Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
Der ligger to lange Høje på Vinding Nygårds Mark, og i dem er to Kjæmpebørn begravet. De kom øster fra og blev forfulgt af en Drage. Moderen løb forved, og hun havde så lange Bryster, at hun kunde slå dem over Skulderen, og så kunde Børnene gå til og patte. Børnene kom altså ikke længere end til Vinding, der tog Dragen dem, og der er de begravet. Konen,...
Er mig og om disse vætter fortalt en historie, som skulde have tildraget sig ved den herregård, der her i landet kaldes Lykkesholm. En hyrde på samme gård havde 3 børn, hvilke, som de en tid lå og sov allerbedst, vågnet de op med gneden og skrigen, foregivende, nogle havde malket og diet dem. Denne børnenes mistanke forøgede deres vorter (!) eller, som...
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Det var i 1848, der var barsel her nede i Ghrydsted, og folkene her i gården var til gilde undtagen min moder og en sypige og mig. A var den gang en stor knægt. Så i mørkningen de tykte, at det var for tidlig at tænde lys og de sidder og dålmer og sover, og min moder giver barnet patte, da er det for dem så underligste sypigens saks falder ned på...
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
Kong Valdemar blev, fordi han holdt så meget af jagten, sat ned i en åben begravelse med en hest og jagtredskaber hos sig. Han farer om natten gjennem luften med alle sine hunde, så det hviner og tuder efter. En karl fra Ormitslev har hørt det mange gange. En gang var han på jagt efter en havfrue, som hed Slattenpat. Han traf da en dreng, som måtte stro...
Da jeg var bleven konfirmeret, var jeg hos en Kone, som hed Sidse, for at lære at filere. Hun var henne fra Mørkøv, og hun fortalte mig, at når hun lå i Sengen om Natten, så kunde hun tydelig høre og se de små Vætter gå på Gulvet der inde. De vilde patte Børnene, og det kunde tydelig sees, at de havde pattet dem, ikke på Brysterne, men på Kroppen. Sådan...
Der boede bjærgfolk underneden Havrdalshus. Hver gang de bog i huset, så lagde konen en kage af til dem, og nål* hun så var gået væk og kom tilbage, var kagen borte. Undertiden, når det var koldt vejrligt, og skruen brand i ovnen, så de bjærgkonen komme og sidde der udenfor og give barnet patte, og hun sad også og legte med det. Til sidst blev børnene i...
Vi havde et øg, der fik fol, men blev vel forfangen og kunde ikke rejse sig efter det. Hun åd og drak godt nok og vænnede sig til at strække benene tilbage, når føllet skulde have patte, men vi skulde jo af og til have det op og skulde da være en halv snes mennesker om det. Til sidst vilde a have det skudt, for det blev ikke bedre, og vi søgte både...
Dør en moder fra sit spæde barn, undlader man ikke at våge ved det de første nætter, efter at moderen er begravet. Skulde nemlig barnet tage til at græde, fik hun måske ingen ro i sin grav, men skyndte sig til det for at give det die, og det er aldrig godt, for barnet får altid en eller anden skavank, skjævhed eller lamhed. Det hændtes således i Vinum,...
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen og...
Hos Kristen Jensens i Lundby var de så plagede af rotter, at folkene måtte ligge med en kjæp i sengen, ellers gnov rotterne i dem. De havde en so, der havde haft grise, men de var bleven tagne fra den, så gik rotterne til og pattede den. A så det fiere gange. Så satte a rotterne ud af laden for ham, idet a læste over dem og jog dem ud i en lyngstak. De...
Hos os menes en vis sygdom i koens klove at være opstået ved, at de er pattede af vætterne. F. D.
I Højrup, Stepping Sogn, var der for godt 100 År siden en gammel Kone, de kaldte Maren Smeds, og hun gjorde mange Ulykker hos Folk, men det var altid på deres Kreaturer. Så var der en Mand, der hed Steffen Hansen, hans Slægt er da for Resten til endnu, han kunde ingen unge Heste have, de døde allesammen. Så gik han jo naturligvis også til en klog Mand, og...
En Nisse her i Salling skulde over til Mors efter en rød Ko i Steden for den, han havde vredet Halsen om på, og den var lige så bestemt på Hårene som den anden, kun dens ene Patte var knap nok så lang som den anden. Det mærkede Pigen om Morgenen, da hun malkede. Men Nissen sagde: »Den Ko har gjort mig Ulejlighed nok i Nat, a har været både i Mors og i...
For henved ni år siden blev her i nabohuset født en lille pige, og da det var tre uger gammelt, kom dets mormoder til mig og spurgte, om jeg ikke vilde gjøre dem en tjeneste, hvad jeg da straks var villig til. Jeg havde nemlig født et ægte født drengebarn først, og et sådant skulde det nu være, de kunde bruge. Det er des værre en stor sjældenhed her på...
Går pigen ud og- malker med negledej på fingrene, bliver køernes patter fulde af vorter. Pibøl.
Der var en stævnegård her i Gadbjærg ligesom i andre byer, og der holdt bymændene selv stævne. Så var der hvert år en videfoged, og det gik på omgang imellem mændene. Han skulde have alle bylammene en måned, mens de blev vante fra patten, for at samle gjødningen af dem, og derfor skulde han give fire,potter brændevin og to brød. Bymændene skulde så samles...
En mand i Tårs forlangte altid, at hans pige skulde malke på skarn, når hun malkede en ko første gang, efter at den havde kjælvet. Når hun havde sat sig ved den og skulde til at malke, skulde hun allerførst trække tre gange i det fra børen nedhængende skarn og ligesom malke i det, og derefter tog hun så fat i patterne. Det skulde skjærme koen for alt...
