Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Iudbydelse til bryllup: A skuld hællscn fræ Pe Mååsen å Karen å fræ Niels Kristian å Stine, om I vilde have den ære og komme derom og spise frokost, folgc med til kirke og hore på en pæn brudevielse og så have den ære og folge med hjem igjen og spise suppe og steg og være med til spil og leg, Så læste degnen bordbønnen ved brylluppet både før og efter,...
Per Olesen, der var omgangslærer i Sønder- og NørreVorupøre og Farieby, kaldtes i almindelighed vor frelser, og det øgenavn havde han fået ved en eksamen. Der var en stor masse børn at høre over, og de var meget uvidende, præsten spurgte dem til, men de vidste ikke noget. Endelig siger han : Men så må I da vide, hvem der er vor frelser. Da råber en stor...
På Harboøre brugte de, når de skulde nævne ejendomme, at anføre også hvem der før havde ejet dem, og det kunde blive en hel remse til sidst. Når der sagdes: Omm te Pe Larsen hanses, så var det Per Larsens ejendom. Når så Mads fik den efter ham, og Lars efter ham igjen, hed det: Omm te Lås te Måses te Pe Låsen hanses. Jakob Lykkesgård, Tørring.
Davwen æ lanng, à træskowen tranng. mældmadderen smo à endt udden let àpo. tille àp à silde i sæng, Fanden sku tien hos Pe Hiwwlmand som dræng. Lærer Madsen, Kolby.
Når folk sønderfra kjørte til Randers og skulde gjennem Karlslund skov, forsynede de sig med én eller flere løse vognkjæppe, som de lagde i vognen, og sørgede altid for at være flere mandfolk på samme vogn. Der var nemlig rovere i skoven, og de spændte snore over vejen og overfaldt de vejfarende, hvorpå disse belavede sig på at slå fra sig, det bedste de...
En mand i Bælum, Mads Hansen, var så svær til at gjøre vidunderlige ting. Han var dragon i Randers og kunde, når de var ude til øvelse, få deres bæster til at løbe ud over marken, så de var ikke til at stille, men hans var tålig nok og stod ved officerernes. Det var ikke svar tit, han kunde komme ridende på ens kulør hest, for somme tider var den gul, og...
Som lille dreng kan jeg huske, at jeg måtte være hos en anden dreng, som var så syg, at man ventede, han vilde dø. Jeg var ene hos ham en aften. Så siger han: «Peder, kan du se det lille lam!» «Nej, der er intet lam!» «Jo, det kom ind ad kjøkkendoren, og nu kommer det lige hen til sengen!* To dage der efter døde han. H. Dødsvarsler.
Ås ved Tvingstrup
Jens Hansen kom i kongens tjeneste og blev dragon. Men det blev han snart kjed af. Så fandt han på at ville drive kunster med dem der inde. Når han skulde møde til gymnastik, kom han altid en times tid for sent, og skjældte de ham så ud og sagde, at klokkeu var så og så meget over tiden, sagde han, at det var ikke sandt, klokken var ikke mere end så og så...
I Lydinge, Krarup sogn, boede en mand, som de kaldte Hans Jen. Bag om hans have gik vejen hen til Peder Møllers gård. og på denue vej modte en mand en aften et lam, som han antog for et rigtigt lam og derfor vilde gjenne det; men idet han slog til det med sin stok, drog det ind i Hans Jens humleplet, hvor det gjorde en farlig st6j. Nogle cage efter døde...
Mads Møller i Hestbæk, Alstrup Sogn, gik igjen efter hans Død, og der var meget Spektakel i Gården, så de kunde ikke være der for det. De fik så hans Kiste gravet op på Kirkegården og fik den vendt om, og så fik de Ro i Gården. Han og Gravers Pedersen i Lundgård, de førte jævnlig Sag med hinanden og lå tit i Proces. Søren Peter Øgård, Mogenstrup. Alstrup...
To gamle gårdmænd, hvoraf den ene gik under navnet Fatter, og den anden under navnet Pe Røv, gik sammen til hverdagsbrug og sad og diskurerede om byens begivenheder i selskab med to sorte punse, i steden for at passe deres kram. Følgen deraf blev jo, at alting blev forsømt, og i steden for 7 køer, som fatter burde have haft, havde han kun 1. En dag sad de...
En præst i Harridslev, der hed Rafn, solgte korn til fattige folk, og han plejede altid at sige, når han målte den første skjæppe op: "Den regner vi ikke." Så kom der en mand og vilde have korn hos ham. Da han nu havde sagt det sædvanlige: "Den regner jeg ikke," svarede manden: "Det skal fåer rigtig have tak for," og så gik han med den. Da han senere kom...
Byremse fra Birk v. Herning. A goer mi saen dæ neje, sa Wolle Skræje. De mo do mussel &t, s.t Kræn Fret, De æ bæst a folie væjen, så Niels Dæjn. Nej. Fanden rii mæ ær er ef, så Kræn M . . Da trower a sku de, så Anders K . . Ja pænnedo ær e så, så Pe P . . Dæ ka væær en nottebene om de, sa Anders U.. A, I er pennedø no æseler bwæjæn, sæ gi. Pe...
En fattig mand, der hed Jens Tambur, kom til Peder Knak i Logtofte ban var nabo til ham, der hængte sig og vilde kjobe noget smør af ham, men han vilde ikke sælge ham noget, Så tog han smørret fra dem, så de ikke kunde få smør af fløden. De plejede at få 12 pund i hver kjærning, men nu fik de slet ikke noget. Det var jo galt, og de vidste ikke, kvad...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha hans...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
Samme Karls Broder (i Salling) gik en Gang til en klog Kone med en slem Finger, skjøndt han ingen Tro havde til, at det kunde hjælpe. Konen læste noget over Fingeren, som den syge ikke forstod, men det endte da med Fadervor. Da der blev spurgt den kloge Kone, hvad hun havde sagt, fremsagde hun et Rim, hvori der stod: Jesus ned ad Bjærget red. Men...
De war en måår, æ gik ne/er te æ hait', som æ gjør da så tit, å så gik æ naer o en stod. Dæær korner en feesker te-wæ, å wi føles aj. Så liig mæ jæt, så se/er vi de næ/est å en hus o æ straeri både tr<* å lejr å ste/en, dæn håj wat sat åp mæ ljærrwæge, å fårwe æ hus dæær war pe£et mæ hawwste/en som en o wal, æ tænt jo, de war fårwe æ uderdaer. Dær war...
Der var eu grevinde på Gram, som var så grusom, at hun en gang bandt sin pige til den varme kakkelovn, mens huu selv gik i kirke, så pigen brændte helt op. Huu levede i et utilladeligt forhold til en kammerjunker, og han gjorde sig i et selskab til af, at han havde sådan omgang med grevinden. Da hun fik det at høre, nægtede hun det, sagen kom for retten,...
