Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Så længe jeg kan huske, har man talt meget om et lys der stod i Tårum mølledam, lidt sonden for gården, over et meget dybt hul. Mange, som færdedes omkring mollen, også af gårdens egne folk, har ofte iagttaget dette lys, og man spåede sig ikke noget godt deraf. For nogle år siden havde man endog en aften i tusmørket hørt et frygteligt skrig og råben om...
Der gik et par folk her og tiggede og skar katte. De var meget nærgående. En gang kom de her til gården, og da a så dem, gik a ind i kammeret og sagde til pigen, hun skulde forestille sig at være bange. Så spurgte de, da de kom ind, om hun var konen. Nej, hun var ene hjemme. Så begyndte kvindfolket at kræve ind, smør, flæsk, æg o. s. v. Ja, hun kunde give...
Jens Larsen i Tårum kunde også en del. På Dalagergård boede den gang en mand, der kaldtes Knoppen fra Dalager. Så havde de en so, der var bleven mandolm, og de havde en del bryderier med den. En gang var Jens Larsen der ovre, og da de så fortalte ham om soen, sagdo han, at han var mand for at kurere den. Ejeren vilde gjærne have det gjort og lovede ham...
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få det...
I Dronninglund storskov boede en kone, Birret Løgtved, i et lille hus. Da hun døde, blev hun så slem til at gå igjen. En anden kone kom til at sidde til leje i huset, Birrit Landet kaldte vi hende, og så kom Birret Løgtved og stod uden til vinduet, som Birret Landet lå. Hun blev mere og mere nærgående, kom endelig ind i stuen til hende og stod og rakte op...
I Velling boede for noget siden en mand, der rejste til Amerika, og Hans Vendelrath kjøbte stedet af ham og lejede det så ud til en mand, der hed Steffen. I det hus mærkede de altid noget uhyggeligt. Steffens kone hørte noget, der gik og snusiede på gulvet om natten. Steffen tog tit en hund med sig hjem om aftenen, for at hans kone skulde tro, det var...
En skonnert lå i Horsens havn, og skipperen boede ved havnen. Så fik skibet fragt til England, og en ung karl fra Hjarnø fik hyre derpå. Forend det skulde sejle, kom en mængde ugler og satte sig på skibet, og da en norsk skipper, som lå der, så det, sagde han, at dette skib kom aldrig i Horsens havn mere, det vilde han sætte hans skib på. Uglerne var...
To bønder kom kjørende til en kjøbstad, og den ene var meget forbitret på toldbetjenten, der tidligere havde været nærgående mod ham. Bag i vognen lå noget halm, og det krøb den ene bonde ned i. Da de nu kom til boden, sagde den anden, at de ingen ting havde. Efter at være kommen forbi, begyndte han i halmen at brøle som en kalv. Betjenten hk nu travlt,...
På Kirkebjærg i Ny-Stenderup, Vesterliæsinge sogn, har der tidligere stået en kirke, og en hare driver endnu der sit underlige spil; undertiden dandser den nok så let hen ad vejen foran de vejfarende; men det er også ofte sket, at den har været så nærgående, at den har trængt sig imellem to, der gik med hinanden under armen. jutta jørcensen.
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
I en gård, der hører til Stenmagle, var konen død. Kort efter hendes begravelse blev der sådan en aliarm hver aften, når det var blevet mørkt, så at folkene ikke vidste, hvor de skulde stedes, hundene hylede, som om der var noget efter dem. Da blev enkemanden utålmodig en aften og gik rundt omkring gården, ledsaget af sin store lænkehund. Pludselig blev...
