Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et år for Peder Dals gård i Vejlby ved Rands fjord brændte, vågnede et par husmandsfolk i æ nedreiuark en nat og så, at den brændte, ja, at taget skred. Havde de nu haft forstand på de ting, så kunde de have hindret branden eudnu i hundrede år, men det havde de ikke, og gården brændte året efter. En gang forhen, som gamle pastor Buhl en nat var ude at...
En karl kjørte en aften i meget slemt vejr. Pludselig gik hestene i grøften og vilde ikke op på vejen igjen. Han skjændede og bandte, men da han så sig til siden, så han vogn efter vogn rulle forbi. Nu vidste han, at det var en ligskare, hestene var bleven rædde for. Dyr, der en gang har set en ligskare på et vist sted, bliver al tid angst for at komme...
Da Sidsel var en lille Pige på 7 År, fulgte hun med en yngre Broder fra Hvidbjærg By ned ad Vejen til deres Hjem. Pludselig så' hun en Række Vogne komme. Det var først på Aftenen, men hun syntes ikke, det var ret naturligt, og spurgte derfor Broderen, om han kunde se noget. Det benægtede han. Da Vognene kom til Huset, holdt de udenfor. Strags efter kom...
To ældre koner tog en rørende afsked med hinanden; et helt minut stod de vel og trykkede hinanden i hånden. Pludselig tog den ene sit skjørt op og viste den anden noget tøj, hun havde i sit underskjørt. j. Kr. Nielsen, Grindsted.
En kone i Tranderup havde Seberjanius og døde pludselig, så hun ikke fik den skjænket væk forinden. Derfor må hun hver nat gå igjen på gården. Så fik de en gammel mand til at mane hende ned i et vandhul i Apager skov, og på stedet ser man undertiden et rødt skum flyde på vandet. Han måtte læse i tre bøger, før han fik bugt med hende. chr. r.
En gang præsten i Nøvling havde været i by, og de så kjørte imellem Holflod og præstegården, hvor der findes en stor bakke med lidt krat, som de sknlde igjennem, så går hestene pludselig i stå. Karlen kan ikke drive dem frem . . .Hjul af vognen. Den Slemme bar armen til præstegården. Peder Svane.
De gik og tiggede, de her Pludder-Madser. Men de var lige godt ikke så hårdt nødt, folk kunde ræde dem ud af byen med et stykke brød. Når en eller anden kone vilde komme med et stykke brød til dem, så sagde han og pludrede det jo over: A hår D-D-Dæwlen gol i mæ så møj brø, a ka tæk Ullis bøj mæj. Kristen Jensen.
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
Kragelund har en gang været en meget rig by, nu er den fattig. Om grunden til dens fattigdom fortælles følgende: Da fjenden en gang kom her ind i landet, gav beboerne præsten alle penge og kostbarheder, som de ejede, for at han kunde gjemme dem; men nu hændte det sig, at præsten døde så pludselig, at han ikke fik nogen fortalt, hvor pengene lå skjult, og...
Der er spøgeri ved Madum sø. En mand, som boer ved siden af søen, så en aften to lys, der kom bag efter hverandre. De kom fra Akseltorp og gik ud i soen. Det ene lys blev til en båd, og det andet lys stod i forenden af båden, mens den sejlede, og manden kunde høre åretrækkene. Den gang så båden kom ud over det sted, hvor det gamle slot har stået, så...
Her norden for Satrup er en Samling Huse, der kaldes Brokbjærg. I et af dem blev der for nogle År siden sådan Uro, at Beboerne havde ondt ved at nære sig der, og det varede ved en hel Vinter. Det rullede og dundrede frem og tilbage på Loftet, og pludselig kunde det ruske i Døren ind til Sovekammeret. Folkene tænkte nu for Alvor på at sælge Huset for hvad,...
Lidt østen for Knudhus i Ulfborg ligger der en Høj, som kaldes Knudhøj, og Huset har Navn efter den. Den Høj har en Gang været ret anselig, men der er gravet meget i den, skjøndt den endnu ikke så nær er gjennemkastet. Der fortælles, at der er gjemt en Skat i den, og nogle Karle vilde en Gang prøve på at finde denne. De tog naturligvis stiltiende fat på...
Da to soldater efter endt felttog fulgtes ad til deres hjemstavn, kom de på vejen til en kro, hvor de overnattede. De lagde sig hver på en bænk, og den ene faldt straks i sovn, hvorimod den anden slet ikke kunde sove. Han blev imidlertid liggende helt rolig. Efter at have ligget i nogen tid, så han en lille mus .... Rendesten. Myretue .... Da den sovende...
En bondekarl kom en aften ridende forbi Stageshøj og så, at troldene havde ført alt deres guld- og sølvtøj udenfor for at bleges i månelyset. Han var just kjæreste med en ung pige, datter af en rig gårdmand, som ikke vilde give sit minde til deres forbindelse, da karlen var fattig. Han fortæller nu kjæresten, hvad han havde set, og hun spurgte ham,...
Lars Jensen Lund i Givskud var en gudsforgåen Krop og slem til at drikke. Han var en Gang til Alters netop i den Tid boede han i Torlund i Ejstrup Sogn, og efter Altergangen i Snede Kirke gik han så hen i Kroen. Konen bad ham om at komme med hjem, men han svarede, at hun kunde gå. Hun ventede så efter ham til hen imod Aften, og hun bad ham da igjen...
En mand fra Vejrum gik en aften fra Villemose i Vejrum til Avsumgård. Da han lige havde overskredet æ Kåstdige, som på dette sted begrændsede Avsumgårds mark, så han pludselig, at der jog en flammende ildvogn trukken af tre ildrøde hunde i kreds om ham, og det syntes ham, at det sælsomme kjøretøj gjorde kredsene mindre og mindre. .Næsten vanvittig af...
I Mølsig, en Lavning mellem Bandsbjærg og Janderup, spøger det også. Nogle har set en hvid Jomfru der nede. En Pige, som en Aften mødte hende, antog hende for et rigtigt Menneske og sagde derfor Godaften, men da sank Spøgelset lige ned i Jorden. Pastor Asks Søn, Ferdinand Ask, skulde en Aften ride vesterpå. Da han nærmede sig Mølsig, så han noget hvidt...
