Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når i et selskab fire kommer til at sige farvel med hænderne over kors, er en af dem hemmelig forlovet. M. Mull.
Onde sgge. Dersom et barn får den onde syge, skal faderen tage en håndfuld rugstrå med akseue på, ligesom de er i kjærven, gå boglænds og stiltiende til barnet, hviste rugen over sit hoved og stiltiende slå det i ansigtet tre gange med bemældte rugvipper. Barnets moder skal tigge i Guds navn noget messevin, blande det med noget af hendes egen urin og give...
At onde folk ej skal tage nytten aj køerne. Disse tre dage, skjærtorsdag, langfredag og påskedag, forend solen står op, skal man tage en liden skive rugbrød og stryge noget honning derpå og give hver ko en skive brød og tyren en skive med, så haver onde folk ingen magt over dennem, næst Guds hjælp. Borge Pedersen.
da-etk-ds_07_0_01111
Når man i forrige tider havde fået sit malt tørret på eller under kakkelovnen i den der anbragte skuffe, maledes det på husets håndkværn, og så kom man det straks i en pose af læder, der var lang og smal og aldeles tæt, samt med en rille åbning, der kunde snøres sammen med remme. Det var, for at maltet kunde bevare sin kraft og duft. Posen blev hængt op...
I Bindslev sogn i Vendsyssel er der en lille høj, som kaldes Terkilds høj. Der fortælles, at der var eu gang en dreng, der vogtede kreaturer omkring højen, og han så et lys brænde over den. Da han så det, mente han, at der måtte være skjult penge i højen. Han gav sig derfor en dag til at grave efter dem og kom efter kort tids forløb til en stor sort hund,...
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
Tæt op til byen Sebber og Sebbersund ligger Sebbersutidsbjærg, som også kaldes st. Nikolaj bjærg, sandsynligvis efter kirken, der har stået der. Der er også oppe i en dal en kilde, som kaldes st. Nikolaj kilde. Ruinerne af kirken stod endnu i min drengetid, men blev brugte til bygningen af broen. Oven på bjærget var markjord. En dag går en mand der og...
En Mand fra Ulkestrup red en Hellig-tre-Kongers Aften til Ondløse Kirke. På Vejen kom han om ved Lejsbjærg i Ondløse, og da kom der en Pige fra Bjærget ud til ham og rakte ham et Bæger Vin. Han turde dog ikke drikke det og smed det bag over sig og red nu alt hvad han kunde. Men da kom Troldene bag efter ham. Der var netop Uenighed imellem dem i Isbjærg og...
For en snes år siden boede der i Vang i SonderNissum en gammel kone, hun vilde en dag gå ud i Husby /ditter med noget mad til en syg kone, som boede der ude. Da hun så gik hjem ad, kom hun gjennem en blåbærslette, hvor hun lagde sig og sankede blåbær i sin kande, som hun havde haft maden i. Da hun havde ligget et lille stod, tyktes hun tydelig at kunne...
I Rerslev på Sjælland er i sommer død en klog kone, som er bleven søgt af folk i mange miles omkreds. Der er mange fortællinger om hende, som var værd at optegne. I hendes allernærmeste omegn søgte man hende ikke meget, men ellers i en fem-seks miles omkreds hentede man råd hos hende. Hun behøvede ikke at se den syge, hvad enten det var et menneske eller...
Til Brejning er og en skov ved fornævnte revier næst Gaverslund skov. I samme skov findes en stor høj, omkring hvilken haver været en grøft og vold, som det synes, og straks nedenfor i skoven er en smuk grøn, rund dal, som kaldes Favrdal. Det siges, at Ranild did skulle haft sin tilflugt. I denne skov ved strandsiden er en mølle, kaldes Brejning mølle,...
Næst Kolding by udi nordost ligger Eltang, og udi dets sogn-annex, som kaldes Vilstrup, findes en sten med runebogstaver på, formenes af kong Harald at være oprejst til nogen mærkeligheds ihukommelse, som derpå skulde findes antegnet. Hos samme sten findes en springekilde, hvilken siges i fordums dage at have været i stor hævd og afhold og endnu af gamle...
En mand her oppe fra marken var kjorende i Gjodvad efter aftægt til en kone, der var hos ham. Konens fader sad i bagkurven og vendte hovedet bag ud. Da de kommer til Oredal, siger hans datter til ham: c Hvad sidder I sådan og vender jer efter? siger han. Da de kom lige oven for Tulstrup kirkebakke, løb bæsterne lidt rask ned ad. Så snoede den gamle sig om...
Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Der er fem gamle blunde her i byen. Af dem er Hæddelis kjelde både den bredeste og den dybeste. Den står lige nord for pnestegårdshaven. er otte til ni alen bred i det bredeste og en 16 alen dyb. Al den fyld, der er kommen op af den, er kjort op med heste og vogn. Den er sat op af svære kaninesten, bliver videre og videre fra grunden af, men snævrer til...
Morsot. Tre torsdag morgener i rad skal patienten tage sit eget vand, sie det igjennem sin egen særk eller skjorte og drikke et glas fuldt deraf hver af disse tre torsdag morgener. Har næst Guds hjælp hjulpet adskillige. Af et gi. manuskript. Mons. Peder Claussøn.
For omtrent et halvt hundrede år siden boede der en smed i et hus på uster-Brønderslev mark, som kaldes Egholm-huset, og efter det kaldtes han Egholm-smeden. Han var en af de gamle kloge mænd og havde ord for at være den klogeste dér i sognet næst efter præsten. Han forstod også den kunst at smede søm, som var gode til et og andet. Mange henvendte sig til...
Det eneste Sted på Mors, hvor der var nogen, der døde af Kolera i 1853, det var i mit Hjem i Karby. Både min Bedstefader og Bedstemoder og Moster og Morbroder døde i én Uge, og de blev begravede lige efter hinanden. Moders Morbroder Klavs Andersen havde i Forvejen set en uhyre Masse af Lys omkring Huset, og dernæst havde han set fire Lys glide fra Huset...
I en Præstegård kom en Karl til Flyttetid. Præsten kommer ud og viser ham det hele. Så er der en Bås midt i Stalden, der står tom, og en Hest står sådan bag ved de andre. Det var da mærkeligt, at den skulde stå der, siger Karlen, det havde været skjønt, om den stod i Rad med de andre, da der var Bås til den. »Ja, der kan ingen stå bunden i den Bås,« siger...
