Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Husmanden på Hcllebjcerg gik i den gamle Hellebjærg-mands tid en juleaften hjem fra gården over bakken til Hellebjærg-huset og havde sin lille datter ved hånden. Da horte de på én gang en smækken og klingren som med tintallerkener. "Hvad var det, fader?" sagde pigen. "Nu har bjærgfolkene fået deres nadver, nu skal
Lige i den vestre side af Grejs ligger en gård, og fra den og ned til en kløft, som danner en sidedal til Grejsdalen, har der gået spøgeri i umindelige tider. Mange folk er bleven forskrækkede for det uden egentlig at kunne sige, hvad det er, En aften sad i den gård folkene tillige med et par snedkere og åd deres nadver. Manden havde været i byen, men kom...
Da en mand fra Jestrup på Tyholm havde været ovre æ Væjle og rejste hjem igjen og allerede var kommen igjennem Tybjærg, men det var ved midnatstide, hørte han, da han var kommen et stykke syd derfor, et tydeligt råb: "Å-å, sæj ed te Atti, te Watti ær dø!" Han kom hjem, fik hestene fra, kom ind og fik nadver og skulde i seng. Så fortalte han konen, hvad...
Der boede en gammel Væver, der hed Niels Merring, inde i Lovdals Skov. Han var gammel, da a var en Knægt, og han kom tit ind til min Faders, og da han var god til at fortælle, så fortalte han os en Masse Spøgelsehistorier. Han fortalte således om hans Forældre, der også var Vævere, hvordan de gik igjen, da de var døde. Hans Fader døde, og så blev hans...
da-etk-dsnr_05_0_01056
På gården Skovsbo i Sydfyen findes der en hvid dame, der ofte viser sig, og som alle gårdens folk påstår at have set. Sådan gik det en gang, da stuepigen gik og gjorde i stand i stuen, at gjenfærdet pludselig viste sig for hende, og skyndsomst måtte hun flygte, da det gik frem mod hende. En anden gang, da aftenen var falden på, sad avlskarlen, der just...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
Her ovre i Asbjærg nord for Bakgården på vestre side af fjorden var 12 røvere,og det var ikke godt at færdes der om natten. Det var lige så fast, te de forliste deres drenge der i Bakgården, og de vidste ikke, hvor de blev af, for det var ubekjendt for dem, at røverne var der. Omsider fik de en dreng, og han blev ikke sådan henne for dem, men han sagde...
En skal ikke spøge med Djævelen. Sådan var der i en Gård i Vinten vesten for Horsens en Pige, som pralede med, at hun ikke var ræd for nogen Ting, ikke en Gang for Fanden selv. Om Julen havde Karlene efter gammel Skik standet en Julebuk, og da JuleaftensNadveren var spist, spørger de Pigen, om hun turde dandse med Bukken ude i Laden, når det blev Midnat....
Der var en ladefoged, som hed Per Prøvensen, han krøb op i en abild for at ryste æbler ned, men så tren han for langt ud på en gren og faldt ned og slog sig ihjel. Jeg var en stor knægt den gang og kan tydelig huske al den snak, der var om det. Da han så havde været begravet en fjorten dages tid, gik han igjen. Så sendte herremanden på Brolykke bud til...
St.-Hans aften brændte man blus, og når man var kjed af det, legede man enkemand eller kjørte den lange rejse, til klokken var hen ved 12. så gik man i seng. Den følgende dag holdtes hellig. Mikkelsdag holdes den store hostfest, som varer i 2 dage. Alle hostfolkene med deres koner og bøm er på det sted, hvor de har hostet. Til middag far man suppe o. s....
da-etk-jah_04_0_00051
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: Du vil vel ingen tilmad have til din kål? Nej, svarede han, kvitter spiste a tilmad. Og du, siger hun til den...
Ellekjællingerne kom ind om aftenen i Søndergård i Nielstrup og tappede 61. Det var min moders faders fødegård. Den gang havde de udskåwr på stuehusene, og der havde de deres gamle 61 og mjød gjemt. De blandede nemlig mjod der, for det var en stor gård. Så havde de en plejepige, der var af familien, hun var ellers henne fra SonderBorup ved Randers, og hun...
I Floos var i gamle dage mange pile, og op i dem groede rønnetræer, som var førte der til af fugle, og derfor kaldtes flyvorøn. Voldborg aften skulde man have flyveron i lommen, for ellers kom pulverheksene og red på én til Trøns kirke. En gang vilde en pulverheks og hendes datter ride til Troudhjem juleaften for at holde nadver, den ene skulde ride på...
I den østre del af Haderup sogn skal have ligget en herregård, som skal være sunken. Lod en so slagte og udklæde . . . give hans moder den hellige nadver. Præsten kom, men som han vilde give den syge vinen, opdagede han sammenhængen og udtalte nu den forbandelse over gården, at den skulde synke i jorden. Da ordene var udtalte, blev præsten ført fra...
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Omkring Nibe var der forhen en stor skov, og stedet kaldes nu Skalde. Det tømmer, hvoraf Nibe kirke er bygget, skal have vokset på Skalde. I denne skov opholdt der sig en røverbande på 12 mand og boede i en hule, som endnu kaldes røverkulen. En juleaften begav alle disse røvere sig til en nærliggende bondegård for at spise nadver, og konen ventede ikke...
En Præst i Vejlø, der hed Mohr, kom kjørende sent hjem en Aften fra et Jagtgilde i sin lukkede Vogn. Lige ud for Kirkegårdslågen standsede Hestene og vilde ikke et Skridt længere, og Kusken piskede forgjæves på dem. Præsten spurgte ham så, hvad der var i Vejen. »Det véd jeg ikke,« siger han, »men Præsten må stå af.« Det gjorde han, og så på én Gang kom...
København
I Oster - Brønderslev boede der en gang en præst, der havde ord for at være mere klog, end præster er i almindelighed. Nu hændte det sig en gang, at der var kommen ildløs i den store Vildmose, og da det blæste stærkt, forplantede ilden sig til de omkringliggende marker, og det så ud til, at markernes afgrøde skulde blive et rov for flammerne. Beboerne...
Præsten i Blovstrød siger til en konfirmant: Hvoraf véd du nu, at det er Kristi blod, vi drikker i nadveren? Drengen svarede: Jo, for det kan jeg smage. Præsten vilde jo have haft ham til at nævne indstiftelsesordene. Lærer Bogh, Lillerød.
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da alle...
