Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
128 datasets found
Danish Keywords: ovenpå
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
Stavens aften bruger de at kyle gjødning ind i folks huse og forbytter redskab og kreaturer. De tager fåregjødning og strøer inde i bryggers og kjøkken. Studedrættet bliver lagt på heste, og redskab lagt på stude. Spilopmagerne går hele natten, så det bliver ved til om morgenen. Mange mænd er oppe hele natten og må gå rundt om husene og drive det væk med...
Der har boet en herredsfoged i Rosborg, og det var en stor og prægtig bygning, han boede i. Ovenpå det stod en kok, der havde kostet 15 rigsdaler og blev sat på et hus i Kovstrup, da bygningen blev reven ned. A så den, den gang a var en dreng. Ma Kistrup kjøbte gården og brækkede stuehuset ned. Hun fik så meget for materialierne af det, at hun kunde...
Provst Bøtcher var på visitats hos lærer Dahl i Gimsing. Da de var færdige, skulde de ind i degnens stue og have et lille foder ovenpå dagens anstrængelser. Provsten udtalte tilfredshed med det veldækkede bord og satte sig. Men så spørger han degnen efter et øjebliks ophold, hvor langt han havde til kroes. Hentydningen blev straks forstået, idet Dahl...
Min bedstemoders soster har fortalt, at hun har set ellepiger dandse i Tebslrup skov. Det havde regnet så stærkt, og ovenpå var det blevet så dejligt solskin. Så kom de ud af et tæt krat på en åben plads på engen og morede sig fortræffelig, både mandfolk og kvindeskikkelser. Hun var fra eu gård tæt ved skoven, sad og syede og skulde se efter køerne. Jens...
Når en kone skulde gjøre barsel, kom der en 10, 12 koner, og nogle af dem var i én stue, andre i en anden, og de skiftedes til at sidde med barselkonen. Hun måtte aldrig komme i seng og sad på en anden kones knæ. Denne kone sad i en lænestol, og på hver sin side af hende og den syge kone sad der en kone. De fremmede blev opvartede med brød og hrændevin og...
Oberst Ahrenfeldt har bygget det ene tårn ved Voer kirke til bisættelse, og hans og kones og barns kister stod der inde, Det var egekister betrukne med læder. Ovenpå hans kiste lå hans sabel og hans sølvsporer. De kister er senere førte ud på kirkegården. En birkedommer, Peder Langebæk, skal have forbyttet disse sølvsporer, det gik der rygte om. Han skal...
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
da-etk-jah_05_0_00028
A har gået ude i heden med fårene og fået en udhulet skalk med mig, med et stykke brød lagt ovenpå, og i hulingen var der noget fedt. Vi fik næsten aldrig smør, det var blot til fremmede folk. Vi avlede meget mere byg end rug. Yor gård var på 9 tdr. hartkorn og en villele gård, men vi kunde ikke avle så meget rug, at vi kunde hjælpe os med det. De kunde...
Søby ved Hornslet
Jeg tjente på Albertsminde i slutningen af halvtredserne. Fruen fra Jerlevgård kom en dag til Albertsminde i besøg, hestene red karlen hjem, og vognen kjørte ejeren på Albertsminde en tur med. Han kom tilbage ved midnatstid, og så kjørte jeg fruen fra Jerlevgård hjem i hendes vogn og med vore heste. Derpå red jeg vore hjem til Albertsminde. Om gården var...
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
På Donneruplund og så en anden gård i Give, der hedder Søndersihoved, havde de nisser. På Donneruplund var der store kornhæs ude, og så vilde den anden nisse komme og stjæle af dem. I det han nu tager et hæs, lå nis ovenpå og sov. Han vågnede omsider ved den skumpen, og da var hæsset kommet omtrent midtvejs. De kom nu til at slåes, og så rev de hårene af...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til at...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Pastor Mommc i Gammelby og herredsfoged Vith i Ørum var meget gode venner og kom ofte sammen. Hver havde også sin egen pibe hængende hos den anden, og så snart den ene kom til den anden, tog han sin pibe ned. En dag, da Vith var kommen op til Momme, siger denne: “Det er rigtig kjedeligt, nu har jeg fået kjøbt alt til at beså min have med undtagen...
Der har været så bevokset med skov i Nørre-Hjarup, at når der skulde være bryllup, måtte to karle gå i forvejen og hugge grene ned, for at de ikke skulde tage kronen af bruden, og når de kom op ved en løkke, der den dag i dag kaldes Skovende, skulde de stå og vente efter, at bruden kom. Da har Øster-Løgum by ikke været så smuk, som den nu er. En gang...
Over kreaturerne brugte de også flettede rafter til at stængre med. De kjorte i skoven efter dem, og når de så havde fået fletværket i stand, lagde de grøntørv ovenpå, og så blev der klinet efter med ler. Man døjede med at gå ovenpå sådant et loft. Jeg har også set sådant loft i et stuehus her nord henne. Skorstenene var af tråden (o: æltet) ler, som blev...
Tørring ved Randers
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...