Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Studedriverne havde deres bestemte pladser at søge til, når de drev studeflokkene sonder på. De lå i Eruer-Krogård, i Jullingsholm eller Sønder-Omme, i Hovborg kro og i Foldingbro og Dover. Men de kom ikke til Grindsted eller Hulkjær mølle ved Holsted. Her til Hovborg kro var den gang 833 td. land. Der boede en mand i Lintrup, der hed Thomas Karsten, og...
I Tarp i Billom sown wår dær en piig, dæ sod å wa^t ve æ klåårkæ;el, hon terjdt te Lawst Postdsens. De war ilaw æ row sto høest o æ mark, å de war såen en pæen væ;'r o æ næt. Så gjæk hon Med å æ ka^kedaer en gåwg om næt får å vild seje sæ får, å da ku hon høør, te æ nåbesmand hans hark dænd gjæk, mæn dær wår engen, dæ traf en. De gjæk jo øwe hend...
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
En Gårdbo var så slem ved Pigen, men hun vilde også drille ham. En Juleaften havde hun slet ikke sat Grød til ham, og da kom han og krævede hende. En Dag havde hun hit på at forvare sig for ham. Hun havde slået Kors i deres Ovn, og var så selv put sig ind ad den. Så sagde han: »Bitte Piig, pis i Pot', Kås i Monnd, glemt Tuen, så hælde bette Nis sæ end a...
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Dæ wa en piig å en kåel bie fræ Toreng, dæ sku ri ui en åwten mæ njæ baster åp i Kalbe hie; di sku go loos om næten, de wa jo skik i di tie. Da di gek så hjæ?« ijæn, så k?m di te et b<#st åpo Kielsgo mark. Så sæje kålen: <Læ wås ta de, vi ka kom åp å rii, så ka vi snååre kom hjærø.» De blow di så eenig am. No gek di jo mæ bjæsleren åpo årmen, di håi...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
De wa i 1830, da mæå jæw piig te tet ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da di...
Dæ vajen gang en mand,, dæ baj et påld (knold) i sin mark, vo han alle kund hold sin kretyere å, men han kund slet et få å veed, va de va, dæ iawwed 'em løos. Da kom dæ en lil piig op å æ påld, å hun haj et firklæffer (firklover) æ sæ, te hun et vist aw å sejj, å de goor, te hun kund se, te eu hel flok nisser dandset rundt om æ bjære. A så øjt (råbte) hun...
Pigerne går om morgenen til hove og synger. SI spørger man dem: "Hvor skal du hen, lille piig?" "A skal te håww." Om aftenen går de med riven under armen og slæber ynkeligt afsted. "Hvor har du været i dag, bitte pige?" "A hår wån te de skidte håww!" (Til de ord sætter de også tit en dæwl på.) Mors. E. T. K.
Det er gammel tale, at folkene her skal nedstamme fra Hollænderne. Talen er også anderledes end længere vest på. Vi siger : Mawd-in, stu-in, hurød in, kål-in, kat-in. (Dette er da hankjøn). Fremdeles: Hæjst-en, klåk-en, gry-en, .^æng-en. (Dette er da hunkjøn). Fremdeles: Bårør-ed, låm-ed, glas-ed. (Dette er da intetkjøn). Der siges: I mawd, i huwd, i...
