end sige, det var mig, der havdo taget det.
Nogle af kræmmerne kjøbte svin og drev syd påT og så tog de manufakturvarer med tilbage. Kejserindesirtsesklæder, der var røde med sorte prikker på eller og en sort bort om, brugte kvinderne om halsen, og kejserindesirts brugte de til luer. Gullestrup.
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
Kontrolløren kom her til Barslund, og så skulde Niels løbe over til naboens for at lade dem det vide. Han løb med det bare hoved. Niels siger så til manden, at nu skulde han lade hans søn komme på en hest og ride ud til Hoven mølle for at sige dem det. Det kan ikke blive til noget, siger manden, du skal på hesten. Så kommer Niels også på den og skal...
Lige så mange prikker der er på mariehønen, lige så mange skjæpper af traven af rugen.
Der var en præst i Ringive, der hed Anker Bork, og han havde en søn, der hed Anker. Han og en mand fra Smedstrup, der hed Niels Sørensen, de fulgtes ad på en vej, og så kommer der én ridende om ved dem, og han red så meget rask. Så siger Anker til manden, han fulgtes med, om han troede ikke, de kunde nå ham. »Hvordan skulde vi kunne nå ham, han er kommen...
Den Gang a var en 15, 16 År, tjente a ved Jens Madsen i Øred, Øse Sogn. Hans Kone viste mig en Dag Cyprianus, som Manden var i Besiddelse af. Den var af Størrelse som Balles Læsebog, og Bogens Navn stod på Titelbladet med røde Bogstaver. Der stod et Råd i den til at undgå Hugormebid. Man tager en år-gammel Hesselkjæp, og når man så træffer en Hugorm,...
Præstens kone i Tørslev vilde drikke sig fuld, huu kaldtes Maren Lyne. Hun lovede sin mand, da han gik i kirke, at hvis hun skulde drikke, iuden han kom igjen, skulde Fanden sidde og gale i hende. Da præsten kom, sad han der godt nok og galte, og præsten måtte til at prikke et hul i vinduesblyet og drive ham ud af. Han satte sig så i et træ i haven i...
V-Tørslev ved Mariager
Jens Hvas, der har boet nede i Tange hule og var så meget gruelig til at bande, tjente en gang gamle Skinderholm for dreng. Så tog han en klokke, og da mistanken faldt på ham, sagde Skinderholm: Kom med den, dreng, du har jo taget den! Nej, han havde ikke, han havde ingen klokke stjålet. Da må du helst bekjende, og så skal det blive derved, men ellers...
Der har været et røverslot et bitte korn sønden for Aldal der nede ved åen. Dronning Margrete lå så længe med hendes kavalleri og artilleri, inden hun fik det skudt ned. Der ligger en stor sten der nede ved Skjørping kjær et sted, de kalder den dronning Margretes sten, og den sad hun på, mens de skød slottet ned. Det røverslot kaldtes Stubberuphus. Lige...
Min første mand han var en dag ude i marken at plove, og han havde stude for. Så tykte han, der gik så meget en grov stor lus på den ene, og han vilde da prøve at prikke den ihjel med et halmstrå, men det kunde han ikke. Så tog han noget jærntøj, men a kan ikke huske, enten det var hans træsko eller noget af ploven, og slog den ihjel med. Ved han fik den...
