Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folk var så nær døde ud af pesten, at der kun var ét menneske her i egnen. Så tænkte han ved sig selv, hvad han skulde nu hitte på. Han går da oven på Ilbjærgene, hvor en kan tælle 18 kirker oppe, og der kunde han se ned på Mosbjærg sogn. Der var en bitte hytte der nede, det røgte op fra, og så vilde han gå derned. Det var en gammel kone, der endnu var i...
Da her var pest, fortæller de gamle, var der én pige, den eneste på en lang, lang afstand, der gik og fulgte med en ko og pattede den i 7, 8 år. Hun var vel kun et par år, da hun kom til at følges med den, og blev helt vild. De kunde stå og grave en grav, og så kom der en nysen over dem, og så kunde de blive i den grav, de stod og grov. De kunde nemlig...
På Snejbjærg kirkegård osten for kirken er en lille forkøjning, de kalder Pesthøjen, og der er de folk begravede, der døde af pesten. N. Uglsø, Sønder-Os.
På Skamby Kirkegård står endnu en stor gammel Hvidtjørn fra Pestens Tid. Anders Nielsen, Krogsbølle. Skamby S., Skam H.
Skamby
Da pesten gik over landet, var der ikke uden et par folk tilbage her i sognet og et par folk i Saltum. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Jetsmark Åbybro
Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Så kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde også hans Kone, og så stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig så på Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gå til, han...
Følgerne af den gruelige krig 163040 og skrækkelige pest var både meget mærkelige og trykkende i dette sogn. På stedet 26 b i Haverslund var der to unge piger tilbage (om stedet den gang eller før var afbrændt, sees ikke). De var i største nød, uagtet gården var deres. Men når nøden er størst, da er Gud nærmest med sin hjælp. Der kom en ung mand fra...
Der har været en kirke heroppe i Lystlund, Den har ligget et kort stykke norden for Galtbjærg, og man viser endnu stedet. Gamle Søren Lystlund har taget syldstenene af kirken op og ført dem hjem til sin gård. Kirken ødelagdes, da pesten kom. Der var ingen kirkegård deroppe, ligene blev ført ned til Ulfborg kirke og begravet, så præsten tog blot derop at...
Ved Nyborg er der en Lystskov, der hedder Kristianslund. Lige før 1848 hørte Folk, der færdedes uden for den Skov om Aftenen, at der var sådan sær Sjoppen der inde. Det lød sjop sjop og kom fra Skoven af og gik ind på Kirkegården, som er ikke langt derfra. De Folk, der hørte den Lyd, de lo jo ikke ad det, de var tværtimod sært betaget af det. Et Sted i...
I pestens tid kjørte de her oppe fra gårdene Ajstrup, Røgind og Gamskjær med de døde til kirkegården. Så havde en mand fået et meget stort læs på, og deriblandt var én, som ikke var helt død. Da de kjører om ved Tingvad forbi noget skov, får han fat i en gren af et træ og hejser sig selv af vognen og kommer ind i skoven, og han bliver ved at leve. Det er...
Der strandede 3 Nordmænd for æ Blåvand, og de hed Tue, Tor og Boje. De blev gift med 3 enker her i Kjelst, og den gang havde der netop været pest, så næsten alle mænd var uddøde. Deraf kommer det, at de tre navne er så almindelige her på egnen. Gunde Gundesen, Kjelst.
Da pesten var gået over landet, var der kun et enkelt sted ker i Linderup, kvor der var et menneske. Så røgte det op fia et hus i Em udflyttere. Han her ovre fra søgte så over til konen der, og de vendte dem til hverandre, det byder sig selv, og sådan formeredes egnen igjen. Anders Sørensen, Linderup.
Efter Pesten var der kun en enkelt Mand levende i Skovsrod i Tulstrup og en enkelt Kvinde i Tørring. De ringede med Kirkeklokken hver på sit Sted, og på den Måde fandt de hinanden, og så giftede de sig med hinanden og befolkede Egnen.
Det var ved 1750, da hørte de henne ved en Gård her nordvest i Byen, te det ringede nede i Jorden. Folk blev opmærksomme på det, og det blev ved at ringe en hel Time. Så lod Konen Sønnen grave en Tørv på Stedet for at se efter, om der kunde opdages, hvad det var. Så gav det sig til at kime, og nu blev det sådan ved i to Timer. Det var en Påmindelse om...
Efter den sorte pest var der kun tre mennesker tilbage i Vorde sogn efter min faders og moders fortælling. Jens Johansen, Hjarbæk.
Hjarbæk Viborg
Den bakkerække, der nu kaldes Rødhus Remmer, kaldtes forhen Helmisbjærgene, og der har de fundet mange helraisben, så der er vel i pestens tid bleven begravet en hel del heste. Der har nemlig også været kvægpest her, og næsten alle høvderne dode. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Osten for Skjærum bro har der ligget en by, hvori beboerne døde ud i den sorte pest, og jorderne blev derefter lagt under Vosborg. kirstine kjærgård.
Den gang der var pest, døde folk så tykt som sand. Der var kun ét kvindemenneske tilbage, og da hun nu var så sorgen og så lang over tiden, gik hun op at ringe med en kirkeklokke. Det blev besvaret med en anden kirkeklokke så langt så langt derfra, og det var et mandfolk, der ringede den. De to kom sammen, og de yngledeså stærkt, at der blevmennesker...
I kvægpesten blev alle kreaturerne her i egnen slået ned. Der blev gravet en stor lang grav ude i strandkanten i skoven ved Einsiedelsborg, og så blev alle folk beordrede til at drive deres kvæg derud, alt hvad de havde. Men en kalv eller kvie lob fra dem på vejen, og de kunde ikke få fat i den igjen, se den overlevede pesten. Ku blev dyrene slåede ihjel...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
