Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Der var en forpagter på BirJcelse, der ikke var rigtig god. Han forudsagde, når han skulde do. Det var ved middagstid, han gik op i et kammer, og der dode han, han var lige falden bag over i sengen. Det så ud, som han havde skåret halsen over med en barberkniv, men det var ikke tilfældet alligevel, der var kun en stribe om hans hals. Der skulde være en...
En mand i Tise sagde til sin tjenestedreng: Kom her hen, min dreng, og lad mig give dig et par lussinger, inden a tager ud i æ hede, så passer du bodre på æ kreaturer, ilav a er henne. Møller Nielsen, Torning.
Ham der var fader til min moders gamlemo'r, han var fra Nysum kro og havde været henne og tjent kongen i 11 år. Han hed Jens Smed. Så drømte hans moder, at han kom hjem. Hun satte sig om aftenen på bordet og gav sig til at karte. Hendes mand sagde til hende: "Hvad, vil du ikke i seng?" "Nej", siger hun, her vil a sidde, til vor Jens kommer hjem. Han...
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
Af Præster i Skorup og Tvilum var Wulff den første, jeg kjendte. Så kom Calundan, der var en elskelig Mand. Efter ham kom Jacob Kjær. Han var en Modsætning til Cai., var en lille værkbruden Mand med tæt afklippet gråt Plår. Søren Vestergård i Dallerup, der var Snedker og Tømmermand, besøgte ham tit om Aftenen. Ved Aftensmaden drak Pastor Kjær en halv Pægl...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
Mandens søn i den nordre gård her i byen faldt ned af torvehuset og vred den ene fod ved knoglen. Der var jo skrå tag lige til jorden, og så morede sønnerne sig med at skride ned ad det. En kone der ovre sagde så, at de skulde få bud efter mig, og a gik også der over. Da stod manden i gården og var ved at vaske sig, for han havde været ude at tromle. Han...
Råd til kvæg, som haver hingesot, mig meddelt af velb. Rønnov Bilde, som hannem fremfor alle andre middel haver hjulpet En flået ræv, hakke hanuem småt, syd hannem i godt øl, så og byg, indtil bygget sprækker, giv så hvert nod af bemældte byg og rævekjoi med øllet, tre morgener efter hinanden, fastendes, hver gang eu pægl, og lad den så fortøve en time...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
Johan Valker havde stjålet en okse og skulde i gabestokken. De gav ham en pægl brændevin for selv at spænde klaven om balsen. Gveve-Søren, Nordby.
Vi havde en datter, der havde fået en grøde på hendes ene skulder, og vi søgte fire doktorer, men de kunde ikke sætte den væk. Så rejste a de 26 mil op til Vindblæs til den kloge kone der. Der var så mange ved hende, te a lå der i to dage, inden a kunde få hende i tale. Den anden dag, da a fik snak med hende, sagde hun: »Nu kan a ikke holde det ud længere...
De såkaldte potatos eller jordæbler er forsøgte af de tyske kolonister på Randbøl hede, ja, eudog af nogle landets egne indfødte i samme egn og skal nogenledes betale både den jord, de plantes i, og den umage, som haves med dem, men om det dog vil nogen sinde komme til ret alvor med deres forplantning, véd jeg ikke, da de fleste landmænd mener, at den...
En gammel Kusk på Engelsholm, der hed Tyge, han var Kusk for Generalen. Når han kjørte ud for at røre de fire Kjøreheste, kjørte han gjærne op til Dægerhuset, der ligger mellem Gjøding og Bræsten, og hvor der den Gang holdtes lidt Smugkro, så skulde han altid have sig en Dram. Han havde selv hans Glas der, for en almindelig Dram regnede han ikke, det...
I denne her stue, hvor vi nu sidder, var en gang nogle kjæltringer forsamlede, og Pludder-Mads og Sold-Andreas skulde bytte koner. Pludder-Madses kone var den yngste, og derfor skulde han give en pægl brændevin i bytte. Han pluddersnakkede, men kunde alligevel snakke kvindfolkene for, så han hk dem til at folge med sig. Han byttede tit med dem og nogle af...
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
