Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
184 datasets found
Danish Keywords: plage
Ulvenes forsvinden fra Vendsyssel skal være gået således til. En klog kone samlede dem sammen på et sted i Storskoven, bandt dem sammen med en rod tråd og rejste på denne måde bort med dem. Folk, som hun kom forbi, sagde: “Lykke på rejsen med dine plage!” de måtte nemlig ikke sige: “Lykke på rejsen med dine ulve,” for så åd de hende. Jens N. Bloch, Kjbh.
Når børn er plagede med skoldkopper, plejer man at stryge et arvet solvfingerbøl tre gange avet over de belagte steder. Nik. Chr.
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Det var grueligt, som Herremændene var til at plage deres Bønder i ældre Tid, og så snart en Bondemand han mødte Greven Sehestedt-Juel på Hellestrup, så skulde han af Vejen, selv om den var bred nok til at kjøre til Side på. En Dag kommer en Bondemand kj ørende hen ad Vejen, og han nåer en Mandsperson, der spørger, om han kunde komme op at kjøre. Ja, det...
Et sted var de sådan plagede af mus. Så kommer der en Nordmand en gang, og ham kl.rger konen sig til, om han vidste ikke råd for dem. Jo, han kunde skrive for dem. Ja, da vilde hun grumme gjærne have ham til det, og så skrev han en lille seddel og gav hende. Men hun måtte ikke åbne den forend om et år. Da året var omme, og hun ikke kunde mærke, der var...
En gammel enke fra Homo, som ejede mange får sagde, at om vinteren, når de stod ude i stien, plagede vætterne dem så skrækkelig, idet de brugte dem at ride på og holdt et jag med dem, som om huset skulde falde. "Så står a op", sagde hun, "å sæjer: Vil I døwelskav vær rolle! så er de stilt en bitte kon, men int så snåer har a loi mæ te, så er et de samra...
Døstrup Sønderjylland
Ved indkjorselen til Herringe præstegård står nogle lindetræer, hvortil knytter sig følgende sagn. En gang var man der i sognet særdeles plaget med rotter, de fandtes i sådant tal, at de var ved at øde alt både på mark og i huse, og det var umuligt ved de sædvanlige midler at få bugt med dem. Da kom der en dag en mand til bys, som fortalte, at han var i...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at være...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
Sønden for Sønderstrupgård i Han herred har der været en høj, som blev sløjfet for en 40, 50 år siden, og der blev bygget en vejrmølle på pladsen. I højen var en stenstue, hvori der siges at have været enkelte småting, som ikke blev bevarede. Stenene af stuen brugtes til underbygningen under møllen. Et gammelt sagn fortæller, at der i højen boede en...
I Jersie boede en rig mand, som alle holdt for en god mand, men som, da han skulde dø, blev plaget af en ond samvittighed. Han kaldte sin karl til sig og sagde til ham, at der lå noget tungt på hans hjærte, som han vilde åbenbare ham alene, og dersom han vilde være ham tro og tie stille med, hvad han betroede ham, da vilde han give ham fem rigsdaler. Da...
En kjælling tog sig på at sanke ulvene og drive dem bort fra Øland. Så drev hun dem sønder på, og der kommer hun til en mand, der siger: “Hvor skal du hen med dine plage?” Hun svarede: “Det var godt, du nævnede dem ikke ved deres rette navn, for så havde vi begge været fortabt.” Så kom hun ned til Fjorden imellem Øland og Gjøl, og der drev hun dem ud. Der...
Rødehus Hune Hvetbo herred
En Pige i Herning var sådan plaget af Vand i Kroppen. Så fik hun det Råd, at hun skulde drikke Persillevand, og da hun nu drak det, så kunde Vandet ligefrem drive ud af Benene af hende og rende ned ad dem. Min Kone. Herning.
da-etk-dsnr_04_0_01151
På en gård i Vole var man meget ilde plaget af rotter. En dag kom en stakkelsmand til den gård, og han skrev noget op på en seddel, gik så op på loftet og satte seddelen ved en lægte. Så havde man ingen rotter i den gård mere. S. P. Jensen.
En gårdkone i Balle har lært mig at stille blod, for et kvindfolk skal lære et mandfolk det og omvendt. Der skal siges: Det sår i Jesu side blev lægt, det hverken svied eller blødt', men vorder frisk og sund igjen, som det tilforn har været. I navn G. F..... Hun har p-ovet rådet. Som lille pige kom hun til en bedstefader ude i Vesteregnen, da var hun så...
Tandskov ved Silkeborg
Niels Skovfoged havde en Bås i hans Stald, og den var det galt med de sidste 3 Uger før Jul. Der skulde nu stå en Ting i den Bås, og så havde han en Hoppe, der hed Lise, den kom til at stå der. Men hun var hvid af Skum om Morgenen, og Kjødet faldt af hende i den Tid. Hans Kone sagde til ham: »Ak, Niels, kunde Lise da ikke også flyttes et andet Sted hen?...
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
En Karl, der tjente i Kornum, var så meget plaget af Mareridt. De havde en Hoppe, når den gav nogle fine Kronni, så vidste han, at nu kom det strags efter på ham selv. Det kom over ham næsten hver Nat, og han var nær bleven øde af det. Han prøvede mange Kunster, skrev Marekors, vendte hans Træsko, satte en Spand Vand o. s. v., og han kunde også høre, når...
Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: “Metf, kan æ låne din store gryde?” — “Hvad vil du...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...