Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
Der var en Skov, Herskabet vilde tage fra Bønderne, og så vilde de have tre Mænd til at gjøre Ed for dem. De skulde så tage Muld i deres Sko og Grene i deres Hat. Men den ene Mand lagde sig syg den Dag og vilde ikke med, så gik hans Kone i Steden. Så svor de på, at de stod under Herskabets Grene og på Herskabets Grund. Men efter at de var døde, så gik de...
Pesten skal være kommen i land her vester for Sjørring ved et skib, og den udbrød, da folkene kom ud fra kirken, efter at de havde begravet de skibbrudne. Præsten væltede først om, lige da han stod og kastede muld på ligene. Det tog dem lige så fast, de nyste tre gange, og så væltede de. Deraf kom den skik at sige: Gud velsigne dig. Folkene, der blev...
Her findes ej en sten så stor som en knyttet næve på nogen mands mark eller ejendom i det hele sogn, undtagen hvad skjelsten kan være anlangende, medmindre den kunde være fort ud fra garden formedelst mogagningen på agrene. Hverken på mark eller i haver skal man kunne nogen sinde blive et muldvarpeskud vær, ja, meget mere, de fleste sognets indfødte...
Signes brønd, hvor hun kastede sin guldkjæde ned, ses nu ikke anderledes end en hulning, man plojer hen over. Ikke langt derfra plojer man også over Natravnshullet på gamle Niels Larsens mark. Der blev nemlig sat en stor tønde ned med bunden i vejret, så den dækkede hullet, og bærer både et lag sten og muld. Men endnu går toget lige fuldt derfra om natten...
En højs udgravning skal ske fra sydost, hvis det skal lykkes. To karle fra Kastoft var en gang i færd med at udgrave en kjæmpehøj, og da de havde omkastet en del muld, stødte spaden mod en stor sten, og hvor de end prak, fornam de denne. Herover udtalte de deres forundring til hinanden, mens de lod arbejdet hvile, og gottede sig ved håbet om en fangst,...
Der var en Ejer på Palstrup, der lå i Trætte med ham på Døssing om et Stykke Jord. Så tog han Muld af hans egen Jord og lagde i hans Sko og gik over på det Stykke Jord, som de trættedes om, og svor på, at han stod på hans egen Jord. På den Måde vandt han Jorden. Den Gang Manden så var død, kom han hver Aften og råbte: »Det Stykke Jord er vunden fra...
Der gik en kjæmpe på Stilling mark. Så fik han muld i hans træsko, og der, hvor han slog den af den ene, blev en høj. Så tog han da et godt langt skridt og slog så af den anden, og der blev også en høj. Disse to høje er der begge endnu, og de har navn efter kjæmpen, men jeg kan ikke huske dem. r. p. randløv, tàning.
Et år, lav vi boede i Kobberholm i Torslev, blev vore gjæs gale, de blev så slemme til at slås og rives. Endelig blev de to helt syge, og inden 24 timer var de døde. Derefter blev to til syge. Så rejste a mig tidlig om morgenen og spændte for og kjørte hen til Bundgård i Tislum. Da a kom der, siger a til nogle folk, a traf, om der ikke var en gammel mand...
Svagelige Børn her i Byen (der endnu boer her i Byen som vogsne Folk) har været underkastet en Kur på Dal Kirkegård. Der blev stillet nogle Vidjebøjler på Kors, og dem blev Barnet puttet igjennem. Dernæst blev der bundet Muld fra en nykastet Grav på det. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
Stine fortæller, at det er brugt med hende en gang, hun var syg, og bruges meget, at man går op på kirkegården, går kirken tre gange rundt, tager nær ved kirkedøren en lille græstorv og bærer hjem, lægger den på den syges hoved og siger: »Det blev mig alt spået for længe, at jeg ikke min sygdom skulde undergange, for jog kom under jord og muld. Herre...
Der har også været en Strid mellem en Ejer på Torstedlund, de kaldte Jon Madsen, og så en Ejer på Nørlund, de kaldte Fru Kirsten. Hun var Enke, og de trættedes om Skjellet imellem deres Ejendomme. Hun havde en Mølle på Nørlund, som han skar Agselen over på, idet han påstod, at den gik over på hans Ejendom. Men så for at vinde hans Sag, så fik han nogle af...
Når hønsene ikke vil sogo deres reder, skal man tage nogle små gliminersten fra vejen, en håndfuld hørfrø og en håndfuld muld fra kirkegården, det skal man sammenkoge og give liønsene i deres æde, ligesom man også skal strø noget i reden. Man mi ikke forsomme*'at læggenen håndfuld fremmed muld på kirkegården for det. man har taget. Når hønsene har ædt af...
Mårup eller Vidstrup byes jord vest for Hjørring ligger slet under en åben sandflugt, så hvis ikke nu er fordærvet af sandflugten, er at befrygte, at det hver dag sker, kan derfor ikke ansees uden for allerværst. Rugbjærg byes mark befindes for en stor del fordærvet af sandflugt, så hvis som ikke allerede er fordærvet, kan ikke vides, hvilken dag det...
I Højbjærg i Gudum var der noget spøgeri. Da Jens Højbjærgs første kone var død, kunde han ikke få ro for hende, hun spøgte der, og så måtte de hente pastor Steenberg, han hjalp dem. Der ligger en sten for sønden i haven i Højbjærg, den er ligesom en gravsten. Der er vel en alen muld på den, men der er ingen, der véd, hvad der ligger under den. De har den...
Gudum
Den præst, der konfirmerede mig, han kunde også noget. Det var Vogelius i Hundslund. Han var en grumme kortenspiller og drog tit ud at spille og kom så ikke hjem at forrette tjenesten. Der var mange lig, der måtte stå en 8 dage i våbenhuset, til han endelig kom for at kaste muld på dem. Det skete som sagt flere gange, men folk brød sig ikke meget om det,...
Graveren her på Kirkegården fortalte mig, at en Mand fra Egense, de kalder Slagter-Lavst, en Aften havde været oppe på Kirkegården sådan i Mørkningen og gravet på min Faders Grav. Jeg blev nysgjerrig, og da Lærer Schmidt fra Hasmark i det samme kom kjørende for at få sine Heste skoede ved mig, sagde jeg til ham, om han ikke vilde følge en lille Tur med op...
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Der var en slem heks i Uggerby sogn, de kaldte Ane Rasmusdatter. Der fortælles, at hun havde fået to pigebørn lokket til sig og lært dem hendes kunster, og der siges også, at præsten i Tværsted vilde ikke konfirmere dem, uden han havde haft dem længere tid uuder behandling og havde fået dem døbt om igjen. Endelig da huu blev gammel og skulde de, så kunde...
Kvissel Vendsyssel
