Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hellevad Kirke. Nede i Kirken ligger en Bjælke, hvori der er udhugget nogle latinske Navne. Den skal være groet i Nærheden af Kirken. I Tårnet står også nogle latinske Ord, som nok fortæller, at 1523 kom Kassø fra Hellevad, og imellem disse to Byer har Skoven været så stor, at Solen kun to Gange kunde skinne på Præsten, når han færdedes fra den ene til...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
1 et hus lige syd for Farup kirke gik vandet ind ad vinduerne i stormfloden 1839, og kom til at stå en alen over sengehalmen. A er opfødt der, og det var i min drerjgetid. Min fader måtte brække hul på loftet, og så blev vi børn puttet derop. Han var snedker og havde netop lavet en ligkiste, som stod på en bænk, og den flød inde i stuen. Vandet gik også...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han bad...
For blodskud. Vorherre sad i en skorsten, og han var skudden med hård sten, der kom jomfru Maria gangend' ind: »Hvi bedrover du dig, sønnen min?« - »Jeg må vel, jeg er skudden af de onde kvinder.«. »Så skal jeg dig selver signe«, sagde jomfru Maria«, fra underskud og overskud mellem himmel og jord, i de hellige tre navne G. P.....« De vulgi erroribus.
På Julielund var også en Pind, og han var ret i med den Slemme. Han blev helt rent og bar reven i pjalter, og der blev to koner betalt for at sy ham sammen igjen. De måtte jo ikke sige det, men der blev lige godt snakket om det. Så skulde han begraves i Favsing. Det har været skikken før, at der skal ringes i en kirkeby, når de kjører igjennem den med et...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
Der er et stort fald agre ud efter Hvidding, der kaldes Skruv-agre og deri findes to agre med særlige navne. Den ene af dem kaldes Davrestumpen. En karl og en pige skulde ud at hoste den. Han klagede sig over, at den var så stor. Pigen sagde, at det var ikke mere, end at hun kunde hoste den, til hun skulde have hendes davre, og så fik ageren sit navn....
Linkento war æ skalegel, mæn Grohans å Fæelkaren di kast kjæp. Da G. og F. indgik ægteskab, var L. skalegel, som vel er ordet for degn, vidne, forlover eller noget lign. på rotvælsk. De tre navne er vel tillagt bekjendte omløbere. Nik. Christensen.
Navne her: Sten, Thor, Liborius, Cornelius, Broder, Otto. Falk eller Falkvard, Tue, Hjorre. Amarentse, Ursula. Bildesbøllegård. P. E. Braes.
Storkeknnd, Vibenkund er navne på en oftervinter.
Værslev ved Kalundborg
I Selde kirkebog træffer man ikke så sjælden efternavnet Sohn, hvilket er meget påfaldende, da der ingen Tyskere har bosat sig der i mands minde, og det er gode ægte Sallingboere, der bærer navnet. Sagen forholder sig sådan, at en præst, der var der for en del år tilbage, havde opfattet navnet Sand som Sohn, idet Sand i daglig tale lyder som Såend, og da...
Nede i vor toft, som kaldes Esketoft, for det der gror temmelig store eske i den, der var en, som var hul. Så i sveuskekrigen var der en lille pige, som hed Mette, og hun søgte tilflugt der i det træ og sad og omkom. Endelig faudt de hende i esken. Folk har brugt meget at lade navne blive ved i familien, de blev ved at forplante sig, og for en 20. 30 år...
Navne her: Asmus, Enok, Svend, Offer, Tønder, Mandalus, August. Temperantse, Lykke, Lucia, Bolette. Kjøng. Jacob Sandvad.
I Asminderød kirke, Grønholt sogn, findes et gjemmested af bly og en del forskjellige ben, rimeligvis af helgene, hvis navne er skrevne på pergament, af hvilke nogle endnu kan læses, som st. Peter, st. Dorothea. Fordum herskede der også den overtro hos frugtsommelige kvinder, at de kunde komme lettere over fødselen, når de kunde forskaffe sig nogle...
St. Hans aften skulde de unge have legestue. Når det var blevet mørkt, gik de op på den nærmeste høj, hvor et hjul var stillet op på en stage, og der tændtes da blusset. Så begyndtes opremsningen af de unges navne, par for par, og for hvert råbtes: [Jens Larsens Mads og Per Smeds Maren]! Hej, sikke dejlige blus! og hvis der var et par særlinge, blev de...
Langskov Kirke. Lysestagerne på Alteret: 1. a) Gegeben in Langschaw Kircke. Fuon. b) Detlef Brocktorf Obrister. Dette står omkring et Våben med en flyvende Fugl. Samme Fugl på Hjælmen og Fugle ved Siden, c) Anno 1698. d) intet. 2. a) Gegeben in 1 augschaw Kircke. Fuon. b) Fr. Sophia Dorthe Brocktorfin. Gebr. Lewetzouen omkring et Våben med et Uglehoved,...
Tæt ved Tvingstrup Station ligger et Hus, der kaldes Tag-migham, og et andet på Særslev Mark, der hedder Så-du-ham. Begge Husene skrives endnu med de Navne. Imellem dem er et lille Krat, der kaldes Jordkjælldskoven, og både Huse og Jord hører til Særslevgård. Inde i Skoven er et Hul, der kaldes Røverkulen, og der var i gammel Tid Røvere, som havde en Snor...
Der var en gammel Mand, han var så gudfrygtig og gik til Kirke hver Søndag. Men han havde så langt til Kirken, te han skulde gå om Løverdagen, for ellers kunde han ikke komme der tidlig nok om Søndagen. Men så blev han så gammel, te han kunde ikke orke at gå så langt, og så gik han ude på hans Mark en Dag og gik og sørgede over det. Så kom der en til ham...
Der var en kapellan i Serridslev, han hed Jermiin og boede i annexgården. Så var der kommen ild i den store Vildmose, og sådan mosebrand har der aldrig været i Vendsyssel. Det brændte både vinter og sommer og havde brændt i 9, l0 år. Jermiin sagde så, at han kunde nemt standse ilden, han kunde gå hjemme ved præstegården og standse den, men det vilde han...
