Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
Tæt ved Løgum kloster er eller rettere har været en temmelig dyb dal, der kaldes Dronningdal, nu er den halvt efterføget med flyvesand. Sagnet fortæller, at dronning Margrete der lå i barselseng og leverede fjenden et stort slag der jævne ved, hvori hun sejrede. Man siger og, at hun lod hestenes sko slå bagvendt på for at narre fjenden. A. L.
I en mose vesten for Grejs brænder et lys til højtiderne, og mange har der hørt pengekister blive slåede i. En gammel mand i Grejs, der hed Israel og var på sognet, han var i den faste forsikring, at han skulde finde en skat. Han gik altid med egstål, for at ingen ting skulde gå fra ham, hvis han så det. Så havde de der i Grejs en gang fundet på at ville...
Tåning ved Skanderborg
Min Oldefader og min Oldemoder de boede på Meldbjærg inde i Ry Skov. Den Gang, de kom der, var der så meget, der spøgte der omkring ved; men hvad det egentlig var, det ved a ikke. Min Fader har fortalt mig meget om det, og han havde det jo efter de gamle. Den første Nat, de var der, da måtte de ligge på Gulvet i deres Sengklæder, for de havde ikke fået...
De havde en lærer i Bejstrup, som hed Tøger. Så døde han og kom til at gå igjen, og de får bud efter pastor Lassen, der blev sagt om ham, at han kunde mane. Han lovede også at komme der hen. Karlen, der kjørte for ham, hed Søren Stedsled. Da de kom hen til kirkegårdsdiget, siger præsten: "Nu må du ikke kjøre, Søren, inden jeg kommer og siger: Kjør nu."-...
Anders Nielsen på Mern mark havde en nisse, der boede under en havrebod inde i gården. Denne havrebod kaldte de al tid djævleboden. Der var en kætte (o: åbning mellem to huse), som aldrig nogen turde gå ind af- om aftenen. En af karlene havde en aften været i byen, og da han kom hjem, havde de lukket porten for ham, så han kunde ikke komme ind uden at...
I Ålbæk levede for en 50 år siden den største pulverheks. Når hun havde taget enten hønselykke eller brændevinslykke fra bendes naboer, og disse gjorde hende bebrejdelser, var vedkommende altid vis på en meget større skade, mange gange måtte de ligge i sengen i flere år og visne hen. Der var kun to mænd i hele Ålbæk, der rigtig turde sige hende, hvem hun...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han bad...
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
Min Bedstefader, Kristen Pedersen Sortfeld, troede på Nisser og Bjærgfolk. Han var en Gang henne i Klitterne at stjæle Havtorn. Det var den Gang ikke anset for noget uhæderligt, men det skete da alligevel om Natten, da de nok vidste, at de ikke måtte. De hug dem om Natten og kjørte dem hjem om Natten. Det var nu i Rubjærg Klit, de tog dem. Så var de da...
I Brønderslev levede for omtrent 100 år siden en præst ved navn Jermiin. Han varden sidste, som gjennemgik den sorte skole, og derfor vilde Fanden efter aftale have haft ham. Men det var en snu karl, den samme Jermiin, og han bad om henstand, indtil han fik sit strømpebånd bundet. Det fik han lov til, og siden gik han aldrig med strømpebånd. Sådan blev...
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: Har du nu kommet vand i bræudevinet? Han svarer ja. Så siger han til en anden ; Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Til en tredje siger han: Har du kommet vand i siruppen? Han siger...
Horsjoder (bekkasiner) har en gang været mennesker, men de er fordomt til at være fugle, fordi de har været horsjøder eller hesteplagere. Dog kan de ikke lade være med deres ondskab endnu, de vil gjærne narre øgene, som går på græs i moserne, ud i dyndet, derfor er deres sprog al tid: <Gaté-gaté-gaté-gaté (gå til)!» og så griner de bag efter omtreut...
Når de byggede en ovn, vilde de narre drengen, idet de sagde til ham: "Nu har vi den færdig så nær som tolden, gå nu hen til (Jens Pedersen) med den pose og bed ham om at give dig en told til ovnen at lukke den af med." Så løb han og fik jo en sten i posen. Ras Pedersen, Tåstrup.
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
Om herregården Bidstrup er der spået, at den skal synke en juleaften. Det der værende herskab rejste derfor fordum bort til den tid. Ligeledes fortælles der om en herremand, som boede der på gården, at han havde en gang under jorden fra haven i nord under engen og åen, der endte i Lavrbjærg krat. Det hændte sig en gang, at han blev søgt af sine fjender....
I et boelssted i N. - Nissum kaldet Tranens, boede en mand ved navn .Anders fløgsgård; han var så narvoru, at man snart ikke vidste, enten han var klog eller gal. Eu aften hittede han på at gi op i kirken og ringe soleu ned, men det var jo for silde, ti det var næsten midnat. Da han kom op i tårnet og begyndte at ringe med klokken, mærkede han pludselig...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
En Bjærgmand og en Bondemand boede ved Siden af hinanden. Bjærgmanden kom tit i Besøg hos Bonden og hørte der Tale om Kartofler. Det kunde være rart nok at have nogle af dem, tænkte han. Så gik han en Morgen op til Bonden og vilde tale med ham om det. Nu havde han hørt, at de sagde Goddag og Godaften, når der kom Fremmede til Bonden, men han kunde ikke...
