Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel mand, som var skræder, gik en aften sildig fra Brundby til Langemark, hvor han boede. For at skyde gjenvej holm. Da han kom til Skimmellage, som er et stort dige, beplantet med pil, blev han på én gang så tung og træt, så han knap kunde gå, det var, ligesom noget hængte sig bag på ham, og han kunde ikke sige et ord. Han gik så småt afsted, og...
Der kom bud om til Fjand, at Polakkerne nu også kom derom. Gruelig havde de hærget og plyndret, hvor de havde været skrækken var stor over deres komme, og enhver søgte at gjemme sin ejendom det bedste han kunde. Der var en fattig, enlig husmand, der hed Per Hage; hans bedste ejendom var en ko, og den søgte han nu at redde tilligemed sig selv. Dagen før...
Jaends: omgangssyge, sandsynligvis stammende fra ordet influenza. Enkelte gamle siger: en flywwjaends. L. Nørgåril, Gram.
Gram Sønderjylland
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
I Bramsens Gård i S Mer up står en gammel Eg, som ikke må hugges om, for så brænder Gården. Det er nu en almindelig Tro, og Egen står endnu. En Dag sad nogle Mænd og talte om, hvor vidt det kunde være rimeligt, og der var nogle, som tvivlede på Rigtigheden af den gamle Tro og mente, at Træet godt kunde hugges. Så tog en anden Ordet og fortalte, hvordan...
Når man vil binde en snog, så siger man: Osa, osi, osia. Siges 3 gange. Vil man løse den igjen, skal man gjentage ordene i den omvendte orden. P. L. J.
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Der boede en boelsmand her ude på marken, som hed Elgstrøm, og han var meget sveden og vittig. Oprindelig borte han hjemme i Helsingor. En dag mødte pastor Balle ham og vilde nok have nogen snak med ham, hvorfor han lod vognen holde. Så begyndte præsten at spørge ham, hvorfor han ikke søgte kirken, det var dog en smal sag for ham at gå det stykke vej. Så...
Vestligst i Malle sogn på et bakket hededrag, der falder af imod Limfjorden med høje, bratte skrænter, ligger nogle høje, der kaldes Dværghøjene. En gang kom seminaristerne fra Randum til den mand, på hvis ejendom højene lå, og bad om lov til at ud grave den største dværghøj for om muligt at finde oldsager. "Ja, for mig kan I gjærne få lov," svarede...
A havde en Morbroder ovre i Hvidemose-Bakken, og ham har a hørt om, te han som Dreng gik og vogtede Køer i noget Kjær, der var der. Så en Dag han kom på Toppen af en Lyngbakke, de kalder Mørksøkol, da opdagede han et stort dybt Hul ned i Bakken, og han kunde ingen Bund se. Ordet gik, at der boede en Bjærgmand i den Bakke. Han satte nu hans Træsko ved...
I Visby ved Trøjborg var der en kone, som mange anså for en heks. Vor nabo påstod, at han havde fået troen i hænde ved at prøve et spil med hende. Hun kom der en gang, og da hun vilde gå, sagde han: "Gud være med jer!" Så kom hun tilbage igjen og kunde ikke komme bort. Nu talte de om ligegyldige ting, og hun gik igjen, men han gjentog ordene fra første...
Nogle skibsfolk strandede her for Harboøre, og vi kunde aldrig forstå et ord af hvad de sagde. Så tager den gamle kone ordet og siger: Ja, I kunde lige så godt sige til os, at vi kunde slikke jer i jer røv, for vi forstår aldrig et ord af det. Men det kunde de lige godt forstå, for de rejste sig og viste os deres røv. Ane Kristensdatter, Myrhøj.
«Hvem skal nu forst hen?» spurgte major Kragh pastor Horn ved lojtnant Heides begravelse. En sidemand tog letsindig ordet og svarte: «Al tid den, der sporger!» og M>m sagt, så skete det. H. Br.
To koner snakkede om. hvem der var mest sparsommelig, og hvor skjønt det var. Den ene sagde, hun kunde pine en pægl, så længe et fireskillings lys kunde brænde. Den anden tager så ordet og siger: "Kalder du det sparsommelighed? Så brænder du jo lyset. Nej, jeg kan drikke en pægl i den tid et lys på en fingerende brænder (og i det samme viser hun på sin...
Der var en slem kjælling i Ris, som hed Ma-Rams. Hun gjorde megen fortræd, medens hun levede, og derfor gik hun også igjen efter sin død; men så blev hun manet ned ude ved Ovsted kirke på det sted, som endnu kaldes Ma-Rams hwol. Folk kan endnu huske, at der stod en stor egepæl i hullet, og den var rammet igjennem Ma-Rams. Når der kom nogle og rokkede ved...
Der er en herregård, der hedder Nystrup ogliggerude ved Vesterhavet i Vang sogn. Her skal have boet en herremand, som hed Kalv. Han bliver snigmyrdet, og så har han en søn, der vil hævne ham og opdage hans faders morder, om han kan. Han rejser ud som jæger og har ligesom en anelse om, at han skal finde ham i Norge. Sønnen rejser altså dertil, og langt...
Mine Forældre boede i Pederstrup i Vinderslev. Jeg havde en mindre Søster, som blev syg, da jeg var en 10 År, og vi to plejede at ligge sammen, men da hun nu blev så syg, kom jeg ud at ligge i Dagligstuen i en gammel Standkiste, for vi havde ikke flere Senge. En Nat, mens jeg lå her, vågnede jeg og blev så forskrækket, at jeg ikke kunde få en Lyd over...
Refshale Kragelund
Mens kvægpesten var, havde de i en gård i Nielstrup flyet en hvid kvie over til Langskov på foder. Den gang pesten var så forbi, kom mændene sammen, og dem fra Nielstrup spurgte Langskovmanden om: Hvordan har dine bestået sygen? De er døde hver og en, svarede han, a har kun en hvid kvie i mit nøds, og det er ikke en gang min egen. Ja, da har...
På Gårdejer Mads Møllers Mark i Vinding vest for Gården og sydvest for Byen er en Høj eller Sandgrav, og den påstod Mads Møllers Fader Peder Møller, at der boede en Bjærgmand i. Han havde flere Gange set ham, sagde han, men en Dyrlæge, der den Gang boede i Vinding, sagde, at det ikke passede for ham, og drillede ham med det. De slog så en Gang et stort...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
