Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
Der var en Kræmmer, som plejede at have Nattekvarter i Tranbjærg hos Jakob ved Kirken, når han kom der på Egnen. Karlen i Gården havde fattet Nag til ham, og da han en Gang ventedes, stillede Karlen sig den Aften inden i en hul Pil tæt ved Gården, »le kalder den endnu den hule Pil, den var åben på den ene Side, der vendte ud til Landevejen, og så sprang...
Krogpilekatten, så kaldet efter en krog eller et knæ, som var på et gjærde, hvorpå der stod en pil, der løb fra Ry by til præstemarken i Kirkehelsinge, var en ualmindelig stor hvid kat med store røde gloende øjne, man næppe kunde tåle at se på. For denne kat, som havde sin plads ved Krogpilen, var næsten alle bange. Når man så katten sidde lallende, var...
Hvem der bader byld og planter pil, den får hverken ro eller hvil'. j. p.
At dølge blod. Longinus tog sin pil og stak Kristus i sin side, sá sandt skal dette blod ikke mere bløde. Fra en gammel håndskreven bog i Hjulby ved Nyborg, som ejedes af en gammel smed. L. Andersen, Jelling.
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Ved en gård i Vestermarken, Vrejlev sogn ved Hjorring, står ude på marken et gammelt, kroget træ. Når det fældes, skal der komme ulykke over huset. Træet er vist en poppel eller pil og levning af et gammelt gjærde. Johanne Heiberg.
En ung Mand i Magleby, der hedder Peder Flintebjærg, gik en Aften sildig hjem til sin Gård. Der var Rækker af Piletræer på begge Sider af Vejen. Som han nu gik der, forekom det ham, at han så' sin Fader hænge i alle de Træer, han kom forbi, og han så' ham ganske tydelig. Faderen boede ikke i den samme Gård som Sønnen, men næste Morgen fik han Bud om, at...
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Min moders bedsteforældre hed Jørgen Hansen og Marikke, var bønderfolk og boede i Sottrup. Jørgen Hansen gik tit over kirkegården ved aftenstid. Så en aften henimod tolv gik han også derover, og sa, at der var lys i kirken. Han vilde så se, hvem der var i kirken, tog et gravtræ af en grav for at stå op på og så se ind. Da så han, at der var en hel flok...
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
Der er en Sten til, som kaldes belemnites, på Dansk kaldes den Vættelyset; bemærker egentlig en Pil .... gemene Mand de tror forvist, at disse Stene ere Lys, som af Underjordsfolk, hvilke de kalder Vætter, ere således gjorte og skinner ikke tiere, end de af samme antændes. Disse Lys, som de kalder Vættelys, tror de at skinne mest om Julen og have en...
Der har været en hurtigløber i Nibe, han var Svensker af fødsel. Som barn blev han syg og kunde hverken stå eller gå. Så blev han opereret, og milten taget ud, og så blev han så rask og kunde løbe så hurtig. I 64, da Tyskerne var der, løb han til Ålborg to gange og til Løgstør én gang den samme dag som stafet. Han kom en dag kjørende ned ad Halkjær bakke...
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
Niels Rasmussen Askholm havde været vagtkommandør i 1864. En aften vilde han gå en tur, og da kom han på vejen forbi en gammel afstivet hovedpil, hvorfra en gren ragte i vejret. Pilens hoved antog han nu for et mandehoved, som hængte ned ad på mandens bryst, og han var straks på det rene med, at det var én, der havde hængt sig der. Forfærdet løb han til...
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af bryllupsfolkene,...
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
