Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ejeren, forvalteren og ladefogden på Palsgård gik igjen og kom om natten ridende ind på gården i sådan fart, at ilden fløj fra hestenes sko. Det hørte hr. Jens i Assens, og han besluttede at mane dem. Befalede sin kusk at kjøre, sagde ham, hvad han skulde gjøre og gav ham sine handsker: "Du må ikke kjøre, inden jeg kommer og tager dem og siger: Kjør nu i...
Smidstrup ved Vejle
Vejen forbi Frederiksgave ved Assens går om ved den store kornlade. Her red en gang en lys sommernat en karl. Da han havde nået enden på den lange ladebygning, sprang der en uhyre stor, fed orne frem imod hesten. Karlen, der blev bange, satte hesten i susende galop, men ornen fulgte hele tiden ved siden. Så lod karlen hesten gå i skridtgangfor at se, om...
Fru Ingeborg på Vorgård var vidt bekjendt for sin gjerrighed. Om hende fortælles også historien om guldringeu, der kastedes i voldgraven og fandtes i maven på en fisk. Huu klippede fiugrene af en lille pige, som sankede aks på marken, tog sin rok med i kirken og spandt på den under gudstjenesten. Hun blev manet ned ude i et kjær, hvor hun spøgede. Hvert...
I Krejbjærg Grundvad var der også spøgeri. Hakkelsekniven gik f. ex. hele natten. Så fik de Rødding præst, Rosendahl, ned, for at han skulde mane deher sager væk. Det skulde jo forestille, at det var Djævelen, der skar hakkelse. Da præsten kom, skulde han og Djævelen kjøre om kap fra Krejbjærg kirke til gården, men Djævelen skulde rejse under jorden, og...
Karen Jespersen ude i Høje-Dong i Lunde sogn har fortalt mig følgende tildragelse meget omstændelig. Det var den 9. april 1868, en søndag aften, at hun fulgte sin datter på vej fra Høje-Dong og efter Lunde (Karen er ugift, datteren bor nu i Fåborg.) De gik da igjennem den såkaldte Pavegyde, og da de næsten var nået ud til Svendborg-landevejen, til...
Min moder, der var født pa Skodde i Egtved sogn, fortalte, at ulvene grasserede der så meget grov. En mand havde en følhoppe, som stod på græs ude på marken, og så vilde ulven tage føllet. De brugte i fortiden at hilde forbenene på hestene, og der tumlede øget sådan omkring, at det tik hilden over halsen af ulven, og nu var det så kraftigt, at det kunde...
Fru Ingeborg var en dag ude at kjøre. Så siger huu til kusken, hvordan han troede, hendes mand havde det. Ja, han havde det nok både varmt og godt. Hun spørger atter kusken, om han vidste, hvor han var. Nej, det vidste han ikke, men det var blot for spøg, han havde sagt det. Ja, nu skulde han sige, hvor hendes mand var, ellers skulde han af med livet. Så...
Lange-Margrete havde spist 9 børnehjærter af frugtsommelige kvinder, og så blev hun fanget, men så kunde de ikke holde hende i arrest, for ingen lænker kunde holde hende. Dersom hun havde nået at få en snes, så kunde ingen våben have bidt på hende, og det var også hendes mening, at hun vilde have haft så mange. Hun var lige så stor og hul at se til som en...
En smed i Egens i Mov sogn, der ikke levede lykkelig sammen med sin kone, gik en dag hen til en nabo og forlangte at få denne i tale. Smeden, der så en del forknyt ud, sagde til naboen : "Jeg har noget at tale med dig om, inden jeg dør." - "Du ser ikke ud til at dø", sagde naboen, "lad os hellere tale om noget andet." Derpå gik smeden hen og hængte sig....
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Slår man heksen i næse og mund, så blodet nåer jorden, er hekseriet ovre. Men de holder gjærne deres forklæde eller hænder for, at blodet ikke skal komme til jorden. Kristen Ebbesen, Egtved.
I slutningen af forrige århundrede, da jorderne i Kværndrup sogn blev udskiftede, var der én på Egeskov, som hed Nellemann. Denne mand blev beskyldt for at have begået nogle uretfærdigheder med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som den gang lå ind under selve gården og kun var et overdrev. Til straf for dette har han ikke kunnet få ro i sin grav, men...
Kværndrup Fyen
Over den udvendige kirkedør i Marie Malene står et rønnebærtræ, som er vokset ud af muren gjennem en sprække og for tiden, 1848, nåer op over våbenhusets tag og ved en jærnring i muren er fastholdt til væggen. Dette træ må have stået der i mange år og nævnes her som en kuriositet, da det ser ud, som det var vokset ud af selve stenene. Det står der i alt...
Der skal en gang være bleven én manet der nede i Sørvad. Min moder kom en aften sjent gående fra Torstedlund og skulde der forbi, da så hun sådan en sær glitten forved sig, og det blev ved et langt stykke, indtil hun endelig nåer det. Hun gik jo og tænkte: "Nu kommer han (gjengangeren)", men da var det ikke andet end degnen i Årestrup, Niels Krafsen. som...
Der var en Nordmand, Jonas Norsker, der gik og tiggede. Så kom han ind i et sted i Horsens og bad der om en almisse. Konen var ved at bage, og hun sagde: »A har ikke tid til at give Jonas almisse i dag, han ser vel, a er ved at bage.« »Naja, mutter, måske hun nok kan få tid.« Så gik Jonas, og noget efter kom manden ind og vilde se, om de havde brødet i...
G.s hustru fortæller: Fra Hans Vendelraths i Velling går en mand ad vejen efter Klatnip, og mange har mødt ham. Én aften var jeg i Klatrup i oesøg, og de vilde da kjøre mig på vej hjemad. Jeg sad hos kusken, og en pige baglænds bagved. Da ser jeg én, der står ved Trehuse, og lige med ét kommer han imod os. Vi kjorte jævn godt, men ikke i trav, og den nåer...
Når ligskaren kjører over én, er det, som man blev trint af en flok gjæs. Man kan ikke få tid til at trine til siden, inden ligskaren nåer én, og derfor skal man kaste sig sig lige ned. Kommer man foran stjærtenden, skal man løbe for ved vognen helt til kirkegården. Nis Callesen.
Der er en lang dal på vejen mellem Svingelbjærg og Ullits, der kaldes Svinedal. Der sagde de, at der gik en hovedløs hest, og når de kom i følge med den, kunde de ikke gå fra den. Så var der nogle unge mennesker, der vilde følge hinanden fra den ene by til den anden, den ene af dem siger: Der går den, og nu turde de ingensteds gå længere. Jo mere de så...
I gamle dage boede der en en konge på Dyndnæs, en halvø, som ligger i Hjulso lige overfor H imnudbjærg, og som hører til Laven, Linå sogn. Samtidig dermed boede der en knuge, hvor senere Silkeborg blev bygget, og en anden konge ved Skanderborg. Kongen på Dyndnæs og kongen i Silkeborg var gode venner, medens kongen ved Skanderborg stadig lå i krig med dem....
På Tyholm ved Ottesund ligger en gård, kaldet Sundgården. Gårdens ejer var en gang før juletider en rejse i Kjøbenhavn, men var ikke nået at komme hjem til juleaften, hvorfor han i juleaftenskvælden gik og vankede på Kjøbenhavns gader og var mod i hu. Da mødte han en lille mand, der sagde til ham, at hvis han vilde færge over sundet for ham nytårsnat, så...
