Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o] i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
De wa jæn ga?zg om hesten, lisem a gik åferbæjst på wå mark, så bløiv a lise sæwwne å lise træet, te a måt legg mæ ligg mer på stæ/ed, huer a stådd. Men a tu mæ æjjt i ajt få, te de wa på en høw, dæ wa bjærefàZk i, å a fånoem lise bestærat, som han siie mæ hær, te di tu fat på-raæ i mi jænn sii mæ en koel hoen, å da a så wåwwnt, håd a ed reerels å ku...
En kone i Brandstrup fortæller, at da hun var 5, 6 år, kom der hver hellig-tre-kongers aften tre mandfolk fra Viborg ud til hendes hjem i Skovsgård, Tapdrup sogn, og sang både der og omkring i gårdene stjærnevisen. De 20. Nytårsny set første gang under tag, giver hovedpine hele året. jørg. H. 21. Det er ikke godt at se nytårsny under tag o: gjennern en...
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
I Tilsted by boede en mand, de kaldte Gale-Eskild. Han kom til præsten og skulde have en seddel, for han vilde have sin søn gift. Det var præsten ikke rigtig inde på, og hans tid var heller ikke rigtig til det. Så anmodede han Eskild om at gå i byen lidt. for at han kunde overveje sagen. Da Eskild kom igjen, havde præsten slået sin bindehund los. og den...
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Lise soor kwenet war enn om æterored, så wa dær ed hæ/n læqer. Di ku knap nåk fo entihøest, å booghweed de mot di kjo hyæm po tåwten å sjæl pas åpo- et, dæ war ed tanker om å nål kreatwrern åå et dær und. Sa hæn o ætemæjen så sku dræven hæn å lied om ki/ern, å så fan di dæm somm ti hes å soram ti hæær, å somm ti wa di rent væk, så di kam ed hjæm dæn næt....
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
De wa i oren imæld syw å fjåwten, to Ængelsmændeu lo mæ de Hood hæe we Sams, å så k«em dær en boe i låånd å taw i drærig, dæ wa uui i marken å molk de kow. Dænd stue tæt ve hawfl åpå Øørbø; mark. Så taw di båe dræ?igi å nuelken mæ dom om huer. Drængi fåstowe slæt eki å ou;r ow, hwa di sa te ham. Mæu så hæn imo åwteu sat di ham i loond igjen å ha føldt...
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm peens...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe og...
Ved stenten mellem to gårde i Jandrup voldtog en Polak en pige, og er det siden den tid galt med spøgeri der. Hos Beunette Frandsens døde en Polak, og han blev begravet i det nordlige hjørne af toften, hvor endnu gravstedet sees. Der er det også galt med spøgeri. H. M. L
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
En mand i Bjerre herred havde et lille barn, og derfor var han grumme ræd for bjærgfolkene. Han gik i angst hver dag for, at de skulde komme og liste dem ind og forbytte det, De vil jo gjærne have andre folks børn, for det de bliver meget større end deres egne. Eu aften, som de sad ved bordet og havde lyset tændt, horte de, at døreu gik både op og i, men...
Ovre i Åle siger de: En kan stå po æ mørring å si, næe de æ hyww mærre. Her i Hesselballe siger de: En kan stå på æ mødding å si, næe de æ hyww mædde.
På korbuevæggen i Kjærby kirke fremkom ved kirkens ombygning 1891 en indskrift, der tidligere havde været overkalket. Døbefonten har stået lige tæt ved. Hoc loco gestn reno0 est bapti vatu cvb sterium po dno seve situm anno rino Fabri 1624 et cio 25 o abare cvm sa ctobris.
Her nede i byen (Gestrup) var et sted, de kaldte Suusvind, og der boede en smed. Det var i Svenskertideu, og de havde fået en Polak i indkvartering. Nu vilde denher Polak ikke lade smedens kone være i fred, men det forstod smoden forkert, og så tog han eu forhammer og slog Polakken for panden, og derefter begrov han ham bagved et gjærde. Stedet vises...
