Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader, der var fra Skarpsalling, fortalte om en kone dér, som var en heks. Han tjente netop i gården, hvor hun var, og hun sad tit ved kakkelovnen og lod, som hun sov, men da sagde hendes mand altid, at vi ikke måtte vække hende da havde hun jo været heskjæftiget. Hun rendte og hoppede i folks haver i en hareskikkelse. Min bedstefader var god til at...
Der er spået af, te den Gård, der ligger lige neden for Skjellebjærg Høje, skal brænde, der går i alt Fald Vare for det, og når det sker, så skal Ejeren finde så meget Guld inde i Højen, at han kan bygge Gården op igjen, og endda blive en rig Mand foruden. Danske Sagn. II. 29 Der er flere Mænd, der har gået efter den Gård om Natten, for de tykte, ligesom...
Jeg havde en gift Søster hjemme i Stedet på Ildved Mark, og hun tillige med min Moder stod en Dag ude i Kjokkenet, der vendte ud til Havesiden. Da hører de en Vogn kjøre omme i Gården. De tænkte, det var min Fader, der kom med et Læs Tørv. Lidt efter gik de hen for at se ad, men da var der ingen Vogn, og vor Karl, der arbejdede i Marken lidt derfra, havde...
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
En Mand i Vind mistede mange af sine Husdyr og kom da i Tanker om, at det nok ikke gik helt naturligt til. Det var en tør Sommer, og da han kun havde lidt Græs på hans tørre Sandagre, lejede han Græsning hos en Nabomand, Karl Frydendal, der havde det godt med Græs i hans Mose. En Dag havde så Gårdmanden Studene der henne i Mosen, hvor de fik et et godt...
Der var en kone i Slimminge, Gjørslev sogn, der gik om og tiggede, kun levede dårlig med sin mand og kavde en sygdom, som helt havde taget overhånd. Hun var udslået over hele kroppen, og når én bollen var lægt, brød en anden op. Det havde hun fået på følgende måde. Eu nabomand havde sådant uheld med kreaturer og tog så til en klog mand, der boede i byen....
Der var forhen kun ét sted imellem Lem og Vejby, det kaldtes Betryk. En mand i Vejby ejede det hus, og da der doer en pige, så vilde manden jo kjore liget til kirken. Så siger nabomanden, Niels Husted: «Når du kommer til det sted,» det var jo et sted, han nærmere betegnede ham, « der skal du holde med liget.» Det havde han jo set. Men manden svarede: «Da...
Der boede en Mand i Vejrup, der hed Thomas Læk, han blev hugormebidt nede i hans Mose. Han bandt om det, men det svulmede op og så galt ud. Samme Dag var Doktoren ved Ottes Datter i Vejrup, og så fik de også fat i ham, og han gav ham jo Råd, men to Dage efter var han så broget over hele hans Legem som en Hugorm, og hans Tunge var så tyk, at han kunde ikke...
Mads Grøntoft i Bedsted gik og pralede af, at han kunde lære Folk at hegse. En Nabomand, det var netop Gartner Ovesen, vilde ikke ret tro at det passede, og sagde at han vilde da nok lære det. Mads sagde så til ham, at de skulde op til Kirken St. Hans Aften, og så skulde de først gå ind på Kirkegården og tage tre Håndfulde Jord i deres Lommer, så kunde de...
Når nabomanden kunde stjæle sig ind på stafensmorgen og gjøre kohuset rent, uden at ejeren kom bag på ham, så måtte han bag efter gå ind og forlange hans brod og brændevin, og så måtte manden selv ikke få noget til frokost. Lige sådan var det med pigerne. Hvis en nabopige kunde liste sig til at få asken båret ud og få fejet, inden pigen kom op, skulde den...
Der boede en gammel Kone i en Gård her norden for, hun hed Marie Dorte, og hendes Mand hed Thomas, det var i Nørre-Holsted. Så døde Manden, og hun sad så Enke i mange År, men døde endelig i 1865. Samme gamle Kone havde Ord for at være en Hegs. Hendes Nabomand, Kristen Sørensen, sagde, at hun kunde gjøre sig til en Hare, og den havde jævnlig Tilhold i hans...
I en gård her i Hasle blev sønnen tåbelig, og han var sandelig tåbelig. Så rejste faderen sammen meden nabomand ned til Vindblæs for at soge råd hos den kloge kone der. Huu så grim ud, håret fløj til alle lande, og hun talte dem sådan til. »I kunde ikke se et grimmere spøgelse«, sagde manden, da han kom hjem og fortalte om sin rejse. Men han fik da råd....
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
Min fader, der boede i Dejbjærg, hans næse var kommen til at bløde, og ban havde til sidst tabt så meget blod, at han ikke kunde gå. Så var der en nabomand, der hed Jens Lavsten, ban kunde stille blod, og ham gik der bud efter. Men han var ikke hjemme lige i øjeblikket, så snart ban kom hjem, skulde ban komme, lovede de bestemt. Han kom også og tog ved...
Jens Langkniv boede i Lalstrup i Harre. En mand fra Harre var kjort vild og kommen ind i en skov. Da så han et lys og kjørte efter det. Så kom han til et hus, og der gik han ind. Men der var Jens Langkniv, og han kunde nok skjønne, det var galt. Så sagde han: »A er nok kommen ind i et fejlt hus,« »Ja, det er a også,« sagde Jens. »A vilde ret gjærne...
De måtte ikke moge juledag, så mogede de lykken ud. Men så skulde der jo moges anden juledag. Kunde der da komme en nabomand og moge det ud, inden vi kom op, så skulde han ind og have frokost. A kan huske, at vor nabo en gang kom og smed alt vort mog ud, inden vi mærkede noget til ham. Anders Kristensen, Tørring.
Et andet Sted ovre på Vesterø var de så Fandens plagede af Ellefolk, som i lang Tid boede under Hestestalden, og de kunde aldrig have Hestene i Ro, for Ellefolkene plagede dem, så de hverken fik Lov til at æde eller hvile sig, og til sidst døde de. Så holdt Manden Stude, men de kom til at stå ovre i Nødset hos Køerne, og dem kunde de godt have. Så lavede...
En mand i Højest var ene hjemme, hans folk var nemlig gået i kirke. Da kommer der en nabomand, ind til ham, og han skjænker ham en kaffepuns. Nej. uha. æ kan ingen puns ha. Jaja. du kan lade den stå. Det kunde han nu ikke, og lidt efter var punsen drukken. Den var aldig så hastig afe, så skjænkede manden ham én til. Han siger igjen: Nej, uha, æ...
I Hvidbjærg by på Tyholm boede der en snedker, som hed Anders Klemmensen, og han havde tre sønner, der brugte samme håndtering. De to yngste var hjemme hos faderen, den ældste var meget blandt fremmede, fordi han var den dygtigste; men nu hændte det, at den ældste blev kjæreste med en pige, og hun fødte ham et barn. Da faderen fik det at vide, sendte han...
To af mine Brødre lå en Aften oppe i vor Storstue. Lige med ét ser de vor Moder komme op ad Stuen til dem med Lys i Hånden, og hun går hen og lukker en Dragkisteskuffe ud, samt tager et Tørklæde op deraf. De vilde have snakket til hende, men blev forskrækkede og jog sig under Dynen. Næste Morgen spurgte de hende om, hvad hun var der oppe efter. Hun var...
