Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Kræmmer, som plejede at have Nattekvarter i Tranbjærg hos Jakob ved Kirken, når han kom der på Egnen. Karlen i Gården havde fattet Nag til ham, og da han en Gang ventedes, stillede Karlen sig den Aften inden i en hul Pil tæt ved Gården, »le kalder den endnu den hule Pil, den var åben på den ene Side, der vendte ud til Landevejen, og så sprang...
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
Der er to sammenbyggede gårde i Volstrup, der hedder Skovsgård. Den ene af mændene der havde hungen sig. Da præsten en aften kjører ud for at berette en syg, siger kusken til ham, forend de kom til kirkegården: "Da var a tilfreds, a kunde få ham at se." Præsten klappede ham på skulderen og siger: "Det må du ikke sige." Da de kommer lige forbi...
Der kom en polsk officer tilbage til Elling, for han havde glemt noget, og så var der en karl, som slog ham ihjel, for de havde nag til ham. De var ved at kjøre boget ind, lige idet han kom Karlens moder boede i hjordebuset. De andre Polakker savnede officeren, og så kom der en patrouille tilbage. Den fik at vide, hvem drabsmanden var, og så stak de ild...
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par store...
A havde en gammelfader der var ude at gå, han var vist i Hjørring, og det blev sent om natten, inden han på tilbagevejen kom om ved Helium kirke. Så ser han én, der lægger hans arme på kirkegårdslågen. "Hvem der?" siger han. "Studenten Hammer." - Hvad der stod til nag? - Om han vilde gå op til Kræn Mcldgård i Røggelhede i Hellevad sogn og sige til ham, at...
København
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde han,...
En karl kjørte ud i Holt enge efter hø, og så væltede han og fik læsset på sig og blev kvalt. Alle dem, der kommer kjørende med hø forbi det sted, de hytter den dag i dag en håndfuld ned på det sted. Det læs hø, der væltede, tog folkene i Nørgård i Stagsted hjem og stakkede det der norden til. Så kunde folk se, der gik to ænder ved den stak. Nu var der...
De havde en datter i præstegården her i Lendum (annexpræstegården), der var en krøbling, og forældrene mente da. at nogen var skyld i det. Så søgte de en klog mand, der hed Bærtel Bojen, og han sagde til dem, at det første menneske, der nu kom ind til dem, var gjerningsmanden. Så kom min moders moder og bad om en drop mælk, og så kast de ild på hende og...
Heksen, der boede i Hesselager, bar nag til en væverpige i samme by, og kom en dag ind til væveren, hvor pigen tjente, for at gjøre hende fortræd. Men nu er det således med en heks, at når hendes blod kommer til at flyde på jorden, er hendes magt forbi. Dette vidste væverpigen, og hun vidste tillige, i hvad ærende heksen kom. Pigen stillede sig da lige i...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Nisserne skulde især passe heste. De yndede visse farver mere end andre, og hvilke dyr de fik nag til, blev aldrig gode mere. For deres tjeneste skulde de have visse klæder og visse måltider. De tålte i regelen ingen irettesættelse og gik for det meste under navnet Lille-Niels. Karlene i en gård i Lyndelse var kjede af, at de aldrig kunde blive færdige...
På Fovsleigård ved Kolding skulde Herremanden have sig en ny Lade bygget. Så tingede han jo med en Tømrer om det, og Aftalen blev, at hvis han først kunde hugge alle de Nagler, der skulde bruges til Tømmeret, så der ikke kom til at mangle nogen, og heller ingen blev til overs, så skulde han have den Betaling, de var akkorderet om, men ellers ikke....
