Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pintse-aften brændes her blus i hele egnen. Både unge folk og gamle kommer til stede og ser på blusset. Det kaldes pintseblus eller pintsevæ£el. Bag efter var der pintsegilde. I Staby østre sogn samledes bjordedrengene på et stykke fælles ejendom, hvor der var lergrave, og enhver gård og ethvert hus udstyrede sine med en god madkurv af sigtemeldmader og...
En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gård og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne på Nørgårds Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det. Mette Kirstine Pedersdatter, Grønning.
Grønning
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Der holdtes pintsegilde her i to, tre dage, men det var før min tid, anden pintsedag red alle de unge her af byen, både piger og karle, omkring i byen til hver mands dør og tiggede penge til lystigheden næste dag. En af dem var som konge og tog imod pengene. Han red foraf, og ham kaldte de andre faer. De var udstafferede med krandse, og øgene var også...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
I Gilleleje boede en fiskerkone, som havde bestemt, hvem der skulde gjøre hendes gravkors, og hvem male det, og at de skulde sørge for at sætte det på hendes grav til første pintsedag. Da det var færdigt fra snedkeren, blev det sat op i den øverste stue, og man tænkte ikke på at få det færdigt til tiden. I samme stue stod en seng, hvori der lå to drenge...
Efter at jeg har afhørt Karlene her på Skolen, er Resultatet blevet folgende med Hensyn til Blusbrændingen i Jylland: Fra Holstebro og helt ind ad Skive til samt i Søndresalling brændes der Pintseblus. Omkring Lemvig og helt til Harboøre og ind til Ulfborg brændes ligeledes kun Pintseblus. Nordenfjords brændes St. Hansblus, ligeledes i Mors og...
Testrup
Der er en halv snes pintseboder ude vesten for Sandfchlbjærg. Hver af dem er ligesom en lille rund knold med en lille forhøjning i midten. Her var det, hjorderne samledes pintse-eftermiddag for at more sig, og så beværtedes de med
Pintsvejsten kaldes den vind. der gjærne kommer straks efter pintse. H. A. B.
Tyholm
Voldborg aften, mens blusset brændte, blev der løftet tre gadebasser. Der blev stukket en stiv stang ind imellem vedkommendes ben, og så blev han løftet op af to andre karle. De skulde vel have stangen op på skuldrene, men det kneb jo, når han var tung og kraftig, og så var det også nok, at han blev hævet fra jorden. Efter at blusset var brændt ud, gav de...
Der var et kammer i Dronninglund, hvor de aldrig kunde holde dot rent. De lagde ren halm der ind til hver højtid: Jul, Påske og Pintse, og det blev så liggende, til det atter blev skiftet, og fejede man det ud til andre tider, blev der sådant spektakel og dumren i gården, som det hele skulde have faldet. I halmen var der et leje, som om en hund havde...
Omme til Vester på min Mark er en Kæmpehøj, som kaldes Vandel-Fårs-Høj. Det er en Høj fra Stenalderen, men da vi kom til at grave i den, fandt vi mange Grave oven i den fra Broncealderen. Indtil for 20 År siden har der omme ved den Høj stået omtrent en Snes store Kampesten, men min Fader har slået dem i Stykker og brugt dem til Ladens Bygning. Da en Gang...
Hvo som pintsemorgen har 50 udsprungne pintseliljer i sit blomsterbed, vil få god held til småkreatur den sommer. Tallet 60 kommer vist deraf, at pintse indtræffer 50 dage efter alle være med til at give afgang. Indsiddere gav gjærne en halv fjerding øl, og afgang holdtes om eftermiddagen samme dag, da begravelsen havde været. Nar folkene ikke kunde komme...
Gjelsted
Her har de holdt pintsegilde, og der uddeltes ved den af brug ved krigen 184S-50. B. H. Schak. Lavst Jensen, Udtoft. kogte æg. Erik Peder Jensen, Ure kjær. lejlighed pintsekjærester. Det er altså det samme, som anien steds kaldes gadelam. Madmoderen gav pigen en god meldmad med til gildet med det fedeste rullepølse på, og den melámad skulde hun have at...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
De sad Agate-aften og ventede pa kjæresten, at han skulde vise sig for dem. Den, der sad, skulde sige: Nu vilde a gjærne vide, hvem a skulde leve, og hvem a skulde do med. Der var et par folk, der tjente i Demstrup, den ene hed Jakob Knudsen, og pigen hed Bodil. Så gik de nu og drilte hende med, at hun skulde have ham, men hun sagde, at hun hverken...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af samme...
