Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
Pa den tid, da der var ulve her i landet, plejede der at være voksne folk til hyrder, som kunde være i8 til 20 år gamle. Da nu Elling hede var meget stor, var der også mange hyrder. Disse kom tit i trætte, og så havde de en hytte, som de kaldte deres tingstue, der blev trætterne afgjorte. Nu var der ingen byfoged i Skagen, og når en sag skulde afgjøres,...
I Odense å ved Bcllinge bro vil der stedse danne sig en holm. Det skal være et sikkert tegn på jordens nære undergang, når der på denne holm ses en hvid ko med rode ører. Og da jorden skal forgå ved ild, vil koen brole efter vand til slukning, skjondt den er omgiven af strominen på alle sider. Holmen har allerede en gang været dannet, men blev gravet...
En gang skulde jeg sejle fra Kalundborg til Norge med korn. Da vi havde ladet, fik vi god vind, vi lettede derfor og sejlede frisk væk det lange kryds omkring Oisseloren (en lang laudtunge ved Kalundborg), men iuden vi havde rigtig klaret den, så jeg mig omkring på dækket og så en person, som ikke horte med til mit mandskab. Hau kom nu hen til mig og...
På den Tid, da der var Ulve her i Landet, plejede der at være voksne Folk til Hyrder, som kunde være atten til tyve År gamle. Da nu Elling Hede var meget stor, var der også mange Hyrder. De kom tit i Trætte, og så havde de en Hytte, som de kaldte deres Tingstue, der blev Trætterne afgjorte. Nu var der ingen Byfoged i Skagen, og når en Sag skulde afgjøres,...
Her norden for Satrup er en Samling Huse, der kaldes Brokbjærg. I et af dem blev der for nogle År siden sådan Uro, at Beboerne havde ondt ved at nære sig der, og det varede ved en hel Vinter. Det rullede og dundrede frem og tilbage på Loftet, og pludselig kunde det ruske i Døren ind til Sovekammeret. Folkene tænkte nu for Alvor på at sælge Huset for hvad,...
På Drenderup har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødningehoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på deres...
Troldene kunde ikke nære sig for kirkeklokkerne og den sorte hund med den hvide ring. Fortalt af en gammel kone i B r å b y. F. L. Gr.
En præst i Skorup kjørte en dag ad vejen sønden for Sminge. Da så de en stor blakket kalv, der løb alt hvad den kunde neden for bakkerne. Præsten befalede nu karlen at kjøre til, alt hvad remmer og tøj kunde holde, for at de kunde komme over Sminge Vasebro før kalven. Kalven var en gjenganger, og kom de først, var han fri for at mane den, så havde præsten...
På Drendemp har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødninghoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på deres...
A var med til Pølse-Anderses bryllup i Gjesten, og a skulde kjøre for dem. Da gildefolkene var samlede, gik han ude og vandede hans kræ og havde svirret halm om benene, for at hans hvide hoser ikke skulde blive skidne. Så sagde folkene: Vi skal vel til kirke, Anders. Ja, det er Panden slå mig også sandt. De fik ham nu ind, og han fik halmbåndene af...
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort spanskflueplaster...
Min Mands Svoger var hjemme ved hans Fader på Skovdrupgård i Skanderup Sogn, den Mand gik under Navnet Hans Skovdrup. Så gik han en Aften med deres Tjenestekarl hen ad en Vej, og der var Sne på Jorden. Lige med ét tog Karlen i Sønnens Arm og trak ham over mod Vejgroben. Sønnen blev vred og sagde: »Hvad, kan du ikke lade mig gå.« Men den anden svarte: »Kan...
Strands. De have idelig hovning og en temmelig lang hovvej, men som de ere forstandige og tillige arbejdsomme og hurtige agerdyrkere, så véd de at bestride det alt. og dette kan lægges dem især til ros, at de have fået den skadelige hovpose helt afskaffet, endskjøndt de have trekvart mil til hove og må yå tidlig og komme sildig hjem; må dog de, der fare...
Nede ved Vorde er en stor hoj, de kalder Ormshoj. Det år vi gik til præst, da skulde vi konfirmanter al tid op på den og så rende ekap ned ad den, og så sagde vi al tid til hinanden, te vormene kom efter os. Så vilde a have at vide, hvordan det havde sig, at den kaldtes Ormhoj, det spurgte a om, der som a tjente. De svarte, at i gamle dage var der så...
Mollerup Ørum Viborg
Om en møller fra Dråby, Horns herred, fortælles det for ganske sikkert, at han havde Cyprianus og kunde mane Fanden; men når han skulde det, måtte altid to stærke mænd være tilstede. En dag kom en mand ind til ham og fortalte, at der på markedet var stjålet 10 daler fra ham, og vilde vide, hvem der havde taget dem. Hos mølleren var på den tid en...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
