Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kateketen i Kolding, pastor Anderson, spørger en dreng i Kolding borgerskole, om han kan læse ham den anden artikel. Ja, han læser don, men glemmmer ordet vindfangen. Så siger Andersen: Véd din slyngel ikke, at undfangelsen kommer før fødselen! Simon Gade, Skjærup.
St.-Søren var først plovkjører for en bondemand, meu han kuude ikke kjøre rigtig, og så blev manden vred og skjældte ud påham. Da siger drengen: »Gid Fanden var plovkjører her længere!« Nu vilde han hellere hen at lære at være præst, og så kylte han hans plovkjæp sådau, at den kom til at stå på eudeu. Da tager bondemanden ordet og siger: »Ja, lige så lidt...
I Skramgården, Fyen, havde de en skifting, der aldrig kunde sige et ord. En morgen, da pigen var kommen meget sildig ud at malke, hørte hun nogen råbe: "Kom Pinds, kom Pands!" og bliver ved at gjentage det flere gange. Da pigen nu kom hjem, fortalte hun, hvad hun havde hørt, og da udbrød barnet, som lå der i stuen: *Det er min moder!" Med stor forbavselse...
Pastor Echell i Hammelev ved Haderslev sagde en gang i en prædiken: Og ordet blev flæsk og boede iblandt os. Lærer Ravn, Marebæk.
På grændsen mellem Hallund og Oster - Brønderslev sogn ligger nogle store bakker, som kaldes Roverstuebakkerne, og de har fået deres navn efter, at der har boet rovere i nogle huller der i bakkerne. De hørte ellers til Kjølskegård, og gårdens svin gik der om sommeren og kom ikke hjem inden om efteråret. Så fik røverne lyst til svinene og tog dem samt den...
Fra Nedre-Hvoiris skulde de en gang hen til Bjærggrav og have et barn begravet. I den gård, hvor de tog ind, havde de netop også et barn, der var død og skulde begraves samme dag. Så faldt da snakken sådan mellem to af frøkenerne fra Hvoiris, at de kom til at tale om, hvilket af de børn, der kom øverst i Himmerig. Nogle var så inde på, at der var ingen...
Ved et gilde sad to mænd og fortalte om bjærgmanden for en anden gammel mand, der var så overtroisk, og han lyttede nøje til deres fortællinger. Så du ikke bjærgmanden i aftes?" sagde den ene til ham. Nej, han gjorde ikke. Da var det sært, for da a gik hjem, dandste de oppe på bøjen med nogle bitte røde luer opå". Så tager den tredje mand ordet ug...
Da kong Christian d. 8de og dronning Karoline Amalie i fyrrerne drog omkring i landet, kom de også til Dagbjærg. Her samledes en stor menneskemasse om dem. og det var selvfølgelig mest bønder. Iblandt andet henvendte dronningen sig til mængden med det spørgsmål: Hvad lever I af, her ude på landet? En gammel bonde ved navn Palle Søvsig tog nu ordet og...
Grindsted Kirke. Prædikestolen. I dens 3 Felter er Korsfæstelsen fremstillet i 3 udskårne Figurer, alle på Kors: Kristus i det midterste og de to Røvere ved hver sin Side. Nede til højre for den Figur, der er fremstillet til højre for Kristus, står Ordet: Refver. Omkring i Felterne står forneden: Bendits Narby Her Mads C. Harbo ¦ Clemen Sørensen P....
På Søndervang levede i Frederik den sjettes dage en ritmester ved navn Brokdorff. En gang, da sognemændene var samlede på Søndervang, takserede de gården til 30,000 rigsdaler. Dette syntes Brokdorff var for meget, og han tilbod dem gården til den pris; han gjorde naturligvis ikke regning på, at de kunde komme i tanker om at tage ham på ordet. Da han havde...
Soren Thomsen i Sillerup var ufrivillig kommen til at høre, hvad der skulde siges for at stille Blod, men han vilde ikke have med sådant at gjøre. En Dag var han til Stede i en Familie, hvor en lille Dreng kom til at skjære Pulsåren over med en skarp Kniv. Drengen hed Jens Lauenborg, og det var i Sillerup, det skete. Da Søren Thomsen nu ser det og ser, at...
Da mændene i Sejt havde bygget deres by, samledes de for at rådslå om, hvad byen skulde hedde. Ingen kunde finde på det, men omsider tager én ordet, vender sig til den ældste og siger: "Sæj et, do". Han udbrød glad: "Lad det så være det", og sådan fik byen navnet Sejt. chr. bågø.
Der skal være nogle væsener, som den Onde har skabt og bruger til at friste menneskene; de liguer tusser og har altid en skilling i munden, hvor mange man så tager fra dem; de kaldes dragedukker. Der har altid været folk nok, som vilde være rige på en bekvem måde, hvorfor Fanden ikke havde vanskeligt ved at blive af med dukken, især da han ikke forlangte...
Linkento war æ skalegel, mæn Grohans å Fæelkaren di kast kjæp. Da G. og F. indgik ægteskab, var L. skalegel, som vel er ordet for degn, vidne, forlover eller noget lign. på rotvælsk. De tre navne er vel tillagt bekjendte omløbere. Nik. Christensen.
Der var nogle folk til julegilde eller skibsbojel eller én ting forsamling. Da blev der snak imellem karlene om en, der var funden ved stranden, og han havde en pengs-kat om livet. Så siger en af karlene: A, dersom a kunde endda have fundet sådan en!< Da tager en af de andre ordet og siger: Du turde ikke ga til den. Han bandte jo. Da skibsbojelet...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
To søstre boede i samme hus i Nørbeg. Den ene var gift, og hendes mand hed Svend. Søsteren sad hos dem og kaldtes Bodil Pinds. Svend hængte sig ved en hanebjælke, og så var der ingen ting at mærke i fem år efter. Da var i den mellemtid hans enke også død, og nu sad Bodil Pinds ene i huset. Da kom der en flue at besøge hende, og den forstyrrede hendes ro...
Nu skal a fortælle en Bandfærdig historie, for ham, a er opkaldt elter, han var med i spillet. I den røde smedje, der ligger lige uden for Uslev (Vogslev) bom, der samledes alle svendene fra Nibe hver Løverdag afteu, og så sad de der til Mandag morgen. Så var det også en aften, da var der eu del forsamlede og spillede kort og nogle tilskuere. Én af dem...
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
Det var i Skovegnen, og de brændte Mile om Natten. Så var det nu en Karl, han skulde våge tillige med en anden Knægt omtrent på hans Alder, og da kom der en gammel Kone hen på Natten og gav sig til at pirre op i Milen og sagde: »Pir mig den, pir mig den!« Den anden tager da Ordet og siger: »Ja, a skal,« som han kunde bande, »pirre dig«, og så tog han en...
