Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var her i Strandby sogn i Lille-Mølle, de var så plagede af rotter. Så var der en gammel kone, de snakkede med om dot, og hun sagde, at hun kunde gjærne lære karlen, hwant han skulde vise rotterne hen, og hun lærte ham også læsningen. Der var tre ord, og han skulde gå tre torsdag aftener efter at solen var nede, og læse og sige de tre ord, og så læse...
Niels Kræmmer her i Hørninq klinkede og loddede og gjorde pibehytter. Så lånte han en gang 5 daler af Mikkel Brammer. Da der var gået en grumme tid, siger han til ham: »A skulde vel have de penge igjen?« »Har du ikke fået dem?« siger Niels. »Nej, a har ikke.« »Da har a givet din kone dem, a flyede dem i hendes egen hånd.« Så spurgte Mikkel hans kone...
Det er gammel tale, at folkene her skal nedstamme fra Hollænderne. Talen er også anderledes end længere vest på. Vi siger : Mawd-in, stu-in, hurød in, kål-in, kat-in. (Dette er da hankjøn). Fremdeles: Hæjst-en, klåk-en, gry-en, .^æng-en. (Dette er da hunkjøn). Fremdeles: Bårør-ed, låm-ed, glas-ed. (Dette er da intetkjøn). Der siges: I mawd, i huwd, i...
Der var en ladefoged på Lovenholm, som hed Jens Krause, han var så overordentlig stærk, og når han red gjennem porten, kunde han gribe fat i en bjælke der og hæve hesten op imellem sine ben. En dag var nogle af bønderne tilsagt at hente teglsten til gården, men flere af dem udeblev. For denne opsætsighed lod herren dem da tilsige at møde på gården en...
I en skov vest for Åbenrå er en gammel vældig eg, på hvis stamme er fastslået en plade med en plattysk indskrift. Egen bærer navnet Gale Anderses Eg. Herom fortælles følgende: En person, sædvanlig kaldet Gale-Anders, drev et forvovent krybskytteri der på egnen. Skjøndt han flere gange var straffet og advaret, kunde han dog ikke tæmme sin lidenskab. En...
Der var en grov rig mand, der vilde have en pige, han havde lyst til, men hun vilde på ingen måde have ham. Så kom hun til at sige, at hun vilde, dersom han var så mægtig, at han kunde bygge et slot ude i den sø, for det tykte hun var umuligt, og så var hun da fri for ham. Da hun havde sagt det, tog han hende på ordet og gav sig til at bygge, og de sagde,...
Det hændtes en gang i en forsamling i Gludsted, at kvindfolkene sad og snakkede om imellem dem selv og roste sådan af, at de havde da ingen hug faet i dag. Det var der én af mændene ovre ved karlfolkenes bord, som hørte, og han tager ordet og råber over til dem: "Hold bi, det er ikke aften endnu!" E. T. K.
Gregers Ulvhede og Rode-Jens var en dag kjørende til Ringkjøbing med et læs torv, og så kommer de ind til en kjøbmand og siger til ham, om de kunde tigge en skrå. Han svarer ja. Gregers Ulvhede tager da ordet og siger: Må a så få så meget, som der kan gå i en mund? De svarede ja og flyede ham en hel kardus, hvorpå han gik ud og stoppede den ned hel og...
På Bidstrup boede en gang en frue, som ikke havde nogen videre forstand på gårdens drift eller avlsvæsenet, og hun sagde al tid til folkene: "Ja, det er rigtigt, sådan skal det være!" i hvad så man foreslog hende, og om man end gjorde allertykkest nar ad hende. Men døv var hun og gal tillige med. Så skulde hun en gang have en lade bygget, og gjorde akkord...
De sad et sted og talte om, at det var så vanskeligt at opdrive en sypige, og så lager en gammel smed ordet og siger: Ja, det kan være sandt nok, for a ser det hjemme til vort. Hver gang vi skal have et korn syet, så er der en ny sypige. Men det har a nu aldrig regnet, for min kone, Karen Marie, htm har altid været en Per Nittenskid. Da nogle talte om...
En mand og en kone var gåede til sengs om aftenen. Da giver det med et et farlig stort skrald, og så siger konen: Er det varsel, så varsl igjen! Med det samme giver hun et skrald nok så stort. Så bliver de noget forbavsede ved det, og manden tager ordet: Da vil a sige det én gang til, for alt skal ske tre gange; da varsl igjen! Så giver hun atter et...
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var varet til. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: Det er ikke Jesu sande legeme, uden at hun dog mærkede forandringen i...
I en samling var der en, som sagde, at lian ikke var ra^d fur at ga ad kirken om aftenen. En anden mand tager ordet og siger: Da tør du ikke gá ad a> begravelse og sla rt siini i en ligkiste uden lygte eller nogen ting . Jo, det turde han nok og kunde også, nar lian havde som og hammer. Summet skuldr sa tindes der um murgenen. Der blev da slået et...
I Gjording kom to mænd en aften gående forbi kirken. Da siger den ene: «Lad os gå her hen,» for han så en ligskare med en 5, 6 vogne; men den anden så ikke noget til den. «Hvad, ser du nogen ting ?» siger han. Ja, han gjorde. De stod så, til det var forbi. Da tager den forste igjen ordet: «Hvad så du så?» «A så en ligbegjængelso «Hvor var den fra?» -...
Jeg vilde vide af min Moder, hvor mange der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Plun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Plestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede for Vinden. Så...
Karup
