Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da jeg var en 13, 14 år, skulde jeg en aften i efteråret gå fra hjemmet til Vindehelsinge. I førstningen gik det nu godt nok, men den gang jeg kom til Tudekjærsgabet, gik jeg langs med et gjærde, og da dette var taget bort lige neden i renden, så jeg 50 alen fra mig en lille mand komme imod mig med lange støvler på, og der var hvide skafter på dem, som...
Så snart én var død, blev der ringet med kirkeklokken, én gang for et barn, to for en vogsen og tre for et gammelt menneske. Imellem hver gang var der et lille ophold. Så kunde de høre det over hele sognet, hvad for én der var død. Så snart liget var blevet lagt på strå, skulde der bindes uldent garn om æ store tæer, det var en grov vigtig ting, en...
I Sandby boede der en Enkemand, som havde en vogsen Datter og en Husholderske. Hun vilde have ham til at tage sig, men han vilde ikke gifte sig for Datterens Skyld. Så gav Husholdersken hende Gift i noget Kaffe, og hun blev da meget syg. Manden kjørte efter Doktoren med de hurtigste Heste, han havde, men de styrtede, og Doktoren kom for sent, så Pigen...
Utterslev
Det var hjemme i Borup præstegård sædvanligt, at pigerne blev gamle i gårde og gifte derfra. Så gjorde min fader deres bryllup. Anden dagen undveg bruden med megen snuhed fra brudestuen, og de unge piger forstak hende da så godt, det var muligt. Den ene gang forte de hende i al hemmelighed ind til nabogårdmandens, hvor fra folkene var med til gildet, og...
Der var en i Vissing, der hed Store-Søren, han kunde tage en bøg på ryggen, som to heste døjede ondt nok ved at slæbe. En stærk mand rejste omkring for at træffe hans mand, han havde aldrig i fortiden truffet ham, og nu havde han hørt sige af Søren. Så kom han til ham, da han gik og plovede, og agrene rendte på vejen, og han kommer jo i snak med ham. "Du...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
Ien lille skov ved PeJcrstrup, to mil syd for Odense, skal den berømte biskop Jens Beldenakke have haft en borg. Der findes døg ingen levninger af den, men folk peger på en bakke i skoven og siger: "Se, der lå i gamle dage Jens Beidenaks borg!" Om bispen og hans borg véd folk ellers ikke noget at fortælle. jørgen nielsen, sollince.
I Oslos kro var der et værelse, som ingen turde ligge i. Så kom der nogle markedsfolk og blev indkvarterede der, for det var ondt vejr, og de kunde ikke komme videre. Ud på natten kom der en og vilde også have logi. Ja, det er godt nok, siger kromanden, men jeg har kun ét værelse tilbage, og det tør der ingen ligge i. Den sidst ankomne var en...
Nordvest for Kjølby i Slet herred under Krastrup gods lå et stort bjærg, de kalder Marbjærg, og der boede jo bjærgfolk. Der lå en gård i nærheden af bjærget, og der var kommen en kone til, som ingen vidste, hvor var fra, og hun var bleven gift med manden. Ingen anden kjendte hendes herkomst, og de troede da, hun var bjærgmandens datter i Marbjærg, hvorfor...
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
I ældre tid fandtes altid inde i dagligstuen en hylde med øl og brændevin og tobak. Kom der så et fremmed menneske, pegede manden i huset på hylden, og den fremmede kunde da gå hen og tage for sig af sagerne. ,j. Jensen, Refshalc.
Refshale Kragelund
I Midten af forrige Århundrede levede to Mænd i Løjt Kirkeby, som hver ejede en Cyprianus og forstod deres Sager helt godt. En gammel Kone i Kirkeby, hvis Spinderok gjorde sig balstyrig, og efter hendes Mening måtte være forhegset, henvendte sig i sin Nød til den ene Mand om Hjælp. Han lovede at bringe Sagen i Orden. Han ordrede Konen til at gå hjem og...
Til stankelbenene siger man: Møller, møller, mollermand! vis mæ, hwar mi kjærrest er, hellers rykker a både loer å bien a dæ. Så peger den med et ben i den retning, hvor kjæresten er. H. Th. Nybo.
Min moder stod med brødkagen for brystet og spurgte, hvor tyk en meldmad vi vilde have. Sà skulde vi pege, og vi kunde få den så tyk, som vi vilde, men vi fik aldrig mere end én. Det kunde ikke nytte, vi klagede over, at den var for tyk. "I kan bide den tynd på den anden måde," sagde hun. Letbæk mølle.
Når de har lange arme, får de mange børn. Mors.
da-etk-jat_03_0_00464
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
Når det var godt vejr, tog fiskerne fra Hansted ud med åbne både på havet på 18 favne vand og kastede der krogene, og de blev derude, til de tog dem op igjen. Når de kom i land, deltes fangsten i 6 dele. En af dem vendte ryggen til, og så pegede en anden på en dynge og sagde: Hvem skal have den? 0. s. v. Båden løftedes på land med råbet: Højj, løft op!
To mænd fulgtes ad, og så gik de over kirkegården om aftenen. Så siger den ene mand, idet han peger hen på gravene: Der ligger min fader, og der ligger den, og der ligger den, stat op alle de døde ta ta. Så var der en gammel kone, der lå henne ved en ligsten, og da han sagde dether, så rejste hun sig op og sagde: Her er a! Den anden mand han blev så...
En Aften kom a ind til Peder Skomager, der boede i et lille Hus vesten herfor. A siger jo God-Aften et Par Gange, men Manden svarer ikke, og Konen gjør ikke heller, og a kunde se, de havde så travlt med noget. Han stod med en Flaske Brændevin, og Malene firmede omkring for at finde noget til ham, som han puttede i Flasken. Han pegte på en Stol, og så...
Vor Nabo, en Gårdmand i Knudskirke, var Officer ved Bornholms Væbning og var tillige Officer hos de Underjordiske. Undertiden kunde han pludselig forsvinde. Når han gik og pløjede i Marken, kunde han binde Hestene ved Ploven og så være væk lige med ét. De stod da der, men han kom altid tilbage lige så pludselig, som han forsvandt. Min Bedstefader sad en...
