Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Der var én, de kaldte Kjær-Skrædderen, han stjal alle hans dage og var mange gange i arrest. De kunde finde sagerne ved ham, og så sagde han, at en anden havde gjort det på hans regning. I Lundgård gik han ind og stjal over 10 lispund saltet ål, der lå i et røghus i deres saltkar. En skrap bindehund kunde han binde munden på. De ål havde han kjørt derfra...
Præjst-Jens i Borup, Svostrup sogn, havde også Cyprianus. Deu daværende præst i Grønbæk havde den først, men vilde gjærue af med den. Han måtte ikke give den til eu voksen, og så gav han Præjst-Jens den, da han en dag var til konfirmationsforberedelse, men bød ham, at han ikke måtte læse i den på hjemvejen. Jens gjorde det alligevel, da han ikke kunde dy...
Min Moder fortalte om, at en Præst jeg tror nok, det var From, jeg synes, at hun sagde From regnede Tienden forkert, hvorved han fik meget mere, end han skulde have, idet han tog andre Priser end efter Kapitelstaxt. Bønderne kunde som Begel ikke regne; men det kunde Jakob Iversen, og han var heller ikke bange for at sige det. Da han talte til Præsten...
Der boede en Gang to Mænd i én By sådan ved Siden af hinanden, for de var Naboer, og den ene var rig, og den anden var fattig. De havde en Eng til Hobe, men Fællesskabet var sådan, at hver af dem måtte få så meget Hø, som den kunde få slået én Dag, men heller ikke mere; men så måtte enhver af dem også tage så mange Slætfolk, som han kunde få fat på. Men...
På en mark norden for byen Brovst hører man stundum en stemme om natten råbe: "Her er red og ret skjel!" Det er en mand, dei i levende live om natten pløjede fra naboerne.
I et Hus oppe ved Møgeltønder boede en gammel Mand, som en Aften, da han kom udenfor, så' en Række Vogne kjøre forbi, og den forreste pustede og stønnede. Han kunde ikke forstå, hvad det var, og Naboerne, som han fortalte det til, vidste det heller ikke. Men nu véd de det, for nu går Toget lige forbi det Hus. Bramming Efterskole. Andreas Pedersen,...
Om provst Haundorph i Munke-Bjærgby fortælles, at han aldrig var hjemme hverken hellig eller sogn, men lå på Frederikslund og spillede kort med herskabet både nætter og lyse dage. Vilde nogen af menigheden tale med ham, så vidste de, hvor han var at træffe. Om søndagen kom han kjørende, forrettede tjenesten i begge kirker og rejste så til Frederikslund...
Det var i Sommeren 1890, mens vi boede i V ester-Lind et, at min Kone en Nat vågnede, kaldte på mig og sagde: »Hor, der kom én gående over Stenbroen og pikkede på Kjokkenvinduet.« I det samme sprang hun ud af Sengen og gik ud i Kjøkkenet for at se, hvem det var. Vi tænkte jo, at det var en af Naboerne, og at der var noget på Færde. Men skjøndt det var i...
I Stejlhøje i Durup har der været nisser, så længe noget menneske kan huske, og naturligvis i alle de andre høje med undtagen i Skjoldhøj. Min moder fortalte ofte en historie om dem. En mand drev og pløjede tæt op til deres dør, just en dag de bagede, for de stakler kan heller ikke undvære føde. Under dette arbejde var deres ildskovl gået i stykker og...
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
Her på egnen finder udtagelse sted. Brudgommen tages ud af hans nærmeste slægt og naboer og fores sa til brudens hus. Man drager af sted med musik i spidsen. Man har også forridere. Brudens forridere rider imod brudgommen, når det er rigtig svært. De tager dem jo på vejen. Forriderne rider selvfølgelig også foran brudetoget til kirken og tilbage imod...
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra æ Kløww1). Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
da-etk-jah_05_0_00469
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har ham med den gule...
Harboøre
Hjemme på Barkholdt i Bindslev var vi meget tidlig på færde st. stefansmorgen, ti rundt om i egnen var det ungkarlenes morskab at spærre stald- og karlekammerdør ved at kaste møddingen op foran. Man måtte derfor være på sin post, ti det var ikke noget fornøjeligt helligdagsarbejde at flytte en hel mødding for at komme ind (ud) til kreaturerne. Men det var...
I mit hjem i Fårup kunde deres gjæs sidde i dammen om aftenen og benene sidde ud af dem, og de kunde ikke gå. Så tog de deres ovnsrage og ragte dem i land med, og så bar de dem ned ad gåsehuset og gav dem noget pulver, de havde fået af eu klog koue vester oppe. Så om morgenen, når de gjente dom ud, kunde de nok gå. Deres bæster var så fede, som de kunde...
Min Bedstemoder fortæller, at i hendes Hjem havde de et Par sorte Hopper, mens hun var Pige. En Eftermiddag i Høstens Tid da stikker det ene Øg af ved Aftenstide og havde et Tøjr med sig, og hun rejser nør på, og de kunde spore hende anden Dags Morgen en Mils Vej eller halvanden nør på. De søgte og spurgte efter hende i længere Tid, men forgjæves. Tiden...
Det var den gang markerne blev udskift, da boede der én i Skindbjærg, der hed Knud, og han giver hans karl en rigsdaler for at flytte skjellet ned på hans nabo. Karlen skulde flytte skjellet seks alen, det var jo en ager, og naboen kaldte de Mads Sørensen. Han flyttede så der fra Knud om November og flyttede til Horsens, og om sommeren efter fik han tyfus...
Da den gale Jessen havde sendt den første karl til Århus, sendte han bag efter den anden med en anden hest, for at savbladet kunde fåes hurtigere. De skulde så til at save igjen; men det var lige nær, og de måtte atter til at slibe. Endelig måtte de give fortabt. En dag gik Niels og harvede på brakjorden. Præsten havde bedt ham, at han ikke måtte vige...
