Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg har en gang hørt en pige sige, at den skik at ønske Gud velsigne stammede fra den sorte døds tid. Da kom pesten over folk med et nys, der skilte dem så hastig ved livet, at de ikke selv kunde få tid til at bede: »Gud velsigne mig.« A. E. Jakobsen, ørritslev.
Da pesten kom, mældte den sig ved, at der fløj ligesom et blåt forklæde gjennem luften. Niels Moller, Sjellerup.
Min faders moder hun hed Karen Jenster, og hun blev gift her i Gadbjærg med Jens Kristensen. Hun skulde have en ko i medgift fra Smidstrup, men i det samme kom kvægpesten. Smidstrup by ligger som i en dal mellem nogle banker, og der nede i det dalstrøg kom en blå tåge og lagde sig over, så de kunde tydelig se den, og med den fulgte pesten. Folkene i...
Der har været en by i Bostrup hede, som kaldtes Bitte-Bostrup. Midtvejs mellem den nuværende Bostrup by og Bostrup kro er det, den har ligget på en bakke, der kaldes BrunRøggels bakke. På samme bakke var i heden, forend den nu i vor tid atter blev brækket, tydelig kjendt agerfurer, der gik i oster og vester. Der går endnu en vej fra Bostrup by og løber ud...
Efter Pesten var der kun ét Menneske tilbage i Hørmested og ét i Mosbjærg, og der var sådan Tåge over Landet. Da den drev lidt til Side, gik Konen op på en Høj og så Røgen drev op af en Skorsten langt tilbage. Hun skravlede derhen, og så var det et Mandfolk, og de slog deres Klude sammen og lavede en Byldt af. I Nørgård i Vogn By har der kun været en...
Min Aldefader fortalte, at en Gang var næsten alle Folk dod ud af Pest. En Dag, da Folk kom og gik ud af Kirken, kom der en sort Tåge drivende, og så kunde Præsten se, det var en Pesttåge. Han sagde så: »Gud velsigne jer«, og nu fild de som Fluer. Folkene var til sidst så nær død ud, at der kun var én ved den anden Side af Gudenå og én ved denher Side. De...
Efter at pesten havde raset, skal der kave været en mandsperson nede i æ Såånd i Fabjærg, og en kvinde nede i Bomme. Han gik en dag op at se, om der ingen steder røgte, og da skal han have seet den skorsten der oppe røge. Det var i Krogagre, som nu er et boelssted. Så flyttede de sammen, og egnen blev befolket af deres afkom. Mads Graversen, Svendsgård.
Der skal en gang have været kva'gpest heri Vejen. Da de vilde grave ned til roden af en gammel abild, der stod i den have, som snedker Fischer nu ejer. da kom der sådan en stank op derfra, og de sa en bel del benrade fra pestens tid. Folk blev syge, så de tik travlt med at kaste til igjen. Hans .lokum Lauritsen, Vejen.
Før den sorte pest har hele Morsland været beboet, men så døde folk ud, sådan at der blev én stor hede. At den har været beboet, kan sees af, at agrene og renene kan kjendes, hvor der er noget jan-n jord. 1 den hede stoder fire sogneskjel sammen ved Kløvenhøj. Peder Skriver.
Der var kommen en stor pest på kreaturerne her i byen, og der blev søgt mange råd, men ingen kunde kurere dem. Så var der en klog mand, som gav beboerne det råd, at hele ilden i byen skulde slukkes, og så skulde der tages et læssetræ og slåes et reb omkring, og en karl kulde tage i hver ende af rebet, så træet kom til at gå rundt. Den ene ende af...
Efter pesten var der i en by kun én eneste kone tilbage, og hun kunde ingeu andre levende fiude. Så gik hun op på en stor høj for at se efter, om der ikke var nogen røg at se et sted. Søren Pedersen, Torup.
Efter Sagnet skal der ligge en hel Masse Svenskere begravet sønden for Gadbjærg Kirkedør, og for nogle År siden blev her på det Sted gravet en hel Masse Hovedskaller op der. Gamle Povl Madsen har fortalt, at det var Svenskegraven. De skal nok være døde af Pest, som fulgte med dem. Præsten i Sognet døde også i det samme Tidsrum, nemlig 1659. H. N. Kau,...
126O. Alle kreaturer her i byen døde i pesten så nær som dem, der havde en sort tunge, de overlevede den. Min oldefader, der boede i et sted. der hedder Kjær, han lavede en jordhytte i en hakke her nord for byen. og der førte ban hans kreaturer ud. Så røgtede han dem der ude, og der var vand lige neden for i hørsøkket. Så blev de ved at leve. Der er vand...
Vi havde en løkke på Oster-Lindet mark lige ovenfor Kjæmpestenen, og den kaldes endnu Busk løkke. Her stod 3 tjørnebuske i en række, men i nogen afstand fra hinanden. Runden om ved de buske var der troldtøj, og ingen turde gå om ved dem om aftenen. I pestens tid var de blevne sat der, det skal have været begravelsespladser. Men der er alligevel aldrig ved...
I hr. Christens tid blev præstegården, som lå nordvest et lidet stykke fra kirken og en stor del af sognet ødelagt af sandflugt, hvorfor han forlod kaldet og rejste over til Norge, så sognet blev præsteløs i tvende år. Derefter kom hr. Jens, som fæstede en bondegård, Hedegård ved navn, og giftede sig der med enken, da hendes mand Christen Olesen var død i...
På den sorte døds tid strandede et fremmed skib på vestsiden af Ty. Af mandskabet var de fleste døde, men nogle kom dog levende i land, der iblandt en biskop fra England, som trak sig tilbage for strandboerne, der nærmede sig, og i frastand lod dem forstå, at pesten bavde raset om bord på deres skib, samt at ban selv og de øvrige skibsfolk, der var komne...
Kvægpesten kom i Luften. Høvderne stod og snøftede og keg i Vejret, og så blev de syge. I Holm døde alle deres Kreaturer, og så blev de kast ned i et stort Hul vesten for Gården. Min Fader fortalte, at i hans Drengetid var de ved at kaste Benene op, men så blev Folkene rædde for, at Pesten skulde komme igjen, og så dækkede de atter Benene til. Erik...
Der døde så mange i Linå af den sorte pest, at der kun blev 2 børn tilbage. De var lige så store, at de kunde gå ene, og så gik de til hver sin side af den bæk, der går gjennem byen, men de kunde ikke gå over den, og så stod de der og snakkede sammen. Jens Bærteisen, Vole.
Pesten skal være kommen i land her vester for Sjørring ved et skib, og den udbrød, da folkene kom ud fra kirken, efter at de havde begravet de skibbrudne. Præsten væltede først om, lige da han stod og kastede muld på ligene. Det tog dem lige så fast, de nyste tre gange, og så væltede de. Deraf kom den skik at sige: Gud velsigne dig. Folkene, der blev...
Mens kvægpesten var, havde de i en gård i Nielstrup flyet en hvid kvie over til Langskov på foder. Den gang pesten var så forbi, kom mændene sammen, og dem fra Nielstrup spurgte Langskovmanden om: Hvordan har dine bestået sygen? De er døde hver og en, svarede han, a har kun en hvid kvie i mit nøds, og det er ikke en gang min egen. Ja, da har...
