Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kjæp, nål, halm, stik. tag mig ølkanden, flyt stigen og lad mig drikk'. En tækkemand i Ågerup, der kaldtes den flyvende tækkemand, udbragte denne befaling. H. P. .1.
I byen Pjedsted var der for mange år siden en præst, der ikke for intet havde gået i den sorte skole, men kunde sin lærdom tilgavns. Folk kom langvejs fra for at få ham til at vise igjen. En gang var der en gavtyv, der vilde prøve, om præsten virkelig var så dygtig, som der sagdes; han krøb ind i præstens æblehave og tog sig en posefuld æbler, men næste...
Visse sygdomme skyldes de underjordiske. De kan helbredes ved, at man stober over de syge. Dette består i, at man smælter noget bly i en jærnskål, holder så en skål med vand i over deu syges hoved og hælder det smæltede bly ned i vandet. Det samles straks op, smæltes igjen, hældes atter i skålen over den syges bryst, smæltes og hældes over underlivet,...
Per Andersens kone var også slem til at forgjore kreaturer, så en gårdmand, der boede ved siden af hende, havde uheld med dem til enhver tid. Enten dode de, eller de vilde ikke trives, for hun gik altid og strøg på dem, og det var, både når de stod i stalden, og nål de var på marken. Det kunde de ikke få hende til at lade være, indtil en dag, da manden...
Der boede bjærgfolk underneden Havrdalshus. Hver gang de bog i huset, så lagde konen en kage af til dem, og nål* hun så var gået væk og kom tilbage, var kagen borte. Undertiden, når det var koldt vejrligt, og skruen brand i ovnen, så de bjærgkonen komme og sidde der udenfor og give barnet patte, og hun sad også og legte med det. Til sidst blev børnene i...
Til daglig brug havde kvindfolkene hvide ywnklæder, som de bandt om hovedet, når de skulde ud at flytte høvderne. De var lagt lidt sammen og gik fra panden om i nakken, hvor de var fæstede med en nål. Nogle havde også solhatte. Inde gik de med pandeklæder. Nogle havde ærmekåber, andre kåber med splitter til at putte armene i. Lars Kristian Madsen,...
Peder Nørum, der boede i Skovby i Gjellerup, var tækkemand og var undertiden noget vanskelig over for dem, der skulde sy for ham. Så kom nogle drenge i tanker om at ville have spil af ham. Det var et gammelt stuehus, de tækkede på, med en åben skorsten, og den lod de nålen løbe ned igjennem, så den kom med spidsen ned i ilden, og da den var bleven dygtig...
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
Den synål, en har syet på ligtøj eller det er syet sammen med, kan man stikke under sædet på en stol, og så må den, der sidder derpå, falde i søvn og kan ikke vågne, inden nålen bliver tagen Uu. Lars Nielsen.
Jeg tror ikke på spøgeri eller overnaturlige ting; sådan noget er der ikke til nu om stunder. Det er da også godt det samme, at folk ikke er så kloge, for de gjorde bare hverandre skade dermed. Forhen kunde de, det véd jeg nok; den gang var der jo syv mosebøger i Bibelen, men så blev de to taget bort, for folk blev alt for kloge. Der stod så meget i de to...
Sillestrup
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over. Småfolksad...
En ung uforlovet pige må ikke tage hul på smørret i en smørkande, så bliver hun ikke forlovet. Age Asmussen.
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
I Skibshj boede en husmand, der aldrig kunde få smør af hans køer. Fløden blev nidrig til nogen ting, og de var meget utilfredse med det og brugte mange råd. Så søgte de hen til Hals Præst. Han sagde, at når de kjærnede, skulde de tage to bitte sten, det gjorde ikke noget, om de var aldrig så små, når det blot var kampesten, og dem skulde de tage tillige...
Lise soor kwenet war enn om æterored, så wa dær ed hæ/n læqer. Di ku knap nåk fo entihøest, å booghweed de mot di kjo hyæm po tåwten å sjæl pas åpo- et, dæ war ed tanker om å nål kreatwrern åå et dær und. Sa hæn o ætemæjen så sku dræven hæn å lied om ki/ern, å så fan di dæm somm ti hes å soram ti hæær, å somm ti wa di rent væk, så di kam ed hjæm dæn næt....
Det var en søndag eftermiddag midt i maj måned 1876, at min søster og pigen sad ene to i vor dagligstue i min fødegård i Ejstrup og syslede med deres båncarbejde. Det var så stille og roligt, så de kunde høre eu nål falde til jorden; da, som de sidder allerbedst i denne stille ensomhed, bliver der en sådan trampen og træden og skrumlen i gangen, som om...
Løgsted Himmerland
Når de bagede, hvor a tjente, måtte kjelden ikke gå i den tid, brodene var i ovn"n, for så fild de sammen. Når grovbrødet var i ovnen, måtte der ikke komme finbrød ind, ovnen skulde altid varmes bag efter til det. A sagde : Prøv det, de bar jo ordentligt brod andre steder. Men konen sagde: Det har ikke været skik i min moders tid, og det skal heller...
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de 373248...
Der var en præst, men hvor han boede, det kan a ikke sige, han havde kun et eneste barn, og det var en pige. Så træffer det en sommerdag, det var sådan et rart vejr, at hsn tager denher lille pige med ud at spasere, og som de går så op og ned ved deres korn, så siger præsten til pigen: »A, sikken dejlig avl vi har fremfor vore naboer-« »Ja, hvem takker...
Der boede nogle folk i Grødde i Ikast, der havde to køer, og om morgenen, de kom ud at malke, kunde konen ikke få en dråbe mælk af dem. Manden går så om til deres nabos, og da han kommer uden for vinduerne, får han at se, at konen står der inde og malker mælk af to bindepinde, hun havde stukket i bjælken, og det gik nok så lystigt. Han gik så hen til en...
