Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i Toftum...
Djævelen tager heksene fra alle lande til alters hver st. Hans aften i Troms kirke i Norge. Hau giver dem da menueskekjød og menneskeblod at spise. k. Kr Jensen.
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
Tommeret i den gamle præstegård her i Vilslev er fort her til fra Norge, og der blev det hugget til, så det straks kunde samles, da det kom. G. Stumpe Sørensen, Vdslev.
Fru Ingeborgs kusk Klavs henvendte sig først til præst en i Ulstrup, og han henviste ham til broderen i Norge. Han sagde, da kusken kom : »Det er en meget vigtig sag, siden du kommer til mig.« De gik så ud om natten på et treskjel. Men kusken skulde selv træde an og spørge herren til. Han kom så kjørende i en karet og råbte: Hvem der var her, som vilde...
Her ude i Lindum var ulvene så slemme i skoven og vilde komme ud og bide både fæhoveder og får. De havde en gammel hjorde, Lavst Hjorde, og når folk kom i tide om morgenen med fårene og drev dem til ham, sa skulde han nok svare til dem; det kunde være det samme, enten fårene kom hjem om aftenen eller ikke, ingen ulv tog dem, og de kunde begå dem...
Der var en mand ude på Hans/holmen, der hed Jens Vinter, han havde fået Cyprianus af en gammel kone og sad en dag og læste i den. Da kom der en stor so:t hund ind ad døren og stod og gloede på ham med et par store øjne. Manden vilde jage den ud, men hunden stillede sig imod ham. Så blev han lidt sær ved det og gik hen igjen og læste, men hunden kom ham så...
Heksene rider ikke på kosteskaft, men på ovnrage til Trondhjem. En pige tjente en gang ved en heks. Så Voldborg aften havde hun nogen olje i en krukke, og så sætter huu sig skrævs over rågen ude i kjøkkenet og smører rågen og siger: »Før mig over krat og skov til Trondhjem i Norge.« Dermed foer hun jo afsted op gjennem skorstenen og Pokker i vold. Så ser...
Gammelby Præst var en stor Hestehandler og snød Folk meget i Handelen. Så sad han og forgav sig selv på Vognen, mens han kjørte mellem Hornum og Gammelby. Siden har de ment, han gik og spøgte der på det Strøg, og Folk har også set en Slæde med en hovedløs Hest for kjøre der. Ingen Præst kunde være i Præstegården, for det gik og spøgte der, og ingen turde...
En Mand nede i Brande By, der var nærmest Nabo østen til Præstegården, fortalte en Dag, at han havde drømt om Natten, at hele Byen skulde brænde. Den Dag skulde de til at bage i hans Gård, og for at Drømmen ikke skulde komme til at passe, stod han selv og vilde passe Ovnen og fyrede hele Tiden. Da han havde fået Gløderne raget af Ovnen og ud i Askehullet,...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Der har været en kirke i Kåånbjærg i vestresognet. A kan huske kirkegården og graven, for det er ikke over 40 år siden de plovede den. Den kirke blev flyttet til Egtved, og så blev begge sogne samlet. Det gamle tårn, som blev brækket ned for en snes år siden, var bygget af den kirke. Men det nederste af den nørre side blev stående, og det er nu...
En Kjøbmand i Tornby, der hed Mads Sørensen, han havde mange Skibe, der sejlede på Norges Kyst med Korn. Blandt andre havde han også ét, der et Efterår skulde sejle derop med Flæsk og Kjød. Da der var gået nogen Tid hen efter Afrejsen, vågner Handelsbetjenten en Morgen sådan ved Lag Klokken fire, halvfem og spekulerer jo på at skal til at op. Da hører han...
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
I Provst Hammers Tid var der Nisser i Kolby Præstegård. Min Hjemmelsmand så ham tit siddende grinende under Bryntaget (Tagskjæget), især når en Ko kælvede, eller der var noget andet lignende på Færde. Han stod altid på en god Fod med Nis, der nok skulde sørge for at fodre de Heste, som Karlen brugte, så han behøvede ikke at våge for at passe dem. En anden...
Den store lade på Bisgård siges at være bygget i det sekstende århundrede, og tømmeret skal være tilhugget i Norge af en mester der Hvert stykke tømmer var nummereret og mærket efter den plads, det skulde indtage i laden, og dog kunde ingen her hjemme stille det op, man kunde ikke hitte rede i det. Der blev da sendt bud efter den norske mester, og han kom...
