Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
Enevold Urede i Yding havde været i Frankrig, og det fortalte han meget om. Sådan fortalte han: A havde en gang en halv pægl ved den ene side af mig og et halvt kalvehoved ved den anden. Så sagde a til mig selv: Nu har du Dævlen støde mig nok, til hvad side du ser. Han pralede af, at han havde noget at sige hos de andre. Når a sagde: Læg jer nu ned,...
Kræn Hansen og Birret Ryssing boede nede i Hule. Hun var en dygtig kjælling til at gjøre med hænderne. Så var det i 1826, vi havde den usle avl, og da kjøbte hver mand et par stykker gamle bæster eller også en fire stykker på Lerups marked, der holdtes midt i høst, og så gjorde de hele efterårsarbejdet med de her usle krikker og lod dem gå ude og bjærge...
En mand i Salling skulde have et barn i kirke. Samme mand var meget gjerrig og havde ved den lejlighed kjøbt en pægl brændevin. Da sa fadderne var komne og skulde have deres frokost, skjænker han dem en dram hver, og så siger han : Ja, nu vil I skjamke selv, for a skal ud og se til æ høvder. Dermed går han sin vej. Da de har spist lidt, siger den ene...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude familien,...
Tidernes ophold. Tag så meget klokkemalm, skrabet eller filet af en klokke, som hænger i et klokketårn, som en god stor kuivsod, og giv patienten det i en pægl varm vin og lad kende straks derpå enten gå til en håndkværn og deftig arbejde derved, eller hvad andet hun kan tage sig eu god varme ved i en studs, at hun kan blive træt, ti længe vil det ikke...
Der kom en stoddermand ind i Randbøl kro, og han havde bundet det ene ben tilbage, så det forestillede, at han var en krøbling, endda han var en stor, stærk karl. Så havde han jo fået sig nogle skillinger tigget sammen og sad nu og drak en pægl brændevin der inde i kroen. I det samme, som han sidder der, kommer der en stude- eller hestekjøbmand derind, og...
For Blegsot fik jeg det Råd, at vi skulde tage for 10 Øre Safran, og det skulde kommes i en Pægl Brændevin, og så skulde den Flaske graves i Jorden efter Solnedgang. Der skulde det stå i 24 Timer, derefter tages op, og nu skulde jeg af denne Vædske have en Spiseskefuld fastende hver Morgen. Det var min Bedstemoder, der gav mig det Råd, og hun hjalp mig at...
Der var en mand, de kaldte Klemmen i Sorte-Mose det er i Hjortshøj sogn ham gik de altid til, når de vilde have vist igjen. Så kom der en kone til ham og vilde have ham til at vise sig en alen lærred igjen. "Ja, konen kan du nok få at se", sagde han, og nu satte han en balle vand midt på gulvet og et spejl for ved hende og et spejl bag ved hende, og...
To koner snakkede om. hvem der var mest sparsommelig, og hvor skjønt det var. Den ene sagde, hun kunde pine en pægl, så længe et fireskillings lys kunde brænde. Den anden tager så ordet og siger: "Kalder du det sparsommelighed? Så brænder du jo lyset. Nej, jeg kan drikke en pægl i den tid et lys på en fingerende brænder (og i det samme viser hun på sin...
Axel og hans kone var ægteviede, det vilde han al tid lade folk vide. Da han en gang var kommen ud af tugthuset og så kom her til Strandbygårde en dag, hvor a var smed, spurgte a ham, om han ikke havde hans kone med. Nej, siger han, hun vilde blive der en måned længere. Om Viborg sø havde så stået i én gloende lue, så vilde a dog have gået igjennem...
A gik til præst hos pastor Lassen i Kollerup. Når a mødte om morgenen med de andre konfirmanter, skulde a ind og trække ham i hans klæder. Han betroede ikke sin kone til at trække sig i dem. Når vi så var færdige med det, råbte han til konen: Mo'r, mo'r, skjær os et par stykker smørrebrød og kom med de to glasser. Så skulde vi have en bid mad, og så fik...
Jørgen Bille havde en løber, som milten var taget af, han kunde derfor løbe så rask som en hest. Når Bille kjørte til en herregård i egnen, løb løberen altid noget foran, forsynet med en lang springstok, på hvis øverste ende der var en stor sølvknap, som kunde skrues af, og hvori der var rum til en pægl vin, som han fik til hver tur. L. C. Paulsen.
Niels Mortensen her i Ersted kjøbte to gårde af krigsraden på Nørlund for 1300 daler. Da han skulde til Nibe at betale pengene, sagde en mand i Torsted til en kjøbmand i Nibe: "Der går en mand, han har 1300 daler i hans lomme." "Å, jeg anser ham ikke for, at jeg vil betro ham en pægl." Han var nemlig så ringe klædt og gik i ene hvide klæder. Jens...
En gammel mand, Jørgen Iversen, fortæller, at da han var soldat, lå han ved en karl, der havde med Fanden at bestille. Han havde ingen penge, og når han gik ud og kom hjem om aftenen, havde han altid penge nok. En aften han var kommen i seng, stod han op igjen og gik ud. Så vilde Jørgen Iversen også op og se, hvor han gik hen. Han satte ned ad gaden og ud...
Vejene blev giorte i stand med lyng, og fyldet fra vejgrøfterne blev smidt oven på. Det skulde udfores en bestemt dag en gang om året, og sognefogden mødte at påse arbejdet. Hver havde sit vejstykke, men det var ikke altid, de havde det i deres eget sogn. Vederso-boere havde deres stykker ovre i Tim på hovedvejen ad Ringkjøbing. De skulde hver især levere...
Der var en gang en skipper fra Vestervig, som sejlede til Norge, men det blev vinter for ham, og han måtte da blive i Norge en tid. Han blev hos en af indbyggerne i Finmarken, og da juleaften kom, spurgte hans vært, om han ikke kunde have lyst til at vide, hvad de spiste til juleaftens-nadver i Vestervig. Jo, det vilde han da gjærne vide; ja, han vilde...
Jeg havde fået Koldfeber, og den rystede mig hveranden Dag. Det var, mens jeg var en Dreng på en 11 År. Hveranden Dag var jeg i Skole og hveranden Dag hjemme, når Feberen rystede mig. En Dag kom min Gudmoder ind hos os; og da Feberen var ved at begynde at ryste mig, så sagde hun: »Hvad fejler Drengen?« »Ja,« sagde min Moder, »han har Koldfeber.« Så gav...
Ved uddelingen af nytårsgaver skulde hver karl drikke en halv pægl, og kunde han ikke selv, fik han en anden til det. Sådan fik en karl en gang fem halve pægle, og det var aldrig kjendt på ham. Lærer Stegger, Lystrup.
Mange steder havde de blot brændevinstøjet af ler. Så fik de det af kobber og lå og gjemte det ude i marken, når de ikke brugte det. De brændte hver uge. Mange kvindfolk blev slemt fordrukne. De bød hverandre sammen at smage deher kobberdraber tilpas. A har tit båret vand ind til dem, og når a så var færdig med det, skulde a stå på en digeende og se efter...
