Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Troværdige mænd har fortalt mig, at det var daværende sognepræst lir. Fåborg, som foranledigede udskiftningen. Den tid lá nemlig præstegårdens jord adspredt i alle byens marker, og bver mand havde sine stykker liggende ved siden af hinanden. Hr. Fåborg troede, at hans naboer pløjede for langt ind på hans stykker. Dette og formodentlig den ubehagelighed,...
Avernakø
Da skolelærer Schøler, hvis søn var den senere fordelagtig kjendte rigsdagsmand Schøler, søgte embedet som skolelærer i Hammel, henvendte han sig pligtskyldigst til grevinden på Frisenborg, hvis mand havde kaldsret til embedet. Hun svarede: Jeg kan ikke give Dem nogen besked derpå, ti jeg har sådan en underlig doktor. Da han lod en bemærkning falde om,...
Etsted i min fødeby sad alle husets folk en aften i et værelse og arbejdede, mens mandens fader var gået til grande et sted i byen. Ud på aftenen, som folkene nu sad i deres rolighed, såde alle, at den gamle kom gående forbi vinduerne gjennem haven uden at komme ind. Folkene undrede sig over, at han kom til den tid, grandet var tilsagt, og kunde ikke...
En frue har bygget Oksliolm på Øland. Hun var enke og havde to sønner, og da de blev voksne, gjorde de fordring på at ville have godset delt imellem sig. Men det følte hun sig forurettet ved, for hun skulde da også have noget at leve af. Men de blev ved deres påstand. Så bad hun om at beholde så meget jord, som hun kunde beså i en vis tid, og så blive ved...
Hals Picest beskyldte en gang en kone for, at hun var en heks, hvorover konen blev så harmfuld, at hun stævnede ham for retten. Og da han blev adspurgt, om det var sandt, at han havde kaldt denne kone en heks, svarede han ja, hvorfor dommeren bød ham at bevisliggjøre sin påstand. Derpå tog Hals Præst to halmstrå og lagde dem over kors på gulvet, kunde...
En skomager havde den mening, at det, at få mad, kuu var en vane. som man kunde aflægge. Så vilde han lære hans dreng at sulte, og knappede derfor maden af for ham for hver dag, men da drengen efter 14 dages forløb næsten havde lært det, døde han, og for fremtiden kunde skomageren ikke få nogen til at tro på sin påstand. At. N.
Der hørte en eng til Vorgård, og fru Ingeborgs mand havde tilstedet bønderne, at de skulde have den efter hans død, meu det vilde hun ikke gå ind på. De blev ved at forlange den, men hun sagde nej. Ja, så kom hun til Helvede. Hun svarede og sagde, at uår hun kom, hvor hendes mand var, så var det nok. Men kunde de skaffe at vide, hvordan han havde det,...
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
Fons by har en gang været langt større og haft kjøbstadrettigheder, og dens beboere gjør påstand på at besidde den ældste kirke i Fyen, da Føns og det dertil horende Fonsskov i ældre tider skrcves Fynsskoven. cand. p. rasmussen.
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...
