Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Færgemanden ved Ottesund var en gang i Kjøbenhavn, og det var lige før jul. Han havde bestemt at komme hjem til juleaften, men var bleven forsinket og kunde ikke komme fra Kjøbenhavn før på lille-juledag. Da han nu ikke vilde rejse selve juleaften, besluttede han at blive, til de høj hellige dage var forbi. Han var dog lige godt meget kjed af det, da det...
En blytækker, der har været på Engelsholm, han sagde hver nytårsaften, når de havde spist, at han skulde ud i dyrehaven og snakke med den hvide jomfru. Det sagde han også den sidste aften, han levede, men da blev han henne, og de fandt ham død ude i haven næste dag. Hvad enten han nu virkelig har mødt jomfruen eller ikke, er ikke godt at vide, men hans...
Det er ikke mere end et par år siden, at en ung mand her i nærheden så sin moder, som er død for godt en halv snes år siden. Det var en nytårsaften, han var alene inde i stuen, mens hans kone var ude i kjøkkenet for at gjøre nytårsnadveren i stand, så viste hans moder sig for ham og desuden hans ældste broder, der døde som barn. Manden gav et højt skrig...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Når man nytårsaften kl. 12 tager et æg og slår det midt over, lader så æggehviden blive i den ene skal og sætter den i varm aske, som man har ragt sammen i en bunke, så kan man af de forskjellige figurer, der dannes, se, hvad der vil ske i det nye år. Marie Fink, Bøflelkobbel.
da-etk-jat_04_0_00275
Nytårsaften lob en mand omkring med en gammel træsko med en strikke på og hug på dørene, og så kunde han trække den til sig igjen. Jokum Kristensen, Sæsing.
Sæsing Vendsyssel
Der gik en jomfru og spøgte på Kongensgård hver juleog nytårsaften. Der var et fag imellem laJen og foderbåsen, der havde hun hængt sig. Så gik hun fra kirken og der ned til den bås. En gang var min husbond taget ned til Pinen at hente en ny pige, og da han kom tilbage, var det blevet noget sent. Så siger a, te a vilde følge med ud og give hovederne en...
Min forste mand fortalte, at han i sin ungdom havde tjent i Æst hos en gammel pebersvend, der hed Hans Ast, og ved ham havde de den skik, at alt hvad de spiste juleaften, brød og kage og tilmad, det levnede de en bid af og gjemte det til julemorgen. Så fik hver sit og spiste det, Min mand kjendte jo ikke den skik, og han spiste hans op, men det tykte de...
Egsgård mark Ringive
En nytårsaften, mens a var i Hqjslev, vilde vor nabo, at a skulde komme derom og æde min nytårsaftensnatter. A var gift den gang, men min mand tjente et andet sted et stod derfra. Så var a der, og da a gik hjem, så vilde manden hjælpe mig at bære barnet. Da tik vi et liglys at se. Det kom fra Starup mølle og gik med kirkevejen om ved Stårupgård. Vi tik...
Gårdmand Kristen Lavrsen af Farre, Gire sogn, som døde 1872, hørte til de gamle folk, der til visse tider af året kunde se et og andet af, hvad der skulde passere i fremtiden. Nytårsaften plejede han således al tid at gå ud for at se, om der vilde indtræffe ligfærd fra Farre i løbet af det kommende år. Som sædvanlig gik han også ud nytårsaften 1851...
Nytårsaften slåes æggehvide i et glas vand. hvorved fremkommer, når det har stået natten over. en figur, der betegner en ung piges tilkommende skjæbne. M. G. Krag.
Der var én, som vilde vide nytårsaften, hvor mange der skulde dø i det næste år. Så skulde han sidde ved kirkegårdsporten, og der skulde da komme varsel for hvert dødsfald, nemlig en hvid skikkelse, der skulde komme og gå ind på kirkegården. Han skulde sidde under en harve og tie helt stille. Den ene korn efter den anden, og han talte en hel snes. Så kom...
To piger på Skovgård gik avet om en nytårsaften med hver en skål vand og et håndklæde, og da de kom i stuen, så de en mørk skygge, som rørte vandet. Kirstens vand blev blodrodt, og der kom blodpletter på heades håndklæde, men Trines vaud og håndklæde blev uforandret. Trine gik det så rigtig godt, men Kirsten gik det meget dårlig; hendes mand skar sig...
Nytårsaften drives adskillige kunster, der ej blot ere lege. Således den med de tre hvalto tallerkener. Man vælger i blinde, hvilken glæde, om man træffer kammen! En høj rødme farver da pigens kinder, ti smykket med brudekrandsen skal hun stå for præsten. Ligger ringen under den omvendte tallerken, det er da så vist, der skal en yngling bejle til hendes...
Forudenden sædvanlige nytårsskyden og slåen potter itu morer ungdommen sig på landet nytårsaften med at skille de vogne, som de kan få fat på, ved hjulene eller ved at vælte store knuder for gadedøren, men især ved at moge det halve af møddingen hen for stalddøren, hvorved den spærres. Nytårsmorgen må karlene sidde tidlig op og vande bæster, for at de kan...
Munkebjærgby
Nytårsaften kaster tjenestefolk deres tøfler til døren. Vender de ud ad, så kommer de af tjeneste, hvis ikke, bliver de. J. Bireherod.
da-etk-jah_04_0_00384
En nytårsaften var færgemanden ved Ottesund i Holstebro, og da han så rejste hjem, var det så stærken blæst, at han ikke turde ro over fjorden til Ty, og det var han nu inderlig kjed af, da han gjærne vilde hjem om aftenen, men i det samme kom en lille mand hen til ham og spurgte ham, hvad han stod der efter så silde. Manden fortalte ham så, at han gjærne...
Nytårsaften skal det hvide af ægget kastes i et glas vand og stå urørt, derefter kau man se dc-us ansigt, man får tit ægte. J. B.
Det er et gammelt sagn, at Gammel-Estrup skal synke en nytårsaften, og i en af murene skal der så findes så mange penge, at den kan bygges op for igjen. Det er nok efter Sybilles spådom. Der går ikke nogen nytårsaften, uden at der sker en eller anden malør. lavrs jensen, marie målene.
Nytårsaften har nogle karle for skik, når de vil vide, hvem der skal blive deres hjærtenskjær, at skrive adskillige navne på små sedler, som de lægger under hovedpuden, ti så drømmer de om den, som de en gang skal have. o. Jensen, Højemp.
Højerup Stevns
