Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min morfader Mads Weiss boede først i ørre, og der på egnen kaldte de ham da Ørre doktor. Kan blev stævnet for retten i Herning af doktorerne, for den gang havde han jo ingen bevilling. Så havde han fået en mand til at stille der med hans lille dreng, som havde et stort hareskår (drengen boede siden som mand i Yorgod). Nu vidste jo dommeren, at han brugte...
Der var en smed i Starkjær, de kaldte Rysholtsmeden, han var noget ondskabsfuld og en hel hjemmeprokurator. Han tvang greven til at give 300 daler i mulkt, fordi han tog blyet af Gjerning kirke og lagde tegl i stedet. Når det om vinteren var sådant et vejr, at man ikke kunde lette et øje, mødte han ved kirken, og da hverken præst eller degn var mødt,...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
Det var Jørgen Hovgård i Såby, flere af hans bæster blev syge sådan tid efter anden, og så søgte de jo en mand på hånd, der boede ovre i Hvinningdal. Han doktrede på dem et langt stykke tid, og det vilde ikke udrette noget godt. Til sidst gav han den befaling, at deskulde begrave et af bæsterne levende, så skulde det hele nok gå over. Lav de stod og...
Min moder havde et søskendebarn, der var kniphngskræmmer, og han red omkring og havde en stor hund med sig. Somme tider lå han i Viborg ved hans moster, og somme tider hos en anden mand i byen. Så en gang han rider turen her igjennem, da bliver han henne, og de savner ham oppe fra den egn, hvor han er fra. Der kommer spørgsmål efter ham her ned, for han...
Pastor Sommer/ddt i Skjolde skal en dag på pra;kestolen have råbt højt til menigheden: Gjorer ikke, som jeg gjører, men gjorer. som jeg siger, for han vidste godt, at folk kjendte hans uhæderlige omgang mod kvindekjønnet. En anden gang fortalte han fra samme sted, at der kun var tre eller fire i hele sognet, der tænkte på ham i slagtetiden. En dag var...
A tjente omme i Ose, og der tog betjenten l) Ligesom der i visse enge er røder, dannede af overfaldsvandet, som har udhulet jordsmonnet og der stadig søger til, så de har ondt ved at gro til, således er der i andre enge vældgunger, o: hulninger, som er helt groede til på overfladen og underneden er fulde af mudder. I en sådan hulning sank han ned....
Der var en klog Mand i Groftebjærg, Vissenbjærg Sogn, de kaldte ham Holdmanden, men han hed ellers Kristen Nielsen. Han gav sig meget af med at kurere for bulne Fingre og brækkede Ben og deslige Sager. Han havde en temmelig stor Pragsis og måtte flere. Gange betale Mulkt derfor, men han betalte den aldrig, Beboerne der omkring skod jo sammen og betalte...
På Nordby hede, på etsted, som kaldes Børstenshoved, boede der for mange år siden to bønder, hvoraf den ene holdt strængt over markfred. Når Nordbyernes kreaturer kom ind på hans mark, tog han dem ind og lod ejerne betale mulkt. Nordbyerne pønsede da på at få bam af vejen, og ensoudag, da manden kom lovlig sent til kirken, blev han greben af nogle mænd og...
Sidste gang de her red med favnen, mødte de en ridende toldbetjent, og hans hest blev gal og gik i grøften med ham. Så måtte de betale mulkt, og nu hørte den skik op. Jens Madsen Rus, Kolby.
En præst i Odum vilde besoge en præst på den anden side Randers, der var en god bekjendt af ham. Så skulde han jo kjøre gjennem Randers, og da kommer toldvæsenet til ham og spørger, om han ikke har varer med sig, der skal fortoldes. Nej. De ser efter i vognen og finder en skjæppe ærter, som præsten havde taget med og vilde give den anden præst, han havde...
Den svenske konge var en lille bitte mand og boede et sted henne ved Frederikshavn. En gang slog de væddes med ham på Hjørring apothek om halvtredje hundrede daler, at han skulde rende omkap med posten til Frederikshavns apothek og så tilbage igjen, og posten skulde endda have lov til at skifte heste i 111 kro. Men så gjorde de ham endda det spil i...
Sommergilde holdtes på ét sted hele sommeren. De dandsede nede i en lo og gik hjem at spise. Hver karl bragte en fjerding øl med hen til gildesgården, og gildet vedblev hver søndag, så længe der var øl, lige fra søndag før pintsedag til host. Hvis øllet endda ikke var drukket, begyndte de strags igjen efter host. Alt dette øl fik karlene der, hvor de...
Ritmester Halling var meget ofte i Uenighed med Grevens Forvaltere og Inspektører. Så skrev han en Gang i Avisen, at Greven var omgivet af Utøj, men ingen bed hårdere end Birkedommer Thomsen i Hammel. Derfor blev han sagsøgt og måtte give 20 Daler i Mulkt. Men det glædede ham, han havde aldrig givet Penge ud med større Fornøjelse. J. P. Åbo, Engesvang....
Engesvang
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter at...
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
Folk var jo stærkt inde på forhen, at de kunde ikke undvære det brændevin, og derfor holdt det så hårdt med at fi brændevinsbrændingen afskaffet, Hellerikke det affald, der ble kunde de afse, det var så dejligt til køer og heste. Der var udsat en stor belønning for at opdage, hvem der brændte, og der blev brugt mange kunster for at narre kontrollørerne....
Husmændene kommer sammen en gang årlig til stokkegilde (den lille stok).:. Der gjøres aftale om, hvor meget en mand skal betale i mulkt, hver gang en ko eller et får slipper løs og kommer på fremmed jord. De har en firkantet stok, omtrent 3 alen lang og et par tommer tyk på hver led. Derpå har hver mand en rubrik med hans navn, og hver søndag gjøres...
