Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Præjst Jens i Borup og Anders Vinter i Hvinningdal sad i Resenbro kro og svirede. Sà væddede de om, hvem der kunde komme forst hjem. Da Præjst-Jeus var kommen hjem og i hans seng, da kom der én til hans vinduer og kaldte og bad manden komme op og vise ham vejen til Hvinningdal. Han kommer op og ud, og de hilser påhinandeu. Da var det ham, han havde væddet...
Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
Degnens datter i Ojødvad tjente i præstegården sammen med Præjst-Jens. De var sagtens gode venner, og så fik han hende til at stjæle Cyprianus til sig fra præsten, og på den måde fik han sin videnskab. Gjndvad.
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Præsten i Gjerlev, Smith, tog etatsråden til alters. Han var den eneste, der vilde, for etatsråden var sådan en ugudelig krop. Men præsten havde også gjort megen uret. Han havde forandret skjellene nede i kjæret, og efter sin død gik han dernede og råbte om aftenen, fra den tid kornet kom ind og så til November, ellers andre tider om året hørte de ham...
Sant-Sååren han sku væ føj i Fælind, de æ hie i sognet. Hans fåe han wa en buundmarød, å så gik han å plåwet, å drængen gik abåg æte fderen å snaket omm å vild væ præjst. Så såå hans f«e : »Ja lisålet ka do blyw præjst, som mi kjæpdæwd ka bæ jeegeblåå te muen få de war en jeegekjæp, han drøw o hæjstenmæj å så stak han dænd i joeren. Mæn om muenen, han...
Derovre i Borup var engang en mands plovjærn blevne stjålne, og så gik han til Præjst-Jens og vilde have ham til at vise dem igjen. Nej, han kunde ikke vise igjen. Manden blev ved at plage ham. Ja, endelig bestemte han så at komme. »Den og den dag skal der være legestue ved Søren Boel i Svostrup«, sagde han, »og så stiller a mig an. som a er fuld, og du...
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
Så vil st. Peder .råbe: >Hr. Per, kom fram! men a skulker å ladder, som a hører et it. Han råber ijæn: Hr. Per, kommer du? A skulker ino, der æ flier, dæ hedder hr. Per end a. Men så råber han: Hr. Per Karmark, præjst for Rold å Vebbestrup menighed, kom frem mæ din får. a Gu bæjer et, hwa skal a så gjør, a hår it andt end bukker å gjedder. Af en...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Den bette Præjst. Manet ned over det andet Led. »De æ mæ, Fåer.« Kristen Mikkelsen.
En Gårdmand i Svostrup, der hed Anders Dyr, og så Præjst-Jens de kom fra Grønbæk og vilde hjem. Nu er der en bitte Klat Mose der nedenfor, der kaldes Borup Kjær, og da de kommer der, slår Præjst-Jens en stor Skogger op. »Hvad ler du ad?« siger Anders Dyr. »Nu er der sku én, der kysser min Kone.« »Det véd du jo ikke.« »Jo, det er nu, som a siger.« Så...
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
Der var et hus her norden for oppe i heden, og her boede Præjst-Kristian. Hans fader hed Varberg og var præst i Hem, og var bekjendt for, at han kunde spise så meget. Der var sådan allarm og kommers i det nus, te ingen kunde være der. Præsten var ridende derop en nat og skulde sætte det væk. Men kort efter blev basel brækket ned. Anders Kristensen, Torring.
Pastor Licht i Hundborg var en gang til barselgilde hos havgasserne i Vorupøre. Efter bordet stod præsten ude i gangen og stoppede sin pibe. Ved siden af stod to gamle havgasser; de kunde ikke se præsten, men han kunde se dem. På én gang ser præsten den ene af dem støde den anden på albuen, i dot han siger: Høer do, Kræjjsten, dæssom Fanden endda hååd æ...
De wa jæn ga?zg om hesten, lisem a gik åferbæjst på wå mark, så bløiv a lise sæwwne å lise træet, te a måt legg mæ ligg mer på stæ/ed, huer a stådd. Men a tu mæ æjjt i ajt få, te de wa på en høw, dæ wa bjærefàZk i, å a fånoem lise bestærat, som han siie mæ hær, te di tu fat på-raæ i mi jænn sii mæ en koel hoen, å da a så wåwwnt, håd a ed reerels å ku...
En gang vilde Præjst-Jens over Gudenå. Så ruskede han sig et knippe flææ og bandt sammen i et knippe, som han vilde sejle over på. Men da han kom midt i strømmen, gik båndene løse, og han tabte stadig af knippet, så det var ligesom én flææ bag efter ham. Til sidst sut han, og det suste for hans ører. Så kom han op igjen, men lidt efter sank han atter, og...
