Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Stifmoder tjente i Anders Vævers Gård i Egå i 14 År. Der var en Nisse, som boede i en hul Esk i Toften, og han gik og fodrede både Bæster og Køer. Hun var født selve Julemorgen, og derfor kunde hun se ham. Hun så ham tit i en Gyde, når han skulde gå efter Vand, og han sagde til hende, at hun skulde ikke være ræd for ham, for han skulde ikke gjere...
Nisserne på Æbelø og Gyldensten de stjal fra hinanden til deres Heste, og det er jo Nissernes Bestilling at fodre Heste. Men så kom de op at slås. Det var ved en By, som hedder Vester-Egense og ligger midt imellem de to Steder. De spildte så al deres Havre der, og på det Sted gror der altid grøn Havre, ihvad de så såer. Det er sandt, for min Moder siger,...
Ved St.-Helenæ Kilde i Hammer Sogn stod forhen et højt Trækors, og når dette toges bort, vilde Præstegården brænde. Præsten vilde dog trodse både Sagnet og Overtroen og lod Korset bryde ned uden videre. Men den følgende Nat brændte Gården d. 30te Oktober 1603, således lyder Sagnet. De nuværende Bygninger i Hammer gamle Præstegård skriver sig også fra den...
Der var ikke mange nisser i forrige tider, for der var kun få, der havde foder og korn nok, og det skaffede nissen jo meget af, da han hentede det om natten. Han havde gjærne en stor rød hue på, men det var ikke alle, der fik ham at se. En gang var han ude på gaden blandt ungdommen, og da slog de kreds om ham, men når de prøvede på at slå efter ham ved...
I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås...
En mand, der var bleven i fodertrang, havde en nisse, men det var af de unge nisser, der ikke var rigtig lært. Han og karlen var gode venner og kunde så godt følges ad. Så skulde de hen at stjæle foder og kom ind i en lade. Nissen tog så meget både uden al ende og tal, og så gik de. Da de havde gået et stykke, siger karlen: «Skal vi ikke hvile ?» Hvad det...
I Målbjcerg boede en nisse, der var konge over en stor del af bjærgfolkene her omkring. Så var der stort bryllup i Kjølby. Den gang folkene var komne fra kirken og skulde til bordet at spise, så kom nisserne. Da folkene var taget til kirke, lå der en hjordedreng ude ved siden af bjærget, og han hører, der bliver sådan dumren der nede, og de råber: "Tag...
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
Der har været Nisser i Treide, og de har især haft deres Tilhold i to af Gårdene. Konen i den ene Gård var en Dag ved at brygge 01, men det vilde ikke rigtig lykkes for hende, og Øllet vilde ikke gjæres. Så kommer hun til at se op mod Loftet og ser da Nissen sidde deroppe oven for en Lem i Bryggerset. Så siger hun: »Sidder du der, dit grå Spøgelse, det er...
Mads Suder i Gedesby fik Skyld for at have en Dragedukke, der kunde skaffe ham Penge, han blev nemlig temmelig pludselig rig. Hos Broderen Peder Suder var der Nisser, og han blev også rig, og Folk mente, det var Nissen, han havde at takke for det. Gedesby S., Falsters Sønder H. Rasmus Povlsen, Skjelby.
På en gård på Als kom nogle små nisser ofte for at låne et og andet, når de skulde have gilde. En dag kom de igjen, og da bad de døtrene at komme med der ned i højen, da der skulde være barnedåb. Pigerne syntes også, det kunde være morsomt nok, og gik med. Om aftenen, da de atter skulde hjem, fyldte nisserne dem forklædet, som det så ud til, med...
Nisserne passede især hestene, og hvor nissen var rigtig god, knude de derfor også have gode heste. En nisse henne ved Ojeestelev havde taget et halvt havrehæs fra en anden mand og vilde nu hjem med det, men da moder han netop nissen i deu gård, hvorfra han havde taget havren, han havde vel også været ude i forretniuger, og så kom de op at slås om havren,...
Nogle Drenge fra Bæk det var Nis Nissens Onkel og Fader de havde været i Skole og skulde hjem ved Aftenstid. De var ellers fra nogle enlige Huse i Bækskov, og Skolen ligger jo noget enlig imellem Byerne. Så kom de om ved Treide Mose, hvor der var Is på, og de giver sig til at glide.der. Nu var det jo i de korte Dage, og det bliver mørkt. Endelig skal...
En Kone i Homå har fortalt, at hendes Bedsteforældre havde et Sted, hvor de kunde have en Hest og et Par Køer. Men den ene Ko døde altid for dem. Lige så såre de havde én kjøbt og fik den sat ind i Båsen, så døde den Natten efter. Det varede sådan ved i År og Dag, og Manden var bleven næsten helt rungeneret ved at kjøbe Køer uafladelig. Han gik nu og...
Nogle små nisser, som boede i en høj i Dybbøl, så man ofte have deres tøj hængende ude, som det så ud til, for at tørres. Men en mand, som havde fået noget hos en nisse til at smøre øjnene med, så nu, at det var lutter guld. Marie Johansen.
Ellekons lys: vættelys; gårdbonner: nisser; wræjt: vred på vejen, best. wred; flaktorv: torv, der i forrige tider brugtes til at hylle stak med; å kneeg: ælte dejen. Kristen Nielsen, Mosehusene.
Folk troede forhen, at nisserne var så flinke. De havde jo små sojhuse (buse, opsatte af såd) den gang, og sådanne huse var somme tider knøgne efter i flere dage. Men når folkene så kom ind til kreaturerne omsider, var de godt tilpas og rogtede. Det havde nissen gjort. Jesper Skrædder, Nygård.
En kan gjøre Kors oven over sit Korn, men en kan ikke gjøre Kors neden under det, derfor kan Nisserne tage det. Søren Andersen, Giver.
Giver Himmerland
Imellem Satrup og Rakkebol på Sundeved var i gammel tid et krat, hvori de små nisser opholdt sig. En dag, de stod og kjæruede, kom to mænd ridende forbi og bad dem om lidt kjærnemælk at drikke. De fik også mælk hver i et giddbæger, men mælken kastede de bag cver rumpen af hestene og red så, alt hvad hestene kunde løbe. De nåede dem dog ved Rakkebol kro,...
I gamle Dage boede en Nissefamilie i Mærskgård på Harboøre. Konen i Gården spurgte en Dag Nissekonen, hvad hun bestilte der. Hun svarede: »Jeg spinder Tråd af Guld til Klæder til mine Børn, og her vil jeg forære dig et Nøgle, som du kan bruge til Trendegarn alle dine Dage til al Slags Tøj, som du vil væve. Men du må ikke se tilbage, når du nu går ind.«...
