Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
92 datasets found
Danish Keywords: oldefader Organizations: Berkeley
Min Oldefader og min Oldemoder de boede på Meldbjærg inde i Ry Skov. Den Gang, de kom der, var der så meget, der spøgte der omkring ved; men hvad det egentlig var, det ved a ikke. Min Fader har fortalt mig meget om det, og han havde det jo efter de gamle. Den første Nat, de var der, da måtte de ligge på Gulvet i deres Sengklæder, for de havde ikke fået...
Der var en Greve på Gram, som hed Knud Bille. Han var altid ugift og meget rig. En Dag han stod og så på Baghøllet ved Møllen, spurgte de ham ad, hvad han tænkte på. Så sagde han, te han tænkte på, at når han nu fik hans Sager og Værken gjort i Penge, så kunde han nok fylde det Hul. Men han førte et vildt Levnet og var hengiven til Spil, så den ene Gård...
Min Oldefader, Johan Georg Boye, der var tysk Adelsmand, men Officer i dansk Tjeneste, red en Gang som Ordonnants i en fremmed Egn. Han mente, at han skulde til højre, skjøndt Hesten vilde til venstre. Men da han holdt Hesten til højre, var det, som om en Tornehæk mødte ham til den Side. Han prøvede det to Gange til; men hver Gang hindrede Tornehækken til...
Min oldefader i Liingård (o: Lidengård, gården ved liden) blev syg en tid før jul, og så en aften siger han til sin kone: "Pas endelig på at være forsigtig med ilden, for a har drømt i nat, at Ilderis brændte. Hun lovede ham det, hun var jo altid forsigtig med ild og lys. Kort efter dode han, og så varede det ikke længe, inden Ilderis brændte. Fæsteren i...
Der kom en ståkelsmand ind til min oldefaders moder i Nielstrup, og han bad om noget. Så vilde hun give ham et stykke brød. Men han svarte og sagde: "Brød! vilde a tage brød, som a kunde få brød til, så kunde a lægge en bro imeld Nielstrup og Voldum". — "Sa er du ikke trængende til at tigge, min fåer", siger hun, og så fik han af mungletræet, og nu rejste...
Når der døde et kreatur, skulde de have en rakker til at flå det. Min oldefader red hen til Dejbjærg til Niels Mus, på et gammelt helmis, han vilde have slagtet, og så skulde han følge med ham hjem at flå. Men han var ikke hjemme, han var gået ud på jagt. I det samme hus boede der en, der hed Jørgen Kat, og katten og musen havde kun ét rum at være i, han...
Min oldefader hed Fanøe og var herredsskriver. Han boede i Hovgårds mølle og red til tinget to gange om ugen. Det var skiftevis i Løkken og Nørre-Sundby. Den gang var der ingen landevej, og en aften han red hjem fra Sundby og kom ud i Atrup enge, kom der en stud efter ham. Han kunde ikke ride så stærkt, den kunde jo følge ham, og sådan blev den ved en god...
Min Oldefader var Præst i Vejle. En Søndag konfirmerede han to af hans egne Døtre, og den ene af dem var netop min Bedstemoder. Da de kom af Kirken og havde afspist, vilde han gå op i hans Værelse og hvile sig lidt, for han var træt. Men aldrig så snart han var kommen derop, så hører han Tiklokken ringe. Den Klokke ringede blot, når der var Ildebrand, og...
Den ladefoged, der omtales i “J. A. II” s. 68, nr. 167, var netop min oldefader, men på grund af hans strænghed mod bonderne, og vel tillige fordi han kom så sørgelig af dage, vilde hans børn ikke lade ham opkalde, og derfor er der ingen siden i slægten, som har baret navnet Jeppe. A P. L., Strandby.
En fattig kone, de kaldte Svine-Karen, kom tit til Nielstrup at tigge. En gang kom hun ind til min oldefaders forældre og gik med et bitte barn. Konen i gården havde også et barn, og da hun gjærne vilde til Randers, så siger Karen: "A kan så mænd gjærne blive og give dit barn patte imens". Hun blev der så den dag og paste barnet. Men siden, da min...
Min oldefaders kone var så syg i hendes lår og hofte og skreg sådan. De boede ved Rude kirke, og præsten søgte dertil med bæsterne om søndagen, han hed ellers Buhmann. Så sagde min oldefader til ham: "A véd aldrig, hvad a skal gjøre, fåer, mon a skulde tage hen til en klog mand, for nogle har rådet mig til det, men a véd det ikke." — "Jo, bitte Rasmus",...
En Gang skulde min Bedstefaders Fader, der var Kusk for Greven på Tirsbæk, kjøre i Kane på Is med ham til Vejle. Det gik rask, men lige med et ser han, at der er en stor Våge lige for ved dem. Greven sad i sin Fodpose, og min Oldefader stod bag på. Han smed da Tømmen, greb lige om Greven, og med et rask Tag smed han ham ud med sig til Siden og lod Heste...
Min Bedstefaders Oldefader hed Søren Vorm, for det han havde skudt en stor Lindorm, der vilde sno sig om Århus Domkirke. Da han havde skudt Ormen, blev han spået af en gammel Kone, at så længe der var en Blodsdråbe af den Familie i Gården, så skulde de ikke blive fattige. Min Oldefader sørgede sådan, da min Fader solgte Gården til hans Broder, og denne...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." — "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." — "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." — "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" — "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det. Ja,...
Min Bedstemoder på Faders Side hend Moder hjet Maren Holgersdatter, og hun havde en Datter, der hjet Hanne. Så en Dag, da Hanne var 10 År gammel, og hend Moder var ved at vaske, så skulde denher lille Pige passe hendes yngre Søster, og hun gik og trilrede med den på en bitte Vogn. Da kommer der en lille Mand ind i Gården med en Nisselue på og spørger...
Min Oldefaders Søster Mariane var gift med Jens Madsen, som var Vejmand og boede i Remmer i Humlum. Manden havde Kjærester, og det kunde hun jo ikke finde sig i. Så besluttede hun at ville af med Livet. Først prøvede hun på at gå i Limfjorden for at drukne sig. Det var ud for Toftum Bjærge. Men da Vandet slog ind på Maven af hende og vilde løfte hende, så...
Pastor Møller i Hjerk hans oldefader var så slem til at drikke. Det gik der nu ord af, og amtmand og biskop møder da en skjøn dag uden varsel. Præsten skal præke og har slet ikke tænkt over sin præken. Han får lejlighed til at hviske til degnen: »Syng en lang salme, degn!« og imens sidder han og mediterer. Så kom han på stolen og holdt en glimrende præken...
Min Oldefader var Gårdmand i Alslev ved Tønder. Som gammel Mand kommer han en Aften ind og siger: »Nu døer jeg vist snart.« De spurgte ham hvorfor. Jo, han havde set en Ligskare drage ud fra Gården, og da han var den ældste, måtte det vel være ham. Kun var der én Ting, han ikke kunde forstå. En af Naboerne havde en anden Hest for end hans egne, det var én...
Min Morbroder var Præst i Ølby, Asp og Fovsing og hed A. H. Blume. Han var en meget begavet Mand, og der var stærk Tilstrømning til den Præst, så de gik lange Veje efter at høre ham. Så var der en gammel Bondemand, der var gået fire Mil for at høre ham præke, og da han kom til Kirken, var der endnu ingen andre komne. Så lægger han sig på Kirkegården for...