Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gang søgte a Søren Sillesthoved for en lille pige, som havde gulsot. A kommer jo der op til ham, og han flyer mig ligefrem en lille pind og så noget, der mest lignede urteaffald, i et stykke papir. Men inden han bandt pinden og deher sager sammen, da stod han jo og mumlede noget. Hvad det var, véd en jo ikke, en kunde blot se, munden gik. Så slog han...
På Papirsmøllen, der ligger sønden for Flensborg, er en Enke bleven manet i Trediverne, det er ikke længere siden. Hun gjorde sådant Postyr, at de ikke kunde lave Papir, det var rent galt med Maskineriet. Så tog en Præst sig det på, der hed Vollqvartz. Han sagde en Nat til hans Kusk, om han vilde kjøre for ham, og det gjorde han. De kjørte så ud på en...
En gang var jeg så plaget af koldfeber, og da jeg vidste, at Jens Bennetsen i Tved, Igeslcov sogn ved Frederits, kunde belbrede for den, gik jeg til ham og fik også råd. Han skrev nemlig noget på et stykke papir, der blev sammenlagt og syet ind i en vadmelsklud. Denne skulde jeg bære, hængende på struben i en uldtråd om halsen i syv dage, hvorpå jeg...
I en gård her i Hasle blev sønnen tåbelig, og han var sandelig tåbelig. Så rejste faderen sammen meden nabomand ned til Vindblæs for at soge råd hos den kloge kone der. Huu så grim ud, håret fløj til alle lande, og hun talte dem sådan til. »I kunde ikke se et grimmere spøgelse«, sagde manden, da han kom hjem og fortalte om sin rejse. Men han fik da råd....
Til bryllupper fik de hønsekjødsuppe med hønsene i og så steg ovenpå. Derefter fik de ståmælk o: kartoffelnielsvælling med piskede æg på. Det blev sat ind på lerkener. Om aftenen fik de blodpølse i fedt på lerkener med sirup imellem. Anden dagen ærter, og så blev der en flæskbøste sat ind for brudeparret, som alle skar af. Den var pyntet så pænt og...
En karl fra Støvringgård skulde hento lægen i Banders, men da han var niisnøjet over at skulde kjore så sent kjorte han med ham (Moller), som det gjaldt om livet, Lægei beklagede sig til godsforvalteren over, at han var kommen s; hurtig af sted, og denne pålagde da karlen at kjore mere sindig tilbage. Han kjorte nu fod for fod og var af vognen og omme bag...
Min nabo Niels's moder blev syg, og han kommer da rendende om til mig og siger det. Nu havde hun givet hendes minde til, at han måtte få gården, om jeg nu ikke vilde komme og skrive det op. Jeg kom så og spurgte den syge om hendes mening. Jo, han er jo et fælt dovent bæst, sagde hun, men han har tigget sådan for det, og én skal jo have den....
Oppe i det ene af Gjæstekamrene i Klosterlund, skal det nok ikke være rigtig fat, og ingen tør ligge der om Natten. En gammel Mand, der hed Niels Mikkelsen, lå der en Nat, og da vågnede han og så Kammeret oplyst. Ved Bordet sad den gamle Sognefoged Anker med en Masse Papirer og Dokumenter foran sig og sad og skrev. Han var nu død for flere År siden. Niels...
Når én har haft feberen tre gange, skal han dagen før den fjerde sætte et råt æg i et glas rødvin, der tilbindes med et papir. Når den fjerde tur mælder sig, drikkes vinen, og ægget begraves, begge dele stiltiende og før solens opgang eller efter dens nedgang. Middelet slår aldrig fejl. Jørg. H.
Afdode lensgreve Carl Vedel-Vedelsborg kjørte i en gammel stadsvogn uden fjedre og med to mørkebrune heste for samt tarveligt seletøj med blinker på. Han yndede ikke, at godsets karle gik på jagt, og ivrige jægere fik heller ingen gårde i fæste af ham. En gang kom nogle folk til ham for at fæste en gård i Gamborg. Det var torsdagen efter jagildet, men så...
Der er en lille herregård ved Æbeltoft, der kaldes Bogeneholm, og der var en mand indbuden. som hed Greve-Niels. Han var fra Æbeltoft og skulde da være som nar eller bajads der ved et selskab. Så sad de og fik dem nogle punse, og hvordan det kom i snak, han kjøber da gården for en bagatel. Så vilde han have dem det skreven imellem, men de havde ikke papir...
Der var ikke noget, der fortrød landsdommeren på Silkeborg hårdere, end at han skulde sidde i Viborg og krepere af frost og kuld; han var endda ejer af så mange skove og torvemoser. Han havde skrevet falske papirer imod kongen, og så skulde han kysse den blå jomfru, men blev benådet sådan, at han matte afsone hans straf på livstid i Viborghuset. Der dode...
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
Ham den gamle, der byggede Mylenberg, han kjørte igjen efter hans død, han kunde komme til visse tider med lire sorte for. Han hed Mylius, og efter ham fik så gården navn. De kaldte det før Skjelhusene, men han vilde gjøre det til en stor gård, og så vilde han have Hvarregård lagt ind under den også Det var en hel by, men så lagde han alle gårdene øde....
Der var blevet så meget tov og garn og sager stjålet fra Gamle-Niels på Holmgårds mølle, og så rejste han over til Vindblæs-konen. Huu gav ham et stykke papir med nogle bogstaver på; når han læste den første række, vilde der komme en lille grå dreng. Nej, så vilde han ikke have med det at gjøre, og han rejste hjem igjen uden at få videre ud af det. Dorthe...
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
Knebel Mols
Pastor Hoff i Vive var en stor kraftig mand og bandede som nogen matros. Han havde en degn, som hed Tårderup, en lille krøkrygget en, der ikke kunde synge så godt som præsten, men skrev udmærket pænt og var en dygtig lærer. Ham kunde præsten ikke kujonere, og de mukkedes tit. En gang degnen står og synger i kirken, går præsten hen og råber: Hvi for...
Fruen på Rosenvold havde en skytte, der kunde skyde alt, hvad han sigtede efter, for han var friskytte. Eudag han var på jagt, kom der en kugle imod ham, men han holdt hans hat op og tog den i, og så lagde han den i bøssen og sendte den lige tilbage igjen. Da kom der bud, at herren på BarritsJcov var bleven skudt ved hans egen kugle. Han kuude jo ikke...
Eller. På en seddel skrives følgende ord: Sidder du her, du jordlesteu? Ormeu bryder under mit ben. I navn G. P... Sedlen syes fast i hattepullen eller hovedtojet, og patienten går en torsdag, søndag og tirsdag morgen før solens opgang til en jordle sten (o: en jordfast sten eller markskjelsten), hvor formelen da fremsiges. Lærer K. Gjørding, Skast. Stod...
For en 40 År siden var deres Kreaturer blevne syge her oppe i Hvirvel. Så gik der Bud om til Anders Uglkjær, om han vilde komme og se til dem. Til at begynde med skulde der nu hentes Jord ved 3 Hjørneskjeller, og det skulde ned på Kirkegården til tre af de mest nye Barnegrave og byttes der, og det kom så i Sengene, men Kreaturerne fik Mediciner og blev...
