Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gang pastor OUvarius i Velling stod på prækestolen, lagde han mærke til, at Kjeld i Astrup var falden i søvn. Han standsede da midt i prækenen, gjorde et lille ophold og sagde: Tåel wås te gammel Kjeld i Astrup. Pastor Kjelstrup, Velling.
På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom....
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Der var en grov klog Præst i Bræsten en Gang. Ingen kunde jæle fra ham, for det kunde han se, hvor han var. En Juledag, han iar og præker hans Juleevangelium, så siger han: »Holdt 1« lige sd ét. Kirkefolkene lydde på dether, for det paste nu ellers ikke Prækenen. Han blev så ved at tale og fik Ende på Tjenesten, da han så kommer hjem og af hans...
I Aller har der været en klog Præst. En Dag sagde han midt i Prækenen: »Stå!« og så talte han videre. Folk undrede sig noget over det. Da han kom hjem, sagde han til hans Karl: »Gå op ad Ærtagerhave det er en lille Skov, der kaldes sådan der står en Karl med en stor Gren på hans Ryg og kan ikke komme af med den, inden der kommer én og taler ham til og...
Der boede en Præst i Elling, som kaldtes Hr. Thomas. Det skal have været så udmærket en Præst, og så så ligefrem. Han brugte at følges med en Husmand hen at tække på de sogne Dage. Så var de en Gang kommen hen i Råbjærg at tække, i en stor Gård tæt henne ved Ålbæk, og da kommer der en fremmed Mand til Gården i Besøg. Han kj endte nu godt Præsten, men...
Der var to snedkere ovre i Sverig, som stod og arbejdede under prækenen. Da kom der sådan sdvn på dem. De lagde dem på hver sin hovlbænk og sov. Da de nu blev ved at ligge der, fik man fat på en præst, der gik hen og spurgte dem: «Sover I? hvor længe skal I sove ?> De svarede: «Til dommedag.» Så blev der bygget et hus over dem. I min barndom var det...
En sondag var der brudevielse i Blovstrød, men det var jo efter tjenesten. Nu havde teksten til prækenen været: Ingen kan tjene to herrer, og så benyttede præsten også den tekst i brudevielsen og sagde flere gange: Hvem tjener du? Brudgommen svarede: Jeg tjener på Allerod teglværk. Lærer M. H. Bogb, Lillerød.
Henne i Stagsted tog de kortene med i kirken og sad og spillede under prækenen. En dag blev deher kortspillere uenige, én af dem spillede et fejlt kort ud og sagde, at det var spader dame, og så var det spader konge. Han slog så ned i stolen, og nu kom de rigtig op at skjændes. Kjøbmand J. U. Funder, Hundborg.
Faderen til provst Riber i Rårup var præst i Vestjylland. Som han en dag står og præker for en talrig menighed, havde læst evangeliet og var kommen et stykke lien i prækenen, rækker en mand hovedet ind ad kirkedøren og hvisker halvhøjt til dem inde i kirken, men dog sådan, at det godt kunde hores. Der er spejdere i Dal!. Strags var alle mand på benene,...
Pastor Reilmann i Bjærgby på Tåsinge, der døde 1879, holdt en dag en prædiken over den gjældbundne tjener og formanede i den anledning menigheden til at udvise langmodigbed og eftergivenhed. Endelig eftei prækenen lyste han som sædvanlig til kirkestævne. Det var nemlig skik der på egnen at gjøre det fra prækestolen, og der blev indført i tillysningsbogen...
Pastor Momme sad og spillede kort påskeløverdag. Præsten havde sådan forfærdeligt uheld og svære beter, og da han troede, at han kunde oprette sit tab, blev han ved, men det blev stadig værre. Omsider sagde medspillerne: Hvis De vil nævne trumf tre gange i prækenen i morgen, skal beterne blive Dem eftergivet. Han gik ind på forslaget og sagde sådan:...
Det var på den tid, da sogueskjellet skulde graves mellem Ikast og omgrændsende sogne, at der til præsten, som stod i spidsen for arbejdet, kom en mand, som havde gjort pagt med den Oude, og tilbød at udføre arbejdet næste søndag, mens præsten var på prækestolen, på den betingelse, at kunde han fuldføre det besværlige arbejde, inden præsten endte sin...
En præst i Stavning, pastor Brøllund, var klog og havde været på den sorte skole, men hørte lige godt til de hellige præster. En dag han stod på stolen, så sluttede han prækenen lige med ét og gik hjem straks. Hans stuepige havde været ved at gjøre rent i hans værelse og var bleven nysgjerrig. Så var hun kommen til at læse i Cyprianus og havde læst den...
Pastor Birch i Viften var rar og godmodig, hvorimod riiurd i Gjern var ondsindet. Om vinteren ommede han sig ved at komme i kirken, og så skulde degnen læse prækenen. Når folk kom til ham og vilde have én begravet, sagde han: A, lille venner. I kommer så mænd til at sætte den op i våbenhuset, til det hliver lidt mildere i vejret, jeg kan ikke tåle at...
Der var en præst i Balle. Bredsten sogn, der havde ord for at være meget klog. En søndag, allerbedst som han prækede i Bredsten kirke, sagde han: »Holdt!» og blev så ved i teksten. Det vakte naturligvis opmærksomhed, men præsten blev ganske rolig ved og førte prækenen til ende. Hen ad aften talte præsten til sin avlskarl og sagde, at han skulde gå ned i...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig ved,...
Det er en gammel Tale, at Fandens Dige skal have gået fra Ure Have og til Over-Isen Skove. I min Drengetid og noget efter var det endnu kjendt flere Steder. Det var vel en Alen højt og med en tydelig Grøft ved den ene Side. Norden for Ballibjærg, der ligger norden for Bøgeskov-Gårdene, var det bedst kjendt. Det går op over Ballebjerg og slår da en Bugt,...
