Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en rejse i vinteren 189091 straks efter nytår fra Kjobenhavn til Jylland over Korsør blev der ved ankomsten til Nyborg meddelt de rejsende, at ingen forbindelse kunde opnåes over Lillebælt, hvorfor vi måtte overnatte der. Her dromte jeg så først, at jeg modte en lille mand iført gul- og bruntærnet ulster, guld-lorgnet, ulden, rund rejsehue og med et...
En parodi af dette vers er følgende: Jeg ønsker eder alle et glædeligt nytår med alt hvad som eder kan fornøje, et stumphalet lam og et rundrovet får, en trebenet kat med ét øje, to kyllinger små med ingen hår opå og vuggen på gulvet mon dundre. E. T. E.
Ved skagegilder blev der også uddelt skagekjærester, og der blev da sunget: "Til lykke, N. N., med et fornøjet kar. jeg ønsker dig tillige et glædeligt nytår." J. Andersen, Ødsted.
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår, og...
Jens Dorretsen i Gjedsted tjente i Krathuset i IIId is. Så siger han en dag til hans husbonde og folkene, at han vilde vædde med dem om, at den gamle aftægts kone dode, inden året var omme, og han vilde sætte hans Ion for det år på det. Hen i tiden gik Byriel og truede ham med, at han fik ingen Ion i år. «Jo, a skal nok få den.» Det lakkede hen ad nytår....
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de hinanden...
Alle præster på Frisenborg gods havde for skik at komme og ønske greven på Prisenborg et lyksaligt nytår. Da de nu en gang atter mødte i grevens audientssal, holdt hr. Mikkel i Hovlbjærg sig lidt tilbage. Så snart greven trådte ind acl døren, så stimlede de sammen om ham for at kysse ham på hånden og fremføre deres blomstrende ønsker. Den ene kunde ikke...
Der var en smed i Gjellerup by, der var meget dygtig til at smede, men også dygtig til at drikke sig en stor dram. Lige så urimelig var han også mod kone og børn, når han fik æ store dram. Så en nytårsaften havde han også fået en dram, og så havde han gjort redelighed i huset og jaget kone og børn ud. Men som han nu havde fået det besørget, var døren...
Sønder-Os Sunds
Det er en gammel tale, at det skal nok give to én tid dags imellem nytår og hellig tre konger. I àr passede det da.
Hver nytårsaften kjører Marsk Stig i en karet, forspændt med 6 haner, fra Hjortholm ad Onsbjærg, Pilemark, Permelille gjennem Kolby ind til Visborg eller Vestborg, hvor han da må forblive til næste nytår. I Permelille bliver han mødt af den såkaldte Visborg so med hendes grise, og de tjener da som forløbere for Marsk Stig derfra ud til Visborg. Visborg-...
Når det begynder at fryse før tamperdagen i jul, vil det gjærne vare til påske-tamperdagen. Petr. Sept. De vulgi erroribus. 10. Nytår.
Der bliver lagt megen vægt på, at der ønskes glædeligt nytår, når man træder ind i huset. Navnet på den, der glemmer dette, bliver til spot og skjændsel for enhver skrevet på dørstolpen med kridt. Nik. Christensen.
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Der var en gang én, de kaldte Båstehuu-kjællingen. Hun ønskede at leve så længe, som Båstehuu (et sted i Holsten) stod. Så blev hun ved at leve så længe, til hun svandt helt hen og blev ikke storre end en mus. Endelig satte de hende ad kirken, og så kom de med hvedebrød til hende hver nytår, hun skulde have at leve af. Når de kom med det, sagde hun : «Hu-...
To unge piger i Magleby gik en 1. nymåne efter nytår op til Magleby kirke for at få deres kjærester at se ved midnat. De satte en spand med vand udenfor kirkedøren, og nu skulde de gå tre gange rundt om kirken, da vilde de kunde få et billede af kjæresten at se i spanden. Da de var komne to gange rundt, blev den ene pige bange og løb, men den anden...
