Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
Der ligger en Høj her ude på Marken nordøst for Væggerløse, og den hedder Blishøj. Den gamle Mand, der ejede Gården, hvis Mark Højen er på, han hed Rasmus Røsse, og han havde en Pige, hun lå træt og svedt hver Morgen, og de kunde ikke få hende op. Så beklager hun sig over det: »Ja, jeg kan ikke komme op,« siger hun. De blev da kloge på, hun var oppe at...
Da jeg kom ud at tjene, var det endnu skik, at folk skulde have kartepiger om efteråret, når de havde klippet får. Der blev da samlet både piger og gamle koner, så mange som stuen kunde rumme. Om aftenen samledes en del karle for at gjøre løjer med pigerne, og de fortalte da hinanden alle slags æventyr, og der fortaltes også tit om nisser Og trolde. R....
En Mand i Nørre-Øgse havde et Par Nisser på Gården, og så havde han også et Par pæne blå grå Øg. En Aften havde Nisserne hørt, at Manden vilde til Marked næste Dag og have dem solgt, og det kunde de ikke lide. Da Manden så kommer op om Morgenen, er Øgene væk, og han kunde ikke finde dem. De kom ikke til Marked den Dag. Endelig fandt de dem. Nisserne havde...
Nisserne har al tid været med til gavtyvestreger. Således var der i en gård på Skaro en nisse, som om morgenen havde taget mandens stromper på ét ben. Manden sogte da efter dem, men kunde ikke finde dem. Endelig råber nissen: «Tihihit, to howser på ét ben!> R. Kristensen, V.-Skj.
Nissens smor i groden var bare hyllet til, for at det kunde bredes. Han fik travlt med at slæbe den døde ko ud og få den begravet, og så få en ny hentet ovre fra Mors. Dette skete i Bangsgård i Skyum. Der havde de en son, som rejste bort en dag, og ingen vidste, hvor han var bleven af. Mange år efter kom han tilbage som præst og blev så præst i Skyum. Men...
Nissens julegrød på Fastergård. Nu vidste han, at der var en ko i Himmerland, men da han kom derned, var der malet et stort hvidt kors på stalddoren, og så kunde han ikke komme ind ad denne. Han lavede derfor et hul på muren, hvor igjennem han fik den døde ko slæbt ind og den levende trukket ud. Efter megen moje fik han endelig den ny ko sat ind på sin...
Min oldemoder tjente i Årup præstegård, og hende var en gang en af nisserne efter, og hun løb tværs over agrene for at undgå ham. Så faldt han over hver agerren, cg derved reddede hun sig. Lærer Andersen, Husby.
Nisser fra Tanderup og Onsbjeerg stjæler fra hinanden. Mode- med et ordentligt fæs havre på ryggen. SlagsHavren lå som hakkelse og avner om morgenen.
I Knepshøj i Andrup bjærge, Steppingc sogn i Sønderjylland, har der før været mange nisser. Man har tit set dem lege uden om højen tidlig om morgenen. Det var små grå mænd med lange, røde tophuer, a. C. Poulsen.
Stavis å i Vigerslev sogn på Fyen hedder på et sted i Langeso skov Frostens å, og der fører en bro over ved vejen til Rue. Her findes mange nisser, og der lever endnu folk på egnen, som har set dem. For nogle år siden var en del børn ude at vogte kvæg i nærheden af åen. På én gang ser de en utallig mængde små puslinger komme frem og løbe om imellem...
Der er også gode nisser til. En sådan opholdt sig en gang på herregården Skjoldemose i Sydfyen. Det år gik hoet for tidlig op mange steder, også på den gård, hvor nissen boede. Han var inderlig kjed deraf på sin husbonds vegne og besluttede til sidst selv at skaffe hø. Nu havde han set, at de Kroghenlunds folk havde ho i stakke uden for deres lade. Altså...
Der var en ni-se i Bolkjær og en i Storegård. Ikke ret langt fra Bolkjær er en lille høj, er Vanghøj, og der lå al tid noget halm ved, når én kom forbi. Det hidrorte fra nissernes slagsmål, da de stjal foder fra hinanden. Kristen Vad.
Der var også et Sted, de havde et Par Dværge eller Nisser. Så var der en Tjenestekarl, som var så i Bande til at drille dem og gjøre dem Fortræd. Han får det en Gang stilt an sådan, at den ene af Dværgene faldt ned gjennem en Lem og slog sig. Men det skulde han nok få betalt. En Morgen. Karlen vågnede, lå han oven på deres Kjålde på nogle Mogfjæl. Ole...
En kone i Drossélbjærg ved Slagelse fortæller, at i de forrige folks tid var de gode venner med nisserne, og derfor blev de til velhavende folk. Men hun og hendes mand vidste ikke af det, at der var nisser, og forstod sig ikke på at onagåes med dem, og derfor gik det i en anden stue med deres bedrift. Den første juleaften, efter at hun og hendes mand var...
I Hjælpensbjærg boer en Bjærgmand, som bytter Børn og bjærgtager Kvindfolk. Således tog han en Gang Konen i Knudsgård i Kobberø og beholdt hende længe hos sig. Manden gik og sørgede meget, indtil en klog Kone gav ham det Råd, at han skulde pløje en uafbrudt Fure fra den ene Side af hans Bodør hen uden om Hjælpensbjærg og tilbage igjen hen til den anden...
Nisser er kjendte alle vegne. Der siges her, at når en mand gjor mere fremgang end andre under lige forhold, så har han en nisse. I en by på Nordfalster havde to naboer hver sin nisse, men kun den ene mand gjorde fremgang, hvorimod den anden stadig gik tilbage ; men det kom af, at den ene nisse hed Lystig, den anden Pas på. K. Toxværd.
Min Fader tjente i en Præstegård i Karlum, og der havde de sådan en gammeldags stor Sal, som kun blev fejet hver Løverdag. Derefter blev der strøet frisk Sand der inde, og så blev Døren lukket af, og aldrig nogen kom så derind for Søndag Morgen, men så opholdt Familien sig også der inde om Søndagen. De havde dog aldrig noget for at have strøet det kjønne...
Så havde de og en Nisse i Glerup. Pe to Nisser fra Glargården og Glerup vilde gå til hinanden og stjæle fra hinanden. De mødtes ved Øster-Glerupvad med to store Børrener og kom da op at slås. Deres Halm blev split ad, te Folk forsikrede, der lå to Læs og var spredt ad runden omkring. Peder A. stærk, Madum Sø.
Her har de også fortalt om nisserne (gårdbonisser), og hvordan de vilde gå og hjælpe folkene med alt og især med at fodre kreaturerne. Men fårene vilde nissen ikke fodre, for de vilde træde ham. Et sted lovede han manden, at der aldrig skulde blive mere end én arving i gården, og på den måde blev rigdommen holdt vedlige. (Se afdl. I. nr. 355 m. fl.) Niels...
