Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Kjeldsens moder i Langå var bleven syg, og så skulde karlen gå ud_tilfcEanders og^hcnte doktor Selchan. Men han jog ham ud, for karlen havde fået vel meget at drikke. Så drog han lijem igjen, gik i hans seng og lit til om morgenen. Da manden kom op og fandt ham dej-, skjældte han noget på ham. Det tog karlen sig så nær, at han gik hen og hængte sig-...
Helstrup ved Randers
Stihøw leøer å Langemårk Mark hielt neje we Hauæ lig åwwen få Klætti. De æ i lelle Kempehøw, å de ska wæ dæn rigest Hø«; å hile Sams, få dær æ begrauæ tøl Tønde GuZd i ham; mæn di lege så lawnt neje, så dær æ Enndgang te dom fra Hauæ. Dær æ månne, dæ hå prøuæ po å graww ætter e, mæn di hå båre granæ let op i Tåppi, å de æ engen Nøt te. A hå åsse hoer, te...
Norden for Bøvl i Sonder-Omme ligger der oppe på en bakke en høj lige ved vejen, der går nord på, og i den høj findes en guldvogn. Det passer godt nok, for man har set den. De Bøvl mænd vilde en gang have den gravet ud og kom så vidt, at de skulde til at trække den op, men så kommer de til at se ned over byen, og da står den i lys lue. De lob, og vognen...
Når snedkeren har lavet en ligkiste, hører han ofte, at noget pusler om ved den om natten. Det er den døde, som den er lavet til, der prøver, om kisten passer. N. Kr. Pedersen, Gr. Grynderup S., Gislum H.
Der boede en skomager i Brande by, de kaldte Povl Nirlnger; han var meget fattig og havde en stor familie, så det kneb ham svært at skaffe føden til den. En dag om vinteren kommer Kjeld Langkjær derned og siger: Kan du sy mig et par lange støvler, Povl? Ja tak, han blev jo svært glad over det. Men lad mig nu se, du gjør dem rummelige og dygtig lange...
Dobbelte lede kaldes i Vendsyssel at være skjøgeseet, og denne sygdom kommer af, at barnet er blevet seet af en mand eller kone, der har været utro mod sin ægtefælle. Passer man kun på at kaste et forklæde over barnets hoved, inden det bliver seet af en sådan person, er det sikret mod sygdommen. Nik. Chr.
En mand i Hvorslev, der hed Eskild, han kommer ind til præsten og vil have ham til at skrive ham et pas, for han vil rejse til Kjøbenhavn. Så siger præsten: Nå, så Eskild vil til Kjøbenhavn! Han svarer: Ja, med Guds hjælp, så vil a sæle Guj no te turen, fåer. Han havde nemlig familie der ovre og havde truet med det i mange år. Præsten siger så...
Der går en sti fra Ulsted by til gården Gravholt, og tæt ved den går den over en lille strækning, der kaldes Lytøjemarken. Her er det farligt at passere ved nattetid, og man bliver vild der. Man har set en hest uden hoved, en mand uden ben, lygtemænd og deslige. pens. l*rer damgård, ulsted.
Min Fader stammede fra Døstrup Præstegård i Sønderjylland, og der havde Slægten været i over 300 År, nemlig fra 1537 til 1865. Så var der en Præst, der hed Brorson, han var også af Familien, og hans lille Datter blev syg. I den Tid kom der en Mand til Gården og bad om at få Nattely, hvad han også fik. Han sad nu og fortalte om Aftenen, at han på Vejen til...
Ubberup
Eliefruerne boer i moserne, drejer sig efter vinden og passer al tid at have medvind. F. L. Grundtvig.
Ane Troglborgs Svigerfader, Niels Kristian Hansen i Trøglborg, var henne at pløje for Jens Østergård i Båsllundhus. Da han havde gjort et Bed, vilde han hjem med Studene, men så siger Jens Østergård: »Kan du ikke blive og pløje et lille Bed mere, der er et lille Stykke, a vilde gjærne have pløjet færdigt. Vi kan tøjre Studene henne på Kalgurdiget, der er...
Fanøe var Forpagter på Avsumgård og har selv fortalt mig en mærkelig Tildragelse. En Aften han kom kj ørende fra Holstebro og vilde hjem, da fulgte der en Skygge med Vognen, og det var lige meget, enten han kjørte rask eller langsomt, den fulgte stadig med. Men da han drejede om til Gården, da forsvandt Skyggen. Han havde en Broder i Kjøbenhavn, der var...
Det var i 1848, der var barsel her nede i Ghrydsted, og folkene her i gården var til gilde undtagen min moder og en sypige og mig. A var den gang en stor knægt. Så i mørkningen de tykte, at det var for tidlig at tænde lys og de sidder og dålmer og sover, og min moder giver barnet patte, da er det for dem så underligste sypigens saks falder ned på...
De har forhen talt om, at der har gået en sort blund nede ved Åen ved Arnum Busk. I min Drengetid har æ hørt, te der skulde en ung Pige være druknet her. Der boede en Mand på Gjelsioft, som den Gang var et Herresæde, og han kom tit til den Borg, der lå på æ Søndervold i Arrild og var i Besøg ved Hans Mule, som boede der. Hans Borgplads er endnu at se og...
Når et barn er født, skal det altid straks lægges i sædeløben, som er bleven tagen ind i stuen netop til det brug, og i de forste dage skal det ligge der. Derefter kommer det så til at ligge i vuggen. Den, der bærer et barn til dåben, skal passe på, at lade solen skinne på det, så bliver det kjønt, og hvis hun passer på, når præsten læser, at læse det...
Der gik stadig Rygter om, at der gik Spøgeri i Uggerby Kro. Det vilde min Fader nu ikke tro, han blev ved at sige nej til, hvad de fortalte, det paste ikke, og hvor mange der kom og fortalte, de havde hørt det den Nat og det den Nat. så blev han ved at sige: »Det passer int.« Nu fik de det sådan med Væggetøj der i Kroen, og Konen og Manden og Barnet de...
En kjøbmand kunde hverken skrive eller fore ordentligt regnskab, og alt, hvad han absolut skulde fore ind i hans bog, gav ban en figur, som han tykte kunde passe. En dag kom en mand og vilde have en slibesten. De fandt omsider én, der var ham til pas, men han havde ingen penge med, og kjøbmanden skulde da skrive den. Så tegner han en rund indretning i...
I Nørre-Buskgård i Nørre-Nissum boede en mand, der gik under navnet Lille-Kræn, og han var vred på sin nabo i Grøngård, og derfor udtænkte han en hævnplan, der var til stor fordel for ham selv. Der lå nemlig et stykke mark af Grøngårds op til hans, og det havde han stor lyst til at komme i besiddelse af. Han gik altså hen og satte skjellet efter eget...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I den...
